Eksperthjælp: knapt 3 år, vil ikke smage på ukendt mad

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.720 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. marts 2014

Lisbeth Jess

"knapt 3 år, vil ikke smage på ukendt mad"

Hej Lisbeth.

Jeg har skrevet nogle gange til dig i forbindelse med min datter Filucas madvaner. Hun bliver 3 år den 2. Juni. De svar du har givet før, har hjulpet meget. Men problemet omkring hendes aftensmad er der stadig. Det som det handler sig om er at hun nægter at spise eller overhovedet smage på mad hun ikke kender. Det eneste hun vil spise er pasta og kødsovs, tomatsuppe, boller i karry eller pomfritter. Hver gang jeg forsøger med noget nyt, er det første hun siger, at hun ikke kan lide det og ikke vil have det. Jeg har prøvet flere forskellige metoder med bla. At sige at hun skal smage på maden, eller at sige det er fint at hun ikke vil have det og at hun selv bestemmer. Altså faktisk at slappe af omkring det. Det eneste jeg ikke går på kompromis med, er at hun ikke får andet end hvad der bliver serveret. Så dette resultere meget ofte i at hun slet ikke for noget til aftensmad. Hun er næsten hver dag med til at kigge i kogebøger og deri finde hvad vi skal spise. Hun er også med i madlavningen og virker intrasseret i det, og synes at maden ser godt ud. Men så snart det er færdiglavet og det bliver øst op, så nægter hun at smage. Den eneste gang hun prøvede at smage på maden, kastede hun næsten op. Hun kunne slet ikke få det ned. Og det var bare en kogt kartoffel. Jeg tænker måske det er noget psykisk, da hun ser helt angst ud når jeg nævner at hun skal smage på maden. Hun begynder at græde helt vildt og ser meget bange ud.

Jeg ved ikke om det har noget at sige, men hun er en rigtig velfungerende pige, som har et sprog som en 4 årig. (Hun bliver som sagt 3 år den 2. Juni) Hun er næsten blefri, går alene på toilettet og klare selv at tage tøj af og på.

Jeg håber meget at du kan hjælpe mig endnu engang, for jeg synes godt nok det er hårdt efterhånden.

Mvh. Saram



Lisbeths svar

Hej Saram!

Jeres lille pige er knapt tre år og er godt med.snart fri af bleen, går selv på toilettet,Sproget er fint og hun tager selv sit tøj på. En aktiv datter I har.

Hun lyder som hun rigtig gerne vil mange ting, som hun introduceres til..

Med maden slå hun bremsen i. Selvom sproget er fint, kan hun ikke overskue, hvordan maden smager, selv når hun er med i madlavningen.

Hun skal have tid og tålmodighed. At være striks omkring ingen mad udover det ,der er på bordet giver bagslag.FÅ børn spiser i en trykket stemning.

jeg foreslår I stadig er i køkkenet sammen, lad hende skære ud af det grønne hun kan lide, hvis hun har lyst.

Menuen bestemmer du, sørg for der er noget på bordet hun kan lide. Evt brød. nogen børn er bedre til kold mad end varm.

Hun er lige nu blokeret i at have lyst til den mad du foreslår. I skal formå at genoprette harmonien ved bordet, Undvære aftensmad er ikke sundt, hverken fysisk eller psykisk. . Hun forstår ikke med den alder hun har, konsekvensen af ikke at smage.

Du beskriver hun har et fint sprog , det er ikke det samme som hun kan ræsonnere og overskue konsekvenser, der er børn meget ældre.

Derfor få en glad pige med lyst til at spise, det gør hun, når der ikke tvinges. I kan tilbyde og lade hende sige nej, tag det afslappet.
Når der er mad hun kan spise, bliver det lettere.

Efter en tid håber jeg, hun igen får lyst til at smage . Lad hende få den tid hun behøver.

Hun er stadig en lille pige, der først bliver 3 år til juni. Giv hende plads til at være den alder hun har.

Håber du bliver inspireret, skriv gerne igen hvis der skal mere uddybning til.

Held og lykke med at få gode varme kærlige oplevelser ved middagsbordet.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.