Eksperthjælp: sover min 4 måneder gamle baby for meget?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.277 visninger
0 svar
0 synes godt om
6. marts 2014

Lisbeth Jess

"sover min 4 måneder gamle baby for meget?"

Hej Lisbeth

Vi har en skøn datter på 4,5 mdr. Vi mener at hun trives og vokser som hun skal. Hun er ca 66 cm og vejer omkring 6800 g.
Det vi har snakket lidt om er, om hun sover for meget. En dag kan normalt se cirka sådan ud
Står op kl ca 8
formiddagslur omkring kl 9.30 - 10, hvor hun sover 1 til 2 timer
middagslur omkring mellem 13.30 og 14, her sover hun mellem 3 og 4 timer
om aften tager hun også gerne en lur på en time.
Hun kommer i seng omkring kl 21. 30 - 22
Så hun sover jo 17 til 18 timer i døgnet.
Det er svært at holde hende vågen længere tid, da hun bliver pylret og ked af det. Efter ca 1,5 time bliver hun træt.
Det skal siges at hun lige fra fødslen har sovet meget og hun blev som få uger gammel, gennemtjekket men man fandt ikke noget.

hilsen Iben



Lisbeths svar

Hej Iben !

Du/I er bekymret for om jeres lille pige sover for meget.

Når jeg læser du dagbeskrivelse lyder det, som det skal være. Hun er stadig kun 4 måneder og er sikkert aktiv i sine vågne perioder. Du læser hende fint, Når hun viser træthed så lægger du hende og så sover hun,. Det fortæller dig og mig, at så er hun træt.

I vejledninger om børns søvnbehov står der en ca tid. Børn passer ikke altid ind i skemaerne. Derfor se på dit barn. Hun trives, hun er glad og hun sover når hun er træt.

Nogen børn sover mindre, andre sover mere, det vigtige er trivslen. Når jeg ser højde /vægt er hun i fin trivsel.

I takt med hun bliver ældre og bevæger sig mere, vil hun sikkert selv skubbe sine lure, så I når til den længste lur omkring middagstid.og en lille power nap sen eftermiddag. På et tidspunkt kan i putte hende lidt tidligere, .når hun er klar til det.

Glæd dig over dit dejlige barn som har et godt sovehjerte.

Håber det giver dig ro, ellers skriv igen.

Fortsat held og lykke med hende.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.