Er enlige mødre sejere end mødre i forhold?

Halløj

Nu har jeg efterhånden læst med herinde i en rum tid, og er mere end et par gange stødt på sætningerne, som "når man er alene, så SKAL man bare", "når man er alene, så kan man bare" osv...

Hver gang jeg har læst sådan en sætning, så kommer jeg til, at tænke på, om enlige mødre ser sig selv som værende mere sej, hårdfør mm end mødre der lever i et parforhold.?

Er der en eller anden form for status i, at klare det hele selv? Er det ikke ok, at bede sin partner om hjælp ved fx. sygdom?

Jeg tænker, som jeg også skrev i en anden tråd - der er ingen grund til at leve som om, man er enlig, når man nu ikke er det. Og min mening er, at når man nu en gang er 2, så er man også 2 om at dele ansvaret, og man er 2 om at tage vare på familien og hinanden.



Kh Mom

Mom skriver:

Halløj

Nu har jeg efterhånden læst med herinde i en rum tid, og er mere end et par gange stødt på sætningerne, som "når man er alene, så SKAL man bare", "når man er alene, så kan man bare" osv...

Hver gang jeg har læst sådan en sætning, så kommer jeg til, at tænke på, om enlige mødre ser sig selv som værende mere sej, hårdfør mm end mødre der lever i et parforhold.?

Er der en eller anden form for status i, at klare det hele selv? Er det ikke ok, at bede sin partner om hjælp ved fx. sygdom?

Jeg tænker, som jeg også skrev i en anden tråd - der er ingen grund til at leve som om, man er enlig, når man nu ikke er det. Og min mening er, at når man nu en gang er 2, så er man også 2 om at dele ansvaret, og man er 2 om at tage vare på familien og hinanden.



Kh Mom

Er helt enig med dig. Jeg kan ikke se pointen i at vi i forhold ikke skal kunne forlange og forvente af vores bedre halvdel... Nu har vi derhjemme ikke selv problemer med sådanne ting, men har selv læst de samme debatter, og undrer mig over den holdning ... 

Jeg har i mange år været enlig, blandt andet hele graviditeten og det først år af truntens liv...

 

jeg Har stor respekt for ikke enlige mødre, for jeg må indrømme at det kræver dæleme sit at have overskud til forhold og kæreste når dagen er ved at nå på hæl og den bette er puttet....

jeg kunne have tid til mig selv uden at der var en der skulle have opmærksomhed, når den lille var puttet..... Det kræver altså sit at få det hele til at gå op i en enhed når man er sammen...... Der er 2 der skal tag beslutninger, blive enige, der er flere at tag hensyn til når dagen skal planlægges.

 

om man skal være sej som enlig, ja..... Men man skal altså også være sej som ikke enlig, for der er så meget mere der skal ses til, arbejdes med og vises hensyn til....

(håber i forstår hvad jeg mener ) 

Altså nu kunne denne debat hurtigt udvikle sig til en verbal omgang mudderkastning om hvem der er bedst/sejest.

Og det ville være fuldstændigt formålsløst !

Jeg ved ikke hvem der er sejest. Folk har vel alle deres kampe både som enlige og i parforhold. 

Oftest er man bare mere "på" i forhold til børn og økonomi som enlig. Men igen - alle har deres kampe og en egentlig opgørelse over hvem der har mest at tage sig af er umulig og formålsløs  

Phoenix skriver:

Altså nu kunne denne debat hurtigt udvikle sig til en verbal omgang mudderkastning om hvem der er bedst/sejest.

Og det ville være fuldstændigt formålsløst !

Jeg ved ikke hvem der er sejest. Folk har vel alle deres kampe både som enlige og i parforhold. 

Oftest er man bare mere "på" i forhold til børn og økonomi som enlig. Men igen - alle har deres kampe og en egentlig opgørelse over hvem der har mest at tage sig af er umulig og formålsløs  

Du må finde debatten ligeså formålløs som du lyster

Jeg finder, eftersom jeg er TS, at det kunne være en god debat.

Og det er jo op til hver enkelt om de vil deltage eller ej..

Jeg tror på, at med god tone, kunne det blive en spændene debat, og jeg kan godt lide at se tingene fra forskellige vinkler.

Selvfølgelig er enlige kvinder sejere end kvinder i parforhold hilsen en gift kvinde!

Mom skriver:

Halløj

Nu har jeg efterhånden læst med herinde i en rum tid, og er mere end et par gange stødt på sætningerne, som "når man er alene, så SKAL man bare", "når man er alene, så kan man bare" osv...

Hver gang jeg har læst sådan en sætning, så kommer jeg til, at tænke på, om enlige mødre ser sig selv som værende mere sej, hårdfør mm end mødre der lever i et parforhold.?

Er der en eller anden form for status i, at klare det hele selv? Er det ikke ok, at bede sin partner om hjælp ved fx. sygdom?

Jeg tænker, som jeg også skrev i en anden tråd - der er ingen grund til at leve som om, man er enlig, når man nu ikke er det. Og min mening er, at når man nu en gang er 2, så er man også 2 om at dele ansvaret, og man er 2 om at tage vare på familien og hinanden.



Kh Mom

Jeg har fuld respekt for de enlige mødre, når de står alene med det hele! Tænk bare på dem der står helt alene uden familie, venner osv. Dét må være en hård gyser ved sygdom

Men når det er sagt, så er det bestemt også svært at være i et forhold nogle gange, når det hele skal gå op i en højere enhed

Så om enlige mødre er sejere end mødre i et forhold? Tja der er vel fordele og ulemper begge veje

Aisha skriver:

Selvfølgelig er enlige kvinder sejere end kvinder i parforhold hilsen en gift kvinde!

Hvorfor?

Mom skriver:

Hvorfor?

Fordi de klare alt uden nogen former for hjælp og mange gange uden aflastning. Jeg synes det er hårdt nok med en mand der hjælper rigtig meget. Jeg kunne selv ikke klare og stå alene med det hele.

Babymor1013 skriver:

Jeg har fuld respekt for de enlige mødre, når de står alene med det hele! Tænk bare på dem der står helt alene uden familie, venner osv. Dét må være en hård gyser ved sygdom

Men når det er sagt, så er det bestemt også svært at være i et forhold nogle gange, når det hele skal gå op i en højere enhed

Så om enlige mødre er sejere end mødre i et forhold? Tja der er vel fordele og ulemper begge veje

Jeg har skam fuld respekt for enlige mødre, og tænker også at de står med hele ansvaret alene, og det må være sindssyg hårdt at få det hele til at gå op i en højere enhed indimellem.

Men jeg undre mig over holdningen, som jeg syntes at støde på indimellem "at det at man er enlig mor, gør er man er sejere end mødre i parforhold"...

Jeg tænker, at selvom jeg er i et parforhold er mine bekymringer bestemt ikke mindre omkring mine børn. Jeg har samme udfordring med "uvorne" unger, og hele planlægningen af legeaftaler osv., og jeg har sågar en mand som også skal indover - så jeg kan jo ikke bare tage en beslutning alene