Når svigermor er for meget!

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Du er nød til at sige fra selv... DU er nød til at stå op for dig selv og din datter og sige nok er nok... Det er uacceptabel opførsel og du vil ikke finde dig i det..


Det er svært, men du vil have det meget bedre bagefter også selvom I skulle blive ragende uvenner...

Jeg frygter desværre kun at det bliver værre med tiden med din svigermor.. Hun vil træde mere og mere på dig..

Held og lykke med det..

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Puha hvor er der meget vrede i dit indlæg, det må da være helt uudholdeligt at gå rundt med?

 

Hvorfor er du så sur på din svigermor? Det er hendes barnebarn jo? Skal hun ikke have lov til at være med?

Jeg kan godt forstå dine tanker, mht at kysse på munden når hun er ryger. Men så sig fra, ganske enkelt bare sig: Vi vil gerne have at du lige vasker læberne inden du kysser på babyen.

Det er jo forståeligt at I gerne vil have det.

Prøv at tænke sådan her. Din svigermor tog sig af din kæreste/mand og lavede en mand du gerne ville have børn med og som du gerne ville leve sammen med, er hun så SÅ forfærdelig som du gør hende til? Eller er det fordi dine grænser bliver overskredet og du ikke kan finde ud af at sige stop?

Hvorfor skulle hun spørge om lov til at skifte hendes barnebarn? Det er da en meget naturlig ting at gøre i min verden. Var det en totalt fremmed der bare begyndte at skifte mit barn, så ja, så ville jeg syntes det var grænseoverskridende... Men din datters KØD OG BLOD, din kæreste stammer jo altså direkte fra hende...

Ej, jeg har også haft mine problemer med svigermor der gerne vil ditten og datten, men jeg har lært bare at NYDE at hun så gerne vil mine børn, for hvor er det bare SUPER at have en bedstemor der ELSKER sine børnebørn og VIL dem, hele tiden. 

Prøv at slippe din vrede og prøv at åbne øjne for de gode ting hun jo gør, hun giver dig et lille frirum for at tage en kop kaffe istedet for en ble? Det er da super at hun vil det

Er der ikke selv endnu.

Jeg er gravid i uge 25, men allerede nu er min svigermor for meget, det første hun startede med var at nu skulle jeg huske vitaminer, men der var jeg allerede igang med piller.

Og det hele fortsætter ingen af de ting jeg har valgt og købt er godt hun ved bedst og er den der skal have beskeder først.

Men min erfaring er at jeg selv skal sige fra min kæreste har ikke modet til at gå mod sin mor..

Håber du for lidt ud af det..

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Det lyder som om dine grænser bliver godt og grundigt overskredet gang på gang Hvordan reagerer du på det? Altså kan læse mig til, at du ikke udtrykker det verbalt, men hvad med dit kropssprog eller dit toneleje? Er du en god skuespiller eller har din svigermor måske på fornemmeren hvordan du har det? 

Jeg har desværre ikke så mange gode råd, når du nu er konfliktsky (hvilket mange inkl mig selv, også er) og det er bare så irriterende at få grænserne overtrådt gang på gang. Jo flere gange det sker, jo sværere er det at få sagt fra. 

Det med at din kæreste skal sige fra på dine vejne, tror jeg hen ad vejen bliver svært. Han er sikkert loyal overfor sin mor og søster, og vil nok ikke udtrykke sig på samme måde som du selv ville have gjort. Den løsning vil næsten kun indeholde en del skuffelser for dig. 

Du kunne måske skrive til hende hvordan du har det? Så kunne du én gang for alle få sagt det hele, og du vil få lettet dit hjerte mere. Ulempen her, er at din svigermor måske vil føle sig "overfaldet" og det kan bliver overvældende for hende, og dermed kan hun gå helt i forsvar. 

En anden løsning er at holde besøgene hos hende/fra hende til et minimum. Jeg ved ikke hvor ofte i ses, men måske skære det ned til 1 gang hver anden uge? 

Den tredje løsning (som jeg synes er bedst) er at du begynder at sige fra. Hvis hun giver A flasken f.eks. så går du stille og roligt hen, og tager  dit barn til dig, smiler og siger at du lige overtager her. Hvis svigermor sætter sig for godt til rette med din datter, så lad hende sidde med hende så længe det er passende, og gå igen hen og tag hende, smilende, og sig at du har brug for at sidde med din datter nu. Ganske enkelt, hver eneste gang dine grænser bliver overtrådt, så markerer du dig, og hvis der bliver nogen problemer, så sig at det er sådan i har valgt at jeres barn skal opdrages. Sig at det ikke er personligt mod dem, men at du har brug for at din datter er tæt på hendes mor og far.

Hvis der bliver gjort store problemer ud af det, f.eks. fra A eller svigermor som føler sig uretfærdigt behandlet, jamen så må du lukke katten ud af sækken og sig hvordan du ærlig talt har det, at du synes A og svigermor er alt alt for meget indenover. Det er en holdning du  slet ikke skal skamme dig over, eller føle er forkert. Din datter er kun 2 måneder, i er stadig ved at vænne jer til at være forældre, og det er jer der sætter reglerne.

Jeg bliver så ærgelig når jeg læser sådan nogle indslag. Den første tid med sit nye barn skulle helst være en skøn tid, og burde slet ikke indeholde sådan nogle problemer som disse.

Hvad siger din kæreste til det hele? 

Anonym skriver:

Og det er min svigermor desværre
Hun vil være så meget ind over vores lille familie som muligt, og jeg holder det simpelthen ikke ud!!!

Efter min datter kom til verden, er hun virkelig blevet en belastning. Da jeg var gravid, var der ingenting med hende.
Hun vil konstant holde hende, og bliver min datter lidt ked, spørger hun med det samme, om hun ikke lige skal gå lidt rundt med hende (som om at hun var bedre end mig?) for at få hende lidt ned igen.. Når hun får lov til at holde hende, fx i køkkenet, tager hun hende altid med ind i et andet rum, fx stuen, og sætter sig godt til rette, med dyner/tæpper osv. og vil bare ikke af med hende igen
Hun kysser hende hele tiden - også på munden, hvilket jeg kun syntes at en mor og far gør! Jeg bliver især irreteret over det, fordi hun ryger
Min svigermor fik for 5år siden en efternøler, som er hendes lille kæleunge, rent ud sagt. Tøsen (vi kalder hende A) er overvægtig, og meget forkælet. Hun er naturligvis stolt over hendes nye titel 'faster' - og vil være så meget med til at passe den lille som muligt. Det kan jeg bare ikke have Jeg syntes hun er for lille og uerfaren.
Hun er snobbet - trods de 5år - næsvis og ligeud sagt ond, når hun ikke får sin vilje.
Hvis svigermor giver min datter flaske, siger A næsten hver gang, at nu vil hun altså gerne give hende resten. Det får A så lov til. (Af svigermor). Hun ved ikke engang hvordan man sidder ordenligt med hende! Er SÅ tosset over at svigermor ikke spørger mig først, om det overhovedet er iorden..
En dag vi var hjemme ved hende, skulle min kæreste og jeg i brugsen, som lå 10 min derfra. Vi skulle bare købe lidt ind til aftensmaden. Jeg mente at vi SAGTENS kunne have bettepigen med! Men min kæreste havde sagt til hans mor, at hun godt kunne blive her ved hende og A, mens vi lige handlede. Han sagde også til hende inden vi kørte: " Det er dig som holder hende - A skal altså ikke når vi ikke er der!".
Jeg sagde til min kæreste, at jeg var 100% sikker på, at A sad med den lille når vi kom tilbage. GANSKE rigtigt.. Hun sad med hende ALENE inde i stuen Pyha, jeg var sur..

Skal min datter skiftes af min svigermor (som hun går igang med af sig selv, når vi er på besøg!), spørger hun altid A, om hun ikke vil give hende tøj på bagefter fx. Min datter kan så ligge der og pyller, og få tøj på af en der ikke har forstand på det. Hvad med at tænke på pigens behov? Hun er ikke nogen dukke jo! Jeg er SÅ mega monster dårlig til at sige nej, så jeg siger ingenting. Ikke efter at hun nærmest skældte mig ud for at holde A udenfor. Så nu forventer jeg bare at min kæreste siger fra, på mine vegne. Han ved hvordan jeg har det med det! Det sker desværre bare for sjældent. Tror efterhånden at han har fået det indtryk, at jeg hader hans familie..

Ved ikke om det her blev alt for rodet.. Det hele er bare SÅ svært for mig at tackle. Jeg frygter hver gang at få besøg af hende. Hun er virkelig slem.. Ligeså er A..

Nogen gode råd? Eller andre der har det på samme måde?
Det skal lige siges at min datter lige er blevet 2 mdr!

Altså - jeg kan godt høre, at din svigermor er grænseoverskridende og for meget i sin iver efter at være i kontakt med sit barnebarn. Ingen tvivl om, at hun mangler situationsfornemmelse, og at her er noget, I skal have talt med hende om. 

Til gengæld skærer det mig i hjertet at læse din beskrivelse af en lille pige på fem år. Snobbet som femårig? Overvægtig - det er da synd for hende, men egentlig irrelevant. Forkælet - det er ikke hendes skyld. Ond?? 

Når du beskriver et lille barn på den måde, forstår jeg godt, din kæreste har indtryk af, at du hader hans familie. 

Skil tingene ad og brug dit krudt på den voksne - lad ikke din irritation gå ud over et barn, som på ingen måde har medansvar for sin mors måde at agere på. 

Jeg ville bare nyde ikke at sidde med baby i armene konstant når vi var på besøg hos svigerne. Det gør jeg. Jeg elsker simpelthen at de nyder hende, og jeg nyder lige at få lidt ro i mine arme.
Hvis det er så grænseoverskridende og du ved du ikke kan vende dig til det, så bør du snakke med hende, det er ikke din kærestes opgave når det er dig det går på, og det bliver ikke bedre før du gør noget ved det.

Det med din kærestes lillesøster kan jeg dog godt forstå, min søn er 3 og min lillebror 7 og ingen a dem skal holde vores datter på 3,5 måned selv, give mad eller tøj. Min søn har fået lov at hjælpe med flasken, og det er det.
Men du er nødt til at sige fra. Sig til hende at du ikke synes A er stor nok, og det gør dig utryg og de derfor må respektere dit valg.

Muhmi skriver:

Puha hvor er der meget vrede i dit indlæg, det må da være helt uudholdeligt at gå rundt med?

 

Hvorfor er du så sur på din svigermor? Det er hendes barnebarn jo? Skal hun ikke have lov til at være med?

Jeg kan godt forstå dine tanker, mht at kysse på munden når hun er ryger. Men så sig fra, ganske enkelt bare sig: Vi vil gerne have at du lige vasker læberne inden du kysser på babyen.

Det er jo forståeligt at I gerne vil have det.

Prøv at tænke sådan her. Din svigermor tog sig af din kæreste/mand og lavede en mand du gerne ville have børn med og som du gerne ville leve sammen med, er hun så SÅ forfærdelig som du gør hende til? Eller er det fordi dine grænser bliver overskredet og du ikke kan finde ud af at sige stop?

Hvorfor skulle hun spørge om lov til at skifte hendes barnebarn? Det er da en meget naturlig ting at gøre i min verden. Var det en totalt fremmed der bare begyndte at skifte mit barn, så ja, så ville jeg syntes det var grænseoverskridende... Men din datters KØD OG BLOD, din kæreste stammer jo altså direkte fra hende...

Ej, jeg har også haft mine problemer med svigermor der gerne vil ditten og datten, men jeg har lært bare at NYDE at hun så gerne vil mine børn, for hvor er det bare SUPER at have en bedstemor der ELSKER sine børnebørn og VIL dem, hele tiden. 

Prøv at slippe din vrede og prøv at åbne øjne for de gode ting hun jo gør, hun giver dig et lille frirum for at tage en kop kaffe istedet for en ble? Det er da super at hun vil det

Jeg forstår udemærket hvad du mener - og hvor du vil hen Og ja, jeg virker nok ret sur. Men det hele er bare så nyt for mig, og jeg er bare så øm mht min lille pige. Jeg har utrolig svært ved at 'give slip' på hende. Jeg vil bare have hende ved mig hele tiden Føler stadig at jeg lige har fået hende! Stod det til mig, måtte ingen holde hende - bare kigge Jeg føler på intet tidspunkt at hun er mig en 'befrielse' at komme af med et øjeblik.. Tværtimod. Jeg sidder nærmest og tripper for at få hende tilbage igen..
Men lige fra dag 1. har min svigermor opført sig som om, at vi ikke vidste hvordan man skulle det ene og det andet. Det er som om hun ikke har en grænse for, hvad man gør - og hvad man ikke gør. Det er jo mit barn, ikke hendes.
Mht bleskiftning, er det bare aldrig nødvendigt, når hun gør det. Hun kan skifte bleen der har været tisset i én gang. Igen, syntes jeg også at man at al venlighed spørger, om det er ok at man skifter barnet. I stedet for bare at gøre det. Hun siger også at hun elsker at se på en lille nøgen babykrop - de er så nuttede. Ja, det kan godt være. Men derfor skal det vel ikke misbruges..

Og alligevel kan jeg godt sætte mig ind i hvordan du har det.
Med vores første var det intet problem. Men ved vores anden her, havde jeg den første måned rigtigt svært ved at håndtere andre havde hende, selv når min kæreste sad med hende. Jeg sagde aldrig noget til det, men var ved at græde indvendigt. Fik til sidst sagt det til min kæreste grædende og det gik over igen.
Så jeg kan godt sætte mig ind i det, men jeg vendte mig til det.

Det lyder som om du har en svigermor der elsker sit barnebarn overalt på jorden og er meget stolt af hende. Hun forsøger at danne et godt bånd mellem hende og faster ved at lade hende hjælpe og være med i de ting, der sker omkring baby. Hun hjælper og aflaster jer, ved fx at overtage når I skal ned og handle.

jeg ved det kan føles som et overgreb når andre "tager" ens barn og vil hjælpe. Det kan være SÅ svært (min svigerfar gør det). Men prøv at forestil dig det modsatte - at de ikke gad hende, at de ikke nussede og kyssede hende, at faster ikke gad hende

prøv at få vendt dit syn på sagen, for det lyder som om, at du har en super svigerfamilie