Eksperthjælp: 9 måneder svær at putte til nattesøvn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.796 visninger
0 svar
1 synes godt om
13. december 2013

Lisbeth Jess

"9 måneder svær at putte til nattesøvn"

Hej Margrethe .
Jeg er ved at gå til af frustration over min søns søvnproblemer .
Min søn er 9 måneder og jeg er alene med ham og har været det helt fra start . Han har været meget syg med både det ene og det andet , men trives ellers godt . Han har et utrolig stort trygheds behov og har altid sovet hos mig . Først på arm og blevet lagt i min seng når han var faldet i søvn . Da han var omkring 6 måneder forsøgte jeg at få ham til at sove i sin egen seng , men uden held . Han blev dybt ulykkelig og det kunne tage alt mellem 30-60 minutter og han sov aldrig mere end 20-30 minutter og så kunne vi starte forfra. Begyndte derfor at putte ham i min seng igen og det gik fint indtil for halvanden måned siden . Han vil simpelthen ikke overgive sig til søvnen og jeg aner ikke mine levende råd . Det tager igen 30-60 minutter at få ham til at sove og han græder hjerteskærende med mindre at han får lov at ligge i mine arme og falde i søvn . Jeg foretrækker at ligge ham ved siden af mig lige inden han falder helt i søvn og det lykkedes for det meste . Så snart jeg forlader rummet vågner han og så kan vi starte forfra . Det skal lige siges at han går i dagpleje og sover to lure af 1-2 timer i sin barnevogn uden problemer . Han har set sin far 1-2 gange om ugen siden han blev født og overnatter nu hos ham hver anden weekend 1 overnatning . Hans far har ikke været så interesseret i ham det første halve år af min søns liv , men nu går det godt og han overnatter hos ham hver anden weekend 1 overnatning og ser ham 1 gang i 2 timer i den anden uge . Det der er så frustrerende er , at hans far ikke har nogle problemer med at putte ham og han falder i søvn i sin egen seng og sover der hele natten . Heller ikke min søster som han ser 1-2 om ugen har nogle problemer med at putte ham . Jeg forstår det ikke og føler at jeg gør noget forkert ? Jeg har prøvet ALT føler jeg . Vi har et fast ritual om aftenen hvor han kommer i bad , får nattøj på og børster tænder og bliver derefter puttet og får sin aften flaske. Så snart jeg ligger ham i sengen begynder han at græde og kaster sig rundt selvom han er rigtig træt . Han bliver nærmest panisk og klamrer sig til mig indtil jeg tager ham op og vugger ham i søvn . Så snart han sover og jeg forlader rummet vågner han og græder og vi kan starte forfra . Gør jeg noget forkert ? Hvorfor kan andre putte ham så let i egen seng når jeg ikke kan ? Nogle gange vælger jeg at gå i seng samtidig med ham klokken 19 da jeg ikke orker at skulle rende frem og tilbage hele aftenen . Dette er ikke en holdbar løsning og jeg har brug for nogle råd til hvordan jeg løser dette problem ?



Lisbeths svar

Hej!
Jeg har fået dit spørgsmål videresendt.

Det lyder som om I er inde i en hård periode, hvor det med at falde i søvn ikke er så let.,

Du er alene med ham, han har været ofte syg, det slider på kræfterne.
Deter dejligt for ham og for dig at der er etableret samvær med far.

Når du så hører at han bare lægger ham til at sove uden problemer, kan du fristes til at tro du gør noget forkert.

Det gør du ikke, et barn reagerer der, hvor det er mest trygt og det er hos dig, hvor han har sin base.

Derer en grund til han reagerer. Det kan være ham eller det kan være din uro for om han nu vil lægge sig til at sove.

Hvordan er i sammen når han kommer hjem fra dagpleje, har i en god hyggestund inden maden, hvor han er meget intenst sammen med dig. Med leg grin og knus.

Din søster kan også lægge ham uden problemer.

Kan du bede om hendes hjælp nogle dage i træk, hvor I laver et fælles overbevisende putteritual,

Beslut dig for, nu skal han trygt og dejligt lære at være i sin egen seng. Fyld ham godt op med nærvær. læs for ham, giv evt noget lys, musik eller andet.

Sid ved hans seng med en tung kærlig hånd på brystet.
Fortæl ham kærligt og overbevisende. Det er trygt og han skal sove en dejlig nattesøvn. Virk overbevisende. tro på det.

Han må gerne græde lidt, ikke utrøsteligt, bliv hos ham og sig alt er godt, nu skal du sove.

Hvis din søster er hos dig og støtter dig, vil du få styrken og troen på det kan lade sig gøre. Det vil forplante sig til ham, så han trygt overgiver sig til søvnen.

Han kan godt falde i søvn, og når du viser ham det så vil det virke.

Når han ikke vil hos dig, er det fordi han mærker din bekymring for om han nu vil sove.Derfor er det så vigtigt,du grundlæggende får opbygget din egen tillid til, selvfølgelig kan du få dit barn til at sove.

Du skal vise ham, at du hans mor er en meget kompetent kærlig mor som klarer at give ham alt det han har brug for af kærlighed , nærvær og en god nattesøvn.

Jo mere ro og sikkerhed du udviser, jo mere rolig bliver han.

udover disse ting, kan du tænke over, hvordan det går i dagplejen. Er han glad når du henter, kan du sætte ham på gulvet når I kommer hjem,eller skal han være på arm. Har du en oplevelse af at han trives ?

Hans trivsel i dagplejen skal være god, så der er harmoni hos ham når han er hjemme sammen med dig.

Håber dette kan inspirere dig til at få justeret søvnen.

Rigtig meget held og lykke både med ham og søvnprojektet.

Varme julehilsner
Lisbeth Jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.