De bedste steder at holde ferie med børnene

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

Afstemning: Rejser i væk til Jul?

Du skal være logget ind, for at kunne deltage i afstemningen.



5.095 visninger
7 svar
10 synes godt om
27. november 2013

Baby.dk



De fleste af os kender følelsen af at sukke efter ferie, når det tærer lige lovligt meget på kræfterne at skulle balancere arbejds- og familieliv.

De bedste steder at holde ferie med børnene

Der er ikke noget som en god ferie til at få ladet batterierne op, og samtidig er ferien det tidspunkt, hvor man har allermest tid til samvær og hygge med familien.

Dog ved især familier med mindre børn, at destinationen er altafgørende for, om ferien bliver en succes eller ej. Det er vigtigt at lytte til børnene og at tage hensyn til deres ønsker, for at alle kan få et godt ophold.

Derfor har vi her samlet nogle af de mest børnevenlige destinationer i ind- og udland.

Tropeferie inden for landets grænser

Har man lyst til at dase under en palme i vandkanten, mens børnene plasker fornøjede rundt i en tryg atmosfære – og har man ikke lyst til at rejse langt væk eller bruge penge på flybilletter, er Lalandia det perfekte alternativ.

Lalandia i Rødby åbnede i 1988, og i 2009 blev søster-feriecentret i Billund indviet. I Lalandia bor man i privatejede feriehuse, som ligger midt i feriecentret i gåafstand fra de mange attraktioner.

Siden 1988 er der sket meget, og de to feriecentre byder i dag på fantastiske vandlande, Monky Tonky-land, som er et legeland for børn opkaldt efter feriecentrets maskot, skøjtehal, bowlingbaner, sportshaller, restauranter, butikker og meget mere.

Børnevenligheden er i højsædet, og både livredderne i det enorme badeland og medarbejderne i Monky Tonky-land er eksperter i at skabe hyggelige og trygge rammer for børnene, så forældrene også kan slappe lidt af.

Skiferie i vores svenske broderland

Holder man af aktive ferier med fart på, er en skiferie en oplagt mulighed for at skabe en god, fælles oplevelse.

Skiferier egner sig bedst for familier uden helt små børn, mange mener dog, at børn godt kan begynde i skiskole, allerede når de er 3-4 år. I den alder handler det ikke så meget om teknik, men om at lege og blive fortrolig med skiene.

I Säfsen Resort er der både skiskole og snowboardskole for både børn og voksne, og der kan både bookes undervisning i grupper eller privat.

Skiskolerne er en fantastisk ide for børnene, fordi de bliver trygge ved at stå på ski – og personalet er vant til at arbejde med både meget eventyrlystne børn og dem, der skal bruge lidt længere tid på at vænne sig til den nye fornemmelse af skiene.

I resortet bor man i traditionelle, svenske træhytter, og der er et stort udvalg af barer og restauranter. Stedet hører ikke til blandt de største, men netop derfor er det måske endnu bedre egnet til børnefamilier.

Forkælelse i et af danskernes yndlings-ferielande

Når der står charterferie på programmet, kommer vi ikke uden om Tyrkiet og i særdeleshed Alanya.  Det 5-stjernede hotel Delphin Deluxe Resort er et sandt paradis for især vandhunde i alle aldre, for poolområdet er enormt.

Søger man efter børnevenlige hoteller på Zoover.dk kan man se, at tidligere gæster på hotellet har vurderet børnevenligheden til hele 9,7 ud af 10 points – altså meget tæt på topkarakter.

Det skyldes især den gode mad og det venlige og opmærksomme personale, som både er gæstfrit over for børn og voksne.

Derudover er der en lang række aktiviteter for børnene som biograf og diskotek – alt sammen naturligvis under opsyn af trænet personale.

Som forælder kan man altså med god samvittighed læne sig tilbage i liggestolen og lade børnene more sig – bare man husker solcreme til både børn og voksne, for i Tyrkiet er der næsten altid garanti for godt vejr.



De bedste steder at holde ferie med børnene

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. november 2013

MorDk

Julen skal da holdes hjemme ♥

 

Anmeld

27. november 2013

Masig

For os er den danske jul hellig  Der er altid blevet holdt jul herhjemme, og det vil der altid blive, det ville virke helt forkert at holde den i udlandet eller et feriested i DK... Den skal holdes hjemme sammen med bedsteforældre og oldeforældre i frostvejr og helst sne, og ikke under en palme i 25 graders varme 

(dog ville jeg gerne ønske mig en charterferie til de varme lande i julegave, som kan holdes når julen er overstået )

Anmeld

27. november 2013

Muffinmus

Nej, kunne godt finde på afrejse over nytåret...der har vi ikke de store følelser indblandet, men julen skal foregå sammen med familien, med alle de alm traditioner, koldt vejr og Disney
Men vi elsker at rejse, vil hellere undvære F.eks en iPhone og så købe mig en rejse i stedet for...og med de priser røjserne kan fås til nogle gange, så går det næste op
Lige nu skal vi dog intensiteter, men når min uddannelse tillader det og der engang kommer luft i økonomien, så super vi afsted til sydens sol med ungerne.

Anmeld

27. november 2013

JulieE

Nej... ikke i år. Men vores søn første jul holdt vi i New Zealand for snart 9 år siden  Det var en fed oplevelse, men jeg holder nu helst kulen hjemme i Danmark 

Anmeld

27. november 2013

Laulund87

Kunne aldrig finde på at rejse væk i julen, hverken til et koldt eller varmt sted.

Jul er hjemme sammen med familien

Anmeld

27. november 2013

Kløver

Vi holder jul hjemme eller ved nær familie og skal ikke holdes ved at rejse væk på ferie. Det kan man gøre resten af året. Her er julen vigtigst og nærvær med familie.

Anmeld

27. november 2013

SjeBets

Nej ikke i år, men har gjort det før og gør det gerne igen, det er ikke et must for mig at holde jul hjemme, men mere at holde det med mine børn. Så er lokation ligemeget

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.