Kan en far altid gøre krav på samvær

Min venindes ven (ja den er langt ude) blev far som 20årig, han gik fra damen under graviditeten og har ALDRIG været inde i sin datters liv. Nu er han blevet mere moden, har selv fået en ny kæreste med en jævnaldrende pige og er pludselig interesseret i at lære sin egen datter at kende, MEN moren/ekskæresten siger nej. Hun vil ikke bare introducere sin 4årige datter for en far, hun aldrig har kendt og slet ikke tale samkvem. Men hvem har retten på sin side? Kan det passe at man ikke har ret til at kende sit barn? Eller kan det passe, at et barn skal finde sig i en far, der nærmest bare "shopper ind" på det når det passer ham?

Anonym skriver:

Min venindes ven (ja den er langt ude) blev far som 20årig, han gik fra damen under graviditeten og har ALDRIG været inde i sin datters liv. Nu er han blevet mere moden, har selv fået en ny kæreste med en jævnaldrende pige og er pludselig interesseret i at lære sin egen datter at kende, MEN moren/ekskæresten siger nej. Hun vil ikke bare introducere sin 4årige datter for en far, hun aldrig har kendt og slet ikke tale samkvem. Men hvem har retten på sin side? Kan det passe at man ikke har ret til at kende sit barn? Eller kan det passe, at et barn skal finde sig i en far, der nærmest bare "shopper ind" på det når det passer ham?

Anonym skriver:

Min venindes ven (ja den er langt ude) blev far som 20årig, han gik fra damen under graviditeten og har ALDRIG været inde i sin datters liv. Nu er han blevet mere moden, har selv fået en ny kæreste med en jævnaldrende pige og er pludselig interesseret i at lære sin egen datter at kende, MEN moren/ekskæresten siger nej. Hun vil ikke bare introducere sin 4årige datter for en far, hun aldrig har kendt og slet ikke tale samkvem. Men hvem har retten på sin side? Kan det passe at man ikke har ret til at kende sit barn? Eller kan det passe, at et barn skal finde sig i en far, der nærmest bare "shopper ind" på det når det passer ham?

Men altså i så fald, er der vel også nogle råd om i hvilket tempo, de skal lære hinanden at kende? Man sender vel ikke bare et barn hjem til en fremmed på weekend fra en dag til en anden?

Yurie skriver:

Han er jo stadigvæk hendes far, ja han tog et dumt valg den gang, men alligevel også tænkt på hende, for han var ikke klar og kunne have fucket hende fuldstændigt op.

Hun ved vel at hun har en far, og så længe hun ikke har snakket ondt om ham, synes jeg pigen fortjener at kende sin far. og det er da bedre end at han ventede til hun var teenagere.
jeg ville råde hende til at snakke med ham, tage det stille og roligt. foreklare pigen det..

Godt spørgsmål, det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved, at moren har en anden kæreste, men om pigen anser ham for sin rigtige far, det aner jeg faktisk ikke.

Han har selvfølgelig ret til at søge om samvær. Som udgangspunkt har børn ret til begge sine forældre. 

Det er kun ved specielle omstændigheder at en forælder nægtes samvær. Det kan være hvis samværet har været afbrudt i meget lang tid. Det er så spørgsmålet hvad der menes med meget lang tid. Mon ikke han kan få samvær, hvis han ellers er normalfungerende. 

Demosan skriver:

Han har selvfølgelig ret til at søge om samvær. Som udgangspunkt har børn ret til begge sine forældre. 

Det er kun ved specielle omstændigheder at en forælder nægtes samvær. Det kan være hvis samværet har været afbrudt i meget lang tid. Det er så spørgsmålet hvad der menes med meget lang tid. Mon ikke han kan få samvær, hvis han ellers er normalfungerende. 

Har lidt en følelse ud fra det han fortæller, at den egentlige årsag til at hun siger nej nærmere ligger i, at hun er bitter over, at have været enlig mor det meste af fire år med alt hvad der hører til, og at han jo så har haft sin ungdom og frihed. Men det burde da ikke være nok til at afholde ham fra samvær.

Anonym skriver:

Godt spørgsmål, det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved, at moren har en anden kæreste, men om pigen anser ham for sin rigtige far, det aner jeg faktisk ikke.

Anonym skriver:

Men altså i så fald, er der vel også nogle råd om i hvilket tempo, de skal lære hinanden at kende? Man sender vel ikke bare et barn hjem til en fremmed på weekend fra en dag til en anden?

Anonym skriver:

Min venindes ven (ja den er langt ude) blev far som 20årig, han gik fra damen under graviditeten og har ALDRIG været inde i sin datters liv. Nu er han blevet mere moden, har selv fået en ny kæreste med en jævnaldrende pige og er pludselig interesseret i at lære sin egen datter at kende, MEN moren/ekskæresten siger nej. Hun vil ikke bare introducere sin 4årige datter for en far, hun aldrig har kendt og slet ikke tale samkvem. Men hvem har retten på sin side? Kan det passe at man ikke har ret til at kende sit barn? Eller kan det passe, at et barn skal finde sig i en far, der nærmest bare "shopper ind" på det når det passer ham?