Verdens sundeste mor og barn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.309 visninger
0 svar
0 synes godt om
30. oktober 2013

Baby.dk



Giv dit barn den bedste start i livet

Verdens sundeste mor og barn

Vil du være mor, eller er du allerede gravid? Så har du her en konkret guide til at få et sundt, harmonisk og velfungerende barn.

Ved at spise den rigtige kost og få optimalt med næringsstoffer kan du give dit barn de bedste betingelser for at vokse sig sund og stærk inde i din mave. Derved kan du nedsætte risikoen for, at dit barn får en lang række problemer i form af blandt andet adfærds- og indlæringsproblemer, ADHD, overvægt og allergier.

Samtidig vil kosten i Verdens sundeste mor og barn hjælpe dig til kun at tage de kilo på, du har brug for, og sørge for, at du efter fødslen hurtigt taber dem igen.

Som sidegevinst nedsætter du din egen risiko under graviditeten for at få svangerskabsforgiftning, diabetes, spontan abort, kejsersnit og fødselskomplikationer, og så er du slankere 6 måneder efter, du har født. Der er ikke et eneste godt argument for ikke at følge bogen i planlægningen før, under og efter din graviditet.

Verdens sundeste mor og barn er spækket med den nyeste forskning, gode råd, opskrifter og en enkelt plan til at sørge for, at du og dit barn får den bedste start på livet.                                                  

Om forfatterne:

Christian Bitz (f. 1977) er uddannet cand.scient. i human ernæring og bl.a. kendt som fast ernæringsekspert på Bitz & Frisk DR 1. Han er desuden forfatter til bestsellerne ”Bitz din sundhed” og ”Bitz dit køkken” og en populær foredragsholder, der turnerer landet tyndt med sine sundhedsrealistiske og motiverende budskaber. Christian har vundet flere priser, bl.a. som Årets Innovatør i 2011.

Arne Astrup (f. 1955) er læge, dr.med., professor i ernæring og leder af Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Arne Astrup har opbygget én af verdens førende forskergrupper inden for fedme. Han var 1992-2003 formand for Ernæringsrådet, 2005-2009 præsident for International Association for the Study of Obesity, 1999-2010 chefredaktør for Obesity Reviews, og 2011- redaktør af American Journal of Clinical Nutrition. “Fedmeprofessoren” er en ivrig debattør i medierne, foredragsholder og forfatter til flere bøger om vægttab, mad og sundhed.



Verdens sundeste mor og barn

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.