"desperat ulykkelig mor, barn 9 måneder"
Hej Lisbeth.
Jeg er en ung mor med en dejlig charmerende lille pige på snart 9mdr.
Jeg starter lige med at fortælle lidt om hvordan min datter Lilyan er.
Meget aktiv klog lille bandit, meget stædig og ved hun kan få sin vilje ved at græde og få mor til at gå i panik.
Hun har kunne kravle siden hun var 5mdr.
Hun er meget livlig og aktiv, hvilket kræver mange kræfter at kunne klarer hende.
Hun har fået mme siden fødsel.
Hun er mit første barn- overvejelsen går allerede på hun skal være det eneste barn jeg skal ha.
Det er sådan som sagt det er det første barn jeg har fået med en utrolig dejlig kærlig mand.
Eftersom hun er det første har jeg ikke haft erfaring før og ikke vidst hvordan man nu taklede de små banditter og at de vænner sig til det man nu lærer dem (ubevidst).
Siden hun blev født har jeg altid vugget hende i søvne mens hun lå oppe ad mig, hvilket jeg troede jo var smart og dejligt at nu ville hun lærer mor rigtig godt at kende ved at falde i søvn mens hun bliver vugget og oppe ved mig.
Det var fint i starten for der krævede det ikke så meget at få et nyfødt barn at sove hurtigt, og så vejede hun ikke så meget.
Det gik så op for mig da hun var ca. 4mdr at det snart må stoppe og hun snart vokser fra det- hvilket fik mig til at fortsætte denne åndssvage vane.
Jeg sidder og svømmer i flere "problmer" med Lilyan, både søvn, mad, putte og at sige nej.
Jeg har svært ved at formulere mig da jeg ser det som en håbløs situation og at jeg må vente til hun bliver ældre, men kræfterne er allerede ved at udløbe.
Jeg starter med søvn.
Hun vil næsten ikke sove om natten, og vil først rigtig vugges i søvn ved en 23-00-01 tiden ( midnat +- 1time)med flaske.
Så står hun op efter en time og vil vugges igen i søvne, nogle gange vil hun ha omkring 30ml mme og så sover hun videre hvis ikke så skal der vugges. Her går der en halv time på at få hende til at sove igen. Og så står hun op hver time i løbet af natten. Og det fortsætter med at der skal vugges indtil kl bliver 9 så sover hun til kl 11.
Jeg kan næsten ikke ændre den rutine, det nærmest umuligt for mig, først fordi jeg ikke har flere kræfter til det og jeg kan ikke stå op kl 6 og starte dagen med jeg halv sover og har et barn på 9 mdr jeg skal tage mig af, så jeg prøver at hvile så længe hun giver mig lov.
Om dagen kan hun sove meget forskelligt fra powernap på 30min til 2 og en halv time.
Og det umuligt at ligge hende til at sove uden at jeg hopper op og ned af sengen og vugger imens, medmindre hun falder i søvn mens hun får flaske, hvilket er meget sjældent.
Min ryg kan ikke mere og det kan selve min krop heller ikke.
Jeg har prøvet at skubbe den sidste lur ud til så sent som muligt i håb om at hun vil sove og fortsætte til næste dag, men hun står op igen og er vildt frisk og vil lege.
Jeg har prøvet at putte hende ned i hendes egen seng, hvilket har resulteret i at hun skriger og skråler som om nogle har slået hende, hun kravler op af tremmesengen ( den er sat helt ned), så jeg bliver nødt til at tage hende op når hun bliver så ked af det.
Og nu til mad.
Min datter får stadig meget mme eftersom hun ikke er så glad for fast føde+ efter en lang nat som jeg går igennem hver nat har jeg ikke kræfter til at give hende mad.
Hun viser interesse når jeg selv spiser men ikke mere end at smage og ikke mere.
Jeg glemmer at give hende mad fordi jeg er så træt om dagen og ikke magter andet end at ligge i sengen og prøve at sove mens hun leger, hvilket hun ikke tillader.
Det skal siges jeg har en lav blodprocent som også gør jeg er ekstra træt.
Jeg har det ekstremt dårligt med mig selv over jeg ikke kæmper mere for hun skal spise ordenligt, men det næsten umuligt når hun spytter alt ud hun får og kun tager de første par smags prøver.
Jeg står også i en situation hvor jeg ikke ved hvor meget mad hun skal ha om dagen og hvordan planen skal ligge når hun står op så sent.
Hun er så aktiv og beer om opmærksomhed hele tiden, hun kan ikke underholde sig selv medmindre jeg sidder og er tilstede. Hun er en dejlig lille en men ekstrem besværlig, jeg har ikke tid til at tage mig af mig selv længere 
Jeg kan mærke jeg er på vej ind i en depression, jeg syntes det er så hårdt med så et aktivt barn og hvor hun sover så dårligt som hun gør, jeg er simpelhent så træt i kroppen og kan ikke klare mere. Jeg kan ikke få hjæp af manden for han tager på arbejde fra kl 8 til 22, så han er også meget udmattet når han kommer hjem.
Jeg har brug for råd og hjælp!!!
Hvorfor sover hun ikke igennem om natten?
Hvorfor spiser hun ikke som hun skal?
Og hvordan kan jeg vænne hende til at sove selv når hun bliver puttet i stedet for jeg skal hoppe op og ned i timevis til hun falder i søvn?
Hvordan får jeg kræfter til det her.
Og hvordan får jeg rykket hendes rutine ?
Lisbeths svar
Hej kære du!
Du får lige først dette her førstehjælpssvar. I aften uddyber jeg hvad jeg mener du selv kan gøre.
Dit spørgsmål indikerer for mig, at du skal have akut hjælp .
Derfor skynd dig og ring til både din læge og sunhedsplejerske og sig hjælp meget tydeligt og meget højt..
Derer nogen, der skal hjælpe dig lige med det samme. Har du noget familie eller venner, du kan få fat på. som kan aflaste lidt så du kan få dig en lur.
Din mand må komme hjem så i sammen kan snakke om hjælp til dig
Håber du får skaffet noget hjælp. til dig i dag.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess.
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
