"3 år og 2 måneder, dårlig nattesøvn"
Hej Lisbeth.
Jeg har en datter på 3 år og 2 måneder, som ALDRIG har sovet igennem. Jeg/vi er efterhånden ved at være temmelig trætte af ikke at få nogen sammenhængene søvn.
Vi har haft SP ude og været til lægen med hende, og selvom hun har lidt rigtig meget af halsbetændelse (har fået fjernet polypper) og mellemørebetændelse (har dræn i) så får vi hende jævnligt tjekket, så vi er sikre på det ikke er sygdom der driller hende, så hun ikke gider sove.
Da hun brugte sut vågnede hun når hun tabte sutten, nu vågner hun og vil have vand, eller vågner og græder/skriger, som om hun har mareridt. Vi prøver at trøste så godt vi kan, men der går ofte lang tid før hun falder til ro. Efterfølgende semi-vågner hun så flere gange og smågræder. Og desuden ligger meget uroligt i sin seng.
Hun ligger i sin egen seng (undtagen når hun vågner i løbet af natten og kravler op til os) som står ved siden af vores seng.
Vi har desværre ikke pladsen til at give hende eget værelse.
Hvorfor kan vi ikke få hende til at sove igennem? Hvad tror du vi kan gøre anderledes?
Det er meget frustrerende.
P.s. da hun var spæd sov hun også meget sparsomt, både om natten og dagen, og om dagen max 20 min ad gangen.
Lisbeths svar
Hej !
Det lyder som om, det har været tungt med manglende nattesøvn, og i får den stadig ikke.
Fysisk lyder det som om I har været det meste igennem, når hun både har fået fjernet polypper og har dræn i ørerne.Mandlerne har han vel også checket? Nogle børn har store mandler som fylder meget i halsen og kan gøre det svært at sove uden en pude under hovedet..
Hun har været vant til at vågne med smerter, dengang det var ørerne og hendes sygdomsperioder med halsbetændelse. Det sidder dybt i hende og kan være en årsag.
En hverdag kan i hendes alder give store indtryk og evt bekymring, som kan påvirke nattesøvnen.Om natten bliver alle indtryk bearbejdet i hjernen, og det kan give urolig søvn.
Hvordan har hun det i børnehaven, trives hun, er hun glad, har hun venner, klarer hun konflikter. Er hun sprogligt vel med?Her tænker jeg på hendes dårlige hørelse, som kan være gået ud over sproget.
Er der meget nyt personale, har hun meget lange dage, holder hun fri indimellem.
I kan spørge jer selv om hun har en optimal hverdag, hvor hun trives, både psykisk og fysisk.I kan evt snakke lidt med børnehaven om hvad de mener omkring jeres datter.
Når hun kommer hjem, hvordan går dagen indtil sengetid. får hun udfordringer og god tid med mor og far.Spiser hun med god appetit.?
En god ide inden sengetid , at køre hende fysisk træt, en lille aftentur med god snak, en gang kropsmassage eller fodmassage.
Måske lidt at spise inden putning. En drikkedunk i sengen så hun selv kan drikke når tørsten melder sig.
Til tryghed en lille lampe, efter god nat historien,en Cd med en sovehistorie. Den giver god afslapning og påvirker dybt til en god søvn.
Fortæl hende at i nat vil du sove en dejlig lang nattesøvn og vågne imorgen frisk og udhvilet.Du sover dejligt og alt er godt.Her er vand, her er bamse og sov du trygt, eller hvad I nu siger og gør.
Tro på det og virk meget overbevist, det smitter af på hende., .
Det kan godt være at det ikke lige bliver 1 nat, alligvel tror jeg at i løbet af en uge, har i formået at bibringe hendes så meget ro og tryghed omkring søvn at hun vil sove.
Håber dette kan inspirere til at lykkes med en bedre søvn for hende og for jer.
Held og lykke med projektet
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk