Synes i det er småligt?

I starten af vores parforhold var det sådan, at min kæreste havde en del flere penge end jeg, men alligevel betalte vi 50/50 udgifter. Vi manglede så en afspiller, der kunne spille bluray, og min kæreste ville have nyt TV (som jeg ikke synes var nødvendigt). Han købte så fjernsynet for sin egen penge (han har/havde en enorm opsparing), og så aftalte vi at jeg kunne give afspilleren. Men da jeg havde meget lidt penge lagde han ud, og vi aftalte, at jeg kunne betale af. Han valgte så at det skulle være en playstation, som kostede cirka 3000 kroner.

Nu har vi børn sammen og har fælles økonomi. Han har fortsat en personlig opsparing som har været helt oppe på 80.000, (er nu på cirka 50.000), og jeg har ikke en personlig opsparing, da jeg ikke får nok personlige penge om måneden til at spare op. Vi får 1500 hver i måneden i lommepenge, og mange af mine går til studiebøger. Hans opsparing har han skabt via et firma han havde før vi mødtes.

Anyway, jeg skylder ham stadig de penge, og betaler af sådan lidt on/off, så han får fx 200 kroner af mine lommepenge nogle måneder. Har på et tidspunkt også skulle låne penge af ham igen, jeg tror det var til tøj til barnedåb eller sådan noget, så den ligger stadig på 2500.

Jeg synes bare det er så træls og nedværigende at betale af til min egen kæreste! Men måske er det bare mig. Men hvis det var omvendt og jeg havde 50.000 stående på en opsparing, som ikke var øremærket andet end hygge og shoppebehov, og min kæreste skyldte mig 2500, så ville jeg omgående stryge den gæld, for det er jo ikke penge han MANGLER overhovedet, han kan købe lige hvad der passer ham for sine egne penge, mens jeg kun har de der 1500 om måneden, som jeg ikke når at få så meget glæde af pga studiet. Så er det altså meget at skulle afbetale 200 eller 250, plus træls det skal bringes på banen hele tiden "Hvor meget kan du betale af den her måned?"

Jeg synes bare nu, at nu er vi en familie, vi har fælles økonomi, og det er i øvrigt mig der sørger for budgettet og sådan, så forstår jeg ikke han ikke siger "Lad os bare stryge den gæld". Eller er det bare mig? Det var jo heller ikke mig, der valgte det skulle være en dyr playstation, man kan få en bluray afsipller til 700 kroner..

Jeg synes det virker underligt.... Specielt fordi han valgte noget der var 2300kr dyrere end det du ku ha nøjes med at købe...

i mine øre lyder det anderledes... Men vi har også 100% fælles økonomi, hvor alle vores penge går på en konto, så blir der trukket til budget og opsparing (fælles) og så fedt der er tilbage er vores begges.... vi har kort til samme konto

Jeg synes altså også det er noget underligt noget det der med at skylde hinanden penge. Specielt når I bor sammen! Min kæreste og jeg bor sammen, har barn osv men ikke fælles økonomi og han tjener også en del mere end mig. Så han betaler også engang imellem for mine frisør besøg osv men han kunne aldrig drømme om at se det som et lån og kræve at jeg betalte tilbage.
Vi sparer også op, men igen, han har flest penge og det er derfor ham der sparer op, men det er VORES opsparing.

Synes virkelig man skal passe på med at gå så meget op i penge i et forhold. For penge kan ødelægge så meget mellem mennesker.

Anonym skriver:

I starten af vores parforhold var det sådan, at min kæreste havde en del flere penge end jeg, men alligevel betalte vi 50/50 udgifter. Vi manglede så en afspiller, der kunne spille bluray, og min kæreste ville have nyt TV (som jeg ikke synes var nødvendigt). Han købte så fjernsynet for sin egen penge (han har/havde en enorm opsparing), og så aftalte vi at jeg kunne give afspilleren. Men da jeg havde meget lidt penge lagde han ud, og vi aftalte, at jeg kunne betale af. Han valgte så at det skulle være en playstation, som kostede cirka 3000 kroner.

Nu har vi børn sammen og har fælles økonomi. Han har fortsat en personlig opsparing som har været helt oppe på 80.000, (er nu på cirka 50.000), og jeg har ikke en personlig opsparing, da jeg ikke får nok personlige penge om måneden til at spare op. Vi får 1500 hver i måneden i lommepenge, og mange af mine går til studiebøger. Hans opsparing har han skabt via et firma han havde før vi mødtes.

Anyway, jeg skylder ham stadig de penge, og betaler af sådan lidt on/off, så han får fx 200 kroner af mine lommepenge nogle måneder. Har på et tidspunkt også skulle låne penge af ham igen, jeg tror det var til tøj til barnedåb eller sådan noget, så den ligger stadig på 2500.

Jeg synes bare det er så træls og nedværigende at betale af til min egen kæreste! Men måske er det bare mig. Men hvis det var omvendt og jeg havde 50.000 stående på en opsparing, som ikke var øremærket andet end hygge og shoppebehov, og min kæreste skyldte mig 2500, så ville jeg omgående stryge den gæld, for det er jo ikke penge han MANGLER overhovedet, han kan købe lige hvad der passer ham for sine egne penge, mens jeg kun har de der 1500 om måneden, som jeg ikke når at få så meget glæde af pga studiet. Så er det altså meget at skulle afbetale 200 eller 250, plus træls det skal bringes på banen hele tiden "Hvor meget kan du betale af den her måned?"

Jeg synes bare nu, at nu er vi en familie, vi har fælles økonomi, og det er i øvrigt mig der sørger for budgettet og sådan, så forstår jeg ikke han ikke siger "Lad os bare stryge den gæld". Eller er det bare mig? Det var jo heller ikke mig, der valgte det skulle være en dyr playstation, man kan få en bluray afsipller til 700 kroner..

Nej men så skulle du have sagt det dengang. At du ikke ville betale sådan en dyr afspiller når man kan få en til under det halve. At du evt betalte de 700 og han så gav resten for at få en Playstation. Du kan jo ikkekomme nu og sige det er for dårligt. Du må jo snakke med ham om det andet. Sige at du føler dig dårlig tilpas over du skal betale til ham. Måske tænker han ikke over det..

Jeg synes det er MEGET småligt...især når det er en ting han selv ville have - jeg havde ikke betalt ham tilbage; synes det er en meget underlig holdning at have i et parforhold 

Kunne slet ikke leve med én der gik så meget op i penge 

Imponerende millimeterdemokrati I har jer. Jeg synes det er langt ude, at han går og stikker sådan til dig. Jeg ville personligt aldrig finde mig i den ydmygelse eller acceptere, en 50/50 ordning når der er så stor en forskel i indtægt.

Anonym skriver:

I starten af vores parforhold var det sådan, at min kæreste havde en del flere penge end jeg, men alligevel betalte vi 50/50 udgifter. Vi manglede så en afspiller, der kunne spille bluray, og min kæreste ville have nyt TV (som jeg ikke synes var nødvendigt). Han købte så fjernsynet for sin egen penge (han har/havde en enorm opsparing), og så aftalte vi at jeg kunne give afspilleren. Men da jeg havde meget lidt penge lagde han ud, og vi aftalte, at jeg kunne betale af. Han valgte så at det skulle være en playstation, som kostede cirka 3000 kroner.

Nu har vi børn sammen og har fælles økonomi. Han har fortsat en personlig opsparing som har været helt oppe på 80.000, (er nu på cirka 50.000), og jeg har ikke en personlig opsparing, da jeg ikke får nok personlige penge om måneden til at spare op. Vi får 1500 hver i måneden i lommepenge, og mange af mine går til studiebøger. Hans opsparing har han skabt via et firma han havde før vi mødtes.

Anyway, jeg skylder ham stadig de penge, og betaler af sådan lidt on/off, så han får fx 200 kroner af mine lommepenge nogle måneder. Har på et tidspunkt også skulle låne penge af ham igen, jeg tror det var til tøj til barnedåb eller sådan noget, så den ligger stadig på 2500.

Jeg synes bare det er så træls og nedværigende at betale af til min egen kæreste! Men måske er det bare mig. Men hvis det var omvendt og jeg havde 50.000 stående på en opsparing, som ikke var øremærket andet end hygge og shoppebehov, og min kæreste skyldte mig 2500, så ville jeg omgående stryge den gæld, for det er jo ikke penge han MANGLER overhovedet, han kan købe lige hvad der passer ham for sine egne penge, mens jeg kun har de der 1500 om måneden, som jeg ikke når at få så meget glæde af pga studiet. Så er det altså meget at skulle afbetale 200 eller 250, plus træls det skal bringes på banen hele tiden "Hvor meget kan du betale af den her måned?"

Jeg synes bare nu, at nu er vi en familie, vi har fælles økonomi, og det er i øvrigt mig der sørger for budgettet og sådan, så forstår jeg ikke han ikke siger "Lad os bare stryge den gæld". Eller er det bare mig? Det var jo heller ikke mig, der valgte det skulle være en dyr playstation, man kan få en bluray afsipller til 700 kroner..

JA det er sgu småligt...

Da jeg mødte min mand og vi flyttede sammen efter 3 mdr betalte jeg hans dyre restgæld ud - 25.000. Selvfølgelig med henblik på at han så skulle betale mig tilbage. Men pludselig var vi gift, havde barn og hus, og så nytter millimeterdemokrati ingenting. Resten af min opsparing blev brugt, og skide være med det. Vi sidder lidtstramt pt, men mangler intet til trods for der ikke er råd til lommepenge og større udskejelser.

Det undrer mig at i har fællesøkonomi - men at du skal betale skolebøger udfra dine lommepenge? I min verden er det en udgift der ligger under fællesøkonomien, og det er en investering i JERES fremtid som familie.

Endvidere undrer det mig at DU skulle låne penge fra hans opsparing til dåbstøj til JERES fælles barn?

Ah men nu må han da lige spænde hjælmen altså!

Ej undskyld, men det lyder mere som om i er venner.. altså man kan da ikk skylde penge til hinanden når man er kærester?? Sybes det et eb underlig holding at du ligeson "afdrager" på ting som han har købt og endda selv har valgt at købe. Altså dry burde være sådab dine penge er hans penge og hans penge er dine penge. Kan slet ikk sætte mig ind i et forhold hvor mab låner penge af hindanen og hvor mab skal brtale tilbsge.

Jeg spørger altid om jeg ikke må "låne" hvis der er noget jeg gerne bil have, betaler aldrig igen (: - virkelig sjælden jeg spørger om jeg må få det og det fx.

Nu ved jeg ikke hvor lang tid i har været sammen.
Men jeg synes virkelig det er noget underligt noget. Når man har fælles økonomi så har man fælles økonomi. Så skal man da ikke betale ain kæreste tilbage. Her har vi også fælles økonomi. Min kæreste havde en del gæld da vi mødte hinanden. Og har stadig gæld.
Men da jeg fik en erstatning betalte jeg de små han havde som gjorde han blandt andet stod i rki. Det var omkring 60000 kr. Og jeg gjorde det fordi det er noget der rør os hver mdr. Fordi vi har ikke så mange penge. Og jeg ved da godt at skulle vi gå fra hinanden er det ikke nogle penge jeg får igen.
Men vi har fælles økonomi og vi går ud fra vi skal være sammmen resten af vores liv. Og uanset hvad så ville jeg i sidste ende betale til. Hans gæld alligevel fordi vi har fælles økonomi og vi ikke har ret mange penge. Vi har ikke penge til at have hver vores lommepenge. Men når vi mangler noget hver i sær så køber vi det for vores fælles penge.

Mit syn på fælles økonomi er at man deler det man har uanset om den ene tjener mere end den anden.