Jeg er ofte ude om aftenen og nyder at være social. Fester bliver det også til ind imellem, og så tager manden formiddagsvagten dagen efter, men der prioriterer jeg dog kun de vigtigste arrangementer, så det er vel cirka en gang hver 2. måned. Men biografture eller venner der kommer forbi og spiser middag o.s.v., det er nok et par gange om ugen.
Min mand forstår mig ikke - han vil hellere sidde derhjemme foran computeren og flade ud. Men for mig giver det netop energi at komme ud og få nye inputs og oplevelser.
Og så kombinerer jeg også det sociale med min søn. I morgen skal min mand f.eks arbejde og jeg er alene med vores dreng. Så har jeg aftalt at mødes med en veninde på en legeplads hvor vi kan sidde og snakke mens min dreng hygger sig, og når han skal sove til middag finder vi en café og spiser noget frokost.
Det skal lige nævnes at jeg, i modsætning til dine veninder, har en mand der er hjemme næsten lige så meget som mig, hvilket jeg er ekstremt taknemmelig for, for det giver altså lidt mere overskud i hverdagen.

Anmeld