"22 måneder , vil kun trøstes af far"
Hej Lisbeth. Jeg skriver til dig, fordi det simpelthen blev for meget for mig her til aften. Jeg har en datter på snart 22 måneder. Jeg har haft et års barsel med hende, hvor jeg var den primære omsorgsperson. Da hun var 14 mdr, startede jeg på studierne og der var det hendes far der tog sig af hende, de timer jeg var væk. Hun har næsten altid været far glad, hvilket er helt fint. Hun startede i vuggestue for snart 3 mdr siden da far også skulle passe studierne,, og hun er glad for vuggestue, og indkøringen gik fint. Hun har nu den seneste måned været meget vred på mig mht. sovetid. Vi læser en godnathistorie, eller synger en sang, hvor jeg sidder hos hende. Det lykkes nogle gange at hun så sover, ellers græder hun indtil far kommer. Og når hun står op om natten og græder,(sovet på eget værelse siden hun var 14 mdr) hvor hendes far og jeg skiftes til at gå ind til hende. Og hun har så endt i vores seng midt på natten pga, hun ikke kan trøstes. Nogle aftener vil hun mig, og vil mig ikke. Hun slår mig, siger nej og bliver vred. Hun kan blive ved med at græde indtil hendes far tager hende. Hun vil absolut ikke trøstes af mig. Om dagen vil hun mig gerne. Men det kan hurtigt vende sig. Det skal også siges, at hendes far tit tager hende fra mig når jeg ikke kan trøste hende, hvor jeg mener at det styrker hendes "had" til mig ?. Jeg er ked af det . Og føler at jeg mislykkes som mor ;(. Jeg leger med hende, roser hende, anerkender hendes følelser, lærer hende. tager hende ud, giver kærlighed, laver mad, bader, og skifter hende. Farmand er også god til at lege med hende og give hende mad og kærlighed. De andre ellers ovennævnte ting tager jeg mig nu af. Manden min er også træt af, at hun hænger på ham, da det begrænser ham i fx . Studier mm. Men han tager sig af hende og forstår at hun kun vil ham. Jeg vil jo gerne aflaste ham så han kan få læsetid, men hun vil mig som sagt nogle gange ikke om dagen. Skal jeg bare bide det i mig, at hun vil sin far nu? Det har hun gjort i pænt lang tid nu. Løsriver hun sig fra mig, og nærmer sig mig når hun har brug for mig. Hun udvikler sig meget nu. Det er jeg klar over. Og hun er generelt en sød, åben, nysgerrig, genert og kærlig pige, sund og rask, spiser godt, følger sprogligt og motorisk godt med, sover et par timer om dagen i vuggestuen og så er hun stædig som jeg aldrig har set før. Beklager at det blev langt. Måtte ud med mine frustrationer ;(.
Lisbeths svar
Hej !
Forstår godt du både er frustreret og ked af det. Hun er også din datter og I laver så mange skønne ting sammen og alligvel oplever du hun mest vil sin far.
i to forældre må snakke og lægge en plan, hvordan du får succes som trøster og barnet oplever du kan trøste uden far overtager, når hun ikke stopper ,lige med det samme.
Deter dejligt hun også er far glad, selvfølgelig er hun også morglad, når hun får lov at vise det.
Du oplever du ikke dur til at trøste når far overtager, og deter tungt for en mor.Du har ret i ,det ikke er godt at bekræfte hende i, at det kun er ham ,der kan trøste.
En måde kan være at putte på skift. Han må gå, løbe en tur, eller læse på uni. når du putter, så det kun er dig, der er der.
Du skal virke meget rolig og overbevist inden i dig, selvfølgelig kan du putte din datter, Græder hun, ja så rummer du det, slår hun, siger du bestemt og kærligt, jeg vil ha du lader vær at slå. Tag hende på skødet, hold godt fast om hende og vug hende, mens du siger kærligt , alt er godt, du må gerne græde.mor er her,
bevar roen, hun skal lære at det er trygt , at mor kan rumme hun græder og ikke bliver urolig. Det skal nok gå, hun lærer at du kan rumme hendes gråd, at du klarer det trygt, og hun slapper af..
Det kan tage nogen gange. Hav tillid til dig selv, du kan klare det, du er hendes mor , du elsker hende og det viser du hende, ved at kunne rumme hun græder..
Når i har fundet hinanden igen, så behøver du ikke sende manden ud af døren..
falder hun og slår sig og græder og du trøster og hun skriger på sin far. Så gentager du det samme, som ved putningen. alt er godt mor er her og jeg trøster dig.
Jo mere ro du viser hende, at du er suveræn til at trøste og putte, jo mere ro får hun.
Deter svært som mor at opleve ikke at være god nok, du er helt sikkert en vidunderlig mor, du skal bare selv tro på det.
Prøv metoden af og skriv igen, hvis det ikke virker, eller du har brug for uddybning.
Rigtig meget held og lykke med projekt: trøst af mor og med hende.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
