Fra dr.dkDu skal ikke være ked af det, hvis dit barn bruger timevis foran en tablet. Med de rigtige apps så kan barnet lære at læse og regne og samtidig have det sjovt.
Det er kun tre år siden, at den første iPad kom på markedet. Og siden har den og andre tablets med lynets hast indtaget mange danske stuer - og også børneværelserne, børnehaverne og klasselokalerne i skolen.
Og det er faktisk ikke så skidt. For udover at være fantastisk underholdning, så kan tablets også være et virkelig godt lærings-redskab til børn.
Det mener Søren Gundelach, der er partner i firmaet UdviklingsForum, der laver konsulentarbejde for daginstitutioner.
- Det kom meget bag på mig, hvor betagede mange børn er blevet af tablets. Kombinationen af noget stærkt visuelt og den nemme styring via berøring er meget effektfuldt for børn. De føler, at de er i kontrol, og så kan de nemt koncentrere sig, og det gør tablets meget brugbare til læring, siger Søren Gundelach.
Stor forskel i kvaliteten af børne-apps
Han har det seneste halvandet år lavet mange tablet-workshops for pædagoger og forældre i daginstitutioner, hvor han fortæller om apps, der lærer børn at skrive, læse, regne og være kreative og mange andre ting.
Klik her for at læse resten »