Eksperthjælp: Gravid igen og bekymret for tidligere KS-ar

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.228 visninger
0 svar
0 synes godt om
22. februar 2013

Karina Isolde Balslev

"Gravid igen og bekymret for tidligere KS-ar"

Hej, vi er endelig blevet gravide med vores første barn og ikke længe efter de lykkelige omstændigheder melder tankerne sig - vi har to børn, hvor der kun er 10 mdrs mellemrum, nr. 2 blev født for tidligt, da arret fra det akutte kejsersnit ved fødsel 1 sprang - men spg. er så at jeg nok er indstillet og nogenlunde ok med, at det blir kejsersnit igen, det er nu 2 år siden den sidste "fødsel"; men hvornår vil de planlægge kejsersnt 3. gang, når arret sprang i uge 33 sidst?

Jeg har en tendens til at blive virkelig stor under graviditeter, til trods for jeg ellers er relativt slank,

Er der nogle forholdsregler eller?

Jeg er dog kun i 6. uge nu, å der er jo rigeligt med tid, men jeg vil så gerne have alt på plads, da det fylder meget..

På forhånd tak



Karinas svar

Kære hmm

Stort tillykke med det spirende liv.

Hvornår et evt. kejsersnit planlægges til må du høre jordemoder og fødselslæge på dit respektive fødested om.
Desuden vil jeg anbefale dig at forhøre dig flere steder, så du har fleres skøn af din situation. Det kan fx være en god idé at konsultere en privatpraktiserende jordemoder som ikke er afhængig af hospitalets procedure, det kan hjælpe dig til at kende til alle dine muligheder.

Du spørger om der er nogle forholdsregler du kan tage, og ja er der:

Kostvejledning/ernæringsterapi
Gennem den rette kost og kosttilskud kan du støtte din krop til bedre at kunne opbygge, styrke og hele vævet.

Akupunktur
Akupunktur kan gå ind i alle vævslagene og støtte opheling af bl.a. nerveenderne i vævet.

Massage
Du kan selv massere arret med olie eller E-vitaminkapsler du prikker hul på og smører ud over arret.

Jeg bider mærke i, at du 'nok er indstillet og nogenlunde ok med at det bliver et kejsersnit igen'.
Har du lyst til at føde vaginalt kan det i mange tilfælde godt lade sig gøre. Der er blot ikke længere særlig stor erfaring med vaginal fødsel efter kejsersnit (VBAC på engelsk, prøv at google) da der rutinemæssigt anbefales KS efter tidligere KS her i DK.

Du er nødt til at sætte dig godt og grundigt ind i dine muligheder, indstille dig på selv at gøre en indsats for at styrke og smidiggøre vævet (som i eksemplerne ovenfor), finde og omgive dig med fagfolk som kan støtte dig og have opbakning af din mand.


Jeg håber du kan bruge mit svar, og du er altid velkommen til at skrive tilbage.

Jeg ønsker dig en glædelig og styrkende graviditet.

De bedste hilsner
Karina Isolde


Karina tilbyder alternativ fødselsforberedelse med udgangspunkt i den sunde og naturlige fødsel som individuelle forløb i Gentofte og privat, hold og workshops i København og fødselshjælp i Københavnsområdet.

Se Karinas hjemmeside: TrygFoedsel.dk - her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet og få "3 tips til en tryg fødselsoplevelse" ganske gratis.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.