"Læs din tumling - og få færre konflikter"
Hej Eva. Jeg er førstegangs mor, til en rigtig skøn dreng. (18 mdr)... Min (og faderens) kærlighed til ham er uendelig
Han har fra helt lille spæd, været SUPER aktiv... Han har været øre barn, siden han var 10 mdr. Hvor han fik lagt dræn.... Min mand og jeg bliver faktisk aldrig uvenner over måden at opdrage på, da vi er helt enige om vores metode... Du ved, lige som et rigtigt team Men denne her super charmerende og elskeligt lille dreng, har efterhånden fået sig en rigtig ærgelig vane, som i den grad sætter hans forældres tålmodighed på prøve! Når min søn er færdig med at spise, begynder han at kaste med gaflen eller skeen... Vi kikker begge på ham om siger "nej... Det vil jeg/vi ikke ha" så bliver han helt stille og stirre på os... Så kan der ske to ting. Enten tager han hele sin tallerken med mad, og kaster lyn hurtigt ned på gulvet(sker næsten hver dag) og så bliver jeg gal(kropssprog) og siger/vi meget stramt og fast "det vil jeg ikke ha... Så kommer du ned" og så kommer han ned på gulvet, og får besked på at samle feks. Skeen op og ligge den på bordet. Ellers kan der ske det, at han skriger helt vanvittigt, og vil have skeen igen... Og får han den ikke, så kaster han bare med hvad han har i nærheden.... Dette er en meget ny adfærd, som vi kune har kendt til i 3 ugers tid... Men det gør mig så ulykkelig når jeg næsten hver aften, skal ligge og samle mad op, i bunkevis, fra gulvet... Vi har på mange pædagogiske måder, forsøgt at vise ham at maden skal ind i munden, og rost ham hver gang, men uden held...Gør vi noget forkert/rigtigt,og vigtigst af alt. Hvad har du af gode råd? Mange tak. Mvh. En frustreret mor
Evas svar
Kære frustrerede mor,
Tak for dit brev
Jeg kunne virkelig se sceneriet for mig...
Og samtidig kunne jeg ikke lade være med at smile - for det er jo helt tydeligt at jeres dreng er kommet i selvstændighedsalderen.
Han begynder for alvor at skelne mellem sig selv og jer som forældre. Og det kan føles som lidt af en overgang, når man pludselig har med en lille selvstændig gut at gøre. Ikke desto mindre er det en naturlig og sund proces, der giver jer mulighed for at støtte hans naturlige selvfølelse.
Efter min opfattelse er det vigtigt at vi som forældre SER hvad situationen i virkeligheden handler om, og ikke stirrer os blind på selve udslaget af selvstændighedstrangen. Det kan nemlig godt være at I kan få jeres barn til at samle gaflen op - men det er vigtigt at huske på at det ikke handler om at "få ret", men om at bevare og styrke den positive relation med barnet - for det giver lyst til at samarbejde. Både nu og senere.
Men hvordan gør man så lige det i praksis, når lillebror har smidt gaflen?
Først og fremmest vil jeg anbefale jer ikke at fokusere på det/bare sidde og vente på hvornår cirkusset går igang
For det kan mærkes som stress i luften. Slap af og nyd måltidet.
Skulle han smide gaflen alligevel - så forstå at det nok er hans måde at sige: Nu vil jeg ikke ha´mere mad! Og sådan er det!
I stedet for at skælde ud, vil jeg anbefale at I med det samme tager hans tallerken væk (så den ikke når at ryge med på gulvet). Og samtidig bekræfter: "Ok, jeg kan se du er mæt nu." Og lader det blive ved det.
Skulle det gentage sig reagerer I bare på samme måde - stille og roligt og med et smil...
Er I ude i den anden mulighed, hvor han skriger og egentlig gerne vil ha´ gaflen tilbage, så prøv at forstå igen. Er det fordi han måske har brug for jeres opmærksomhed? Det kunne det typisk være. Så giver I ham stille og roligt gaflen - og lader ham spise videre, mens I gemmer voksensnakken til lidt senere.
Jeg er sikker på at I vil opleve at han ændrer adfærd når han på den måde føler sig forstået og "læst" af jer.
Ønsker jer og jeres dreng alt godt!
Kh Eva
Eva er forfatter til DrømmemorEffekten, som Jesper Juul har skrevet forord til (oktober 2011). Hun holder inspirerende foredrag og workshops for forældre, og har udviklet online programmet Family Enrichment for alle typer forældre.
Se www.drømmemoreffekten.dk/enrichment
