LEGO® DUPLO® lancerer en helt ny serie til de yngste
LEGO® DUPLO® fortsætter med at udvikle deres produktudbud til de yngste LEGO fans. Nu introduceres en af de mest spændende nyheder længe, da de populære DUPLO klodser får hjul og træksnore. Den nye serie, der især henvender sig til børn i alderen 1 ½ til 3 år, består af tre forskellige produkter og er en god introduktion til det kreative og fantasifulde DUPLO univers.
”Vi ved, at børn i omkring 1 ½ år ofte begynder at ville lege selv. Derfor er vores nye ”pull along” med træksnore en velkommen nyhed, der gør den aktive leg endnu lettere. Samtidig ved vi at barnets legemønster udvikles med alderen, derfor lægger vi stor energi i at sikre, at DUPLO vokser med barnets udviklingstrin. Det, som først er et enkelt ”byg og træk-legtøj”, udvikles med årene til at være en del af det større sammenhængende DUPLO legeunivers og gør denne serie perfekt til den første DUPLO gave”, siger Johnny Skovlund, Senior Marketing Manager hos LEGO Danmark.
DUPLO produkterne har været en af de mest populære legetøj for de mindste siden starten af 1969. Kendetegnet for produkterne er sikker og sjov leg, som hjælper børn til at udtrykke deres kreativitet og fantasi gennem legende læring. Et stort antal produktudviklere arbejder ud fra denne grundfilosofi med konstant at sikre, at DUPLO sortimentet udvikles i takt med børns interesser og leg forandres. Det er også disse indsigter, som har ledt frem til DUPLO favoritter som Disney Princess, Cars og Peter Plys, samt til den nye serie som lanceres nu.
”Det, der gør DUPLO produkter unik i legetøjskategorien for børn i førskolealderen, er, det vi kalder ”bæredygtig leg”. DUPLO klodserne bliver ikke overflødige, de kan bruges igen og igen til at skabe nye ideer. Når barnet siden vokser op, går klodserne ofte i arv eller sælges videre. Alt i alt er DUPLO en god investering og giver meget leg for pengene”, siger Johnny Skovlund.
De nye produkter er i butikkerne fra midten af januar til en vejledende pris på 129,95 kr. for Toddler Build and Play Cubes, 149,95 kr. for Toddler Build and Pull Along og 149,95 kr. for Toddler Starter Building Set. På DUPLO hjemmeside http://duplo.lego.com findes mere information om børns leg og DUPLO produkterne. Der er også en sektion, hvor børnene kan lege med lyd og animationer i et sikkert onlinemiljø. Der findes også en gratis DUPLO app til smartphones, der lader barnet løse enkle men inspirerende opgaver på egen hånd.