Fra dr.dkNi ud af ti gange kalder børn på deres mor, også selv om deres far er lige ved siden af og lige så godt kunne løse barnets problem. Hvordan kan det være?
"Moar, hvornår er vi der?",
"Moar, må jeg få en bolle?",
"Moar, jeg skal tisse".
Lyder det bekendt? I mange småbørnsfamilier bliver der stillet et spørgsmål cirka hvert minut, fra man står op, til man går i seng.
Og i langt de fleste tilfælde, så går spørgsmålet til moderen, selv om børnenes far er lige ved siden af. Det er da mærkeligt, er det ikke?
- Jeg tror, det hænger sammen med, at mødre er så ufatteligt hurtige på aftrækkeren. Det er ikke noget, jeg har videnskabeligt bevis for, men noget jeg har observeret gennem mine mange år som sundhedsplejerske, siger Else Guldager, der er redaktør på sundhedsplejersken.dk.
- Børn er så vant til, at deres mor reagerer prompte, så de ved godt, at hvis de vil have hurtig respons, så er det hende, de skal kalde på.
De er ikke beregnende
Børn lærer nemlig lynhurtigt at gøre det, der giver dem den hurtigste og bedste løsning af deres problem. Uanset om det er at få et glas saft eller fiske en traktor eller en dukke ud under sofaen.
Nogle gange er det faktisk også far, som det er bedst at spørge, og det ved de fleste børn godt.
Klik her for at læse resten »
