Mens livet er trygt og godt i børnehaven for langt de fleste børn, så kan skiftet til skolelivet være forbundet med en række belastninger for psykisk sårbare børn.
Forskere fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, der driver forskningsprojektet ’Copenhagen Child Cohort 2000’ (CCC2000), og ifølge lederen af forskningsprojektet, overlæge Anne Mette Skovgaard, har undersøgelserne af børnene som 1½-årige og 5-7-årige, vist tydelige tendenser.
Det store skift i barnets dagligdag ved skolestart og skolens indlæringspres og pres for at fungere godt socialt med masser af venner, kan være medvirkende årsag til at udløse psykiske problemer hos nogle børn.
Beskyttet liv i børnehaven
“I børnehavealderen har vi fundet relativt få tilfælde af børn med psykiske vanskeligheder, ca. omkring fem pct. Vores hypotese er, at børnehavelivet er beskyttende for sårbare børn på grund af overskuelige rammer, få voksne, der kender barnet godt, og en hverdag med udendørsaktiviteter, fri leg og få krav om at sidde stille,” siger Anne Mette Skovgaard og fortsætter:
“Når barnet så begynder i skole, kommer det ud for at skulle forholde sig til mange nye mennesker, varierende daglig struktur og en række krav til det faglige, at sidde stille og høre efter og ikke mindst at kunne fungere godt rent socialt. Det kan det stærke barn godt klare, mens sarte børn kan bukke under for det pres og udvikle psykiske sygdomme,” siger hun.
“På sigt er det vores håb, at de praktiserende læger kan få bedre redskaber til at opdage børn i særlig risiko for psykisk sygdom ved de faste undersøgelser, bl.a. for at kunne opfange mulige ADHD-børn, før de begynder i skole. De børn har bl.a. brug for, at forældrene rådgives om barnets skolegang, så de kan undgå store skoler med løse eller skiftende rammer og finde løsninger med lærerne, hvor barnet støttes indlæringsmæssigt og socialt,” siger Anne Mette Skovgaard.
For tidligt fødte børn i risikogruppen
Børn, der er født for tidligt, kan være i risikogruppen for at få vanskeligheder. Nogle vil måske udvikle sig anderledes og med forsinkelser – afhængigt af hvor meget for tidligt de er født, af omstændighederne i den sidste del af deres forkortede tid i livmoderen, af overlevelses- og trivselsvanskeligheder i nyfødthedsperioden og andre specielle forhold.
Sikkert er det dog, at børn, der er født for tidligt, har oplevet en mere traumatisk, voldsom og dramatisk start på tilværelsen, end børn der fødes til tiden og uden komplikationer. Fødslen og den første tid derefter har ofte været med smerter fra kanyler, samt med mindre fysisk og psykisk nærkontakt med deres forældre.
Hvad børnenes vanskelige start eventuelt kommer til at betyde på længere sigt, kan ingen præcist forudse. Nogle børn klarer sig upåfaldende godt, men mange børn, der er født for tidligt, har øget risiko for at få vanskeligheder på flere områder.
Det kan handle om angst, utryghed, stress, uro, hyperaktivitet og hypersensitivitet, hyppige infektioner, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, vanskeligheder med sanseintegration og bevægelsesudvikling, spise- og søvnproblemer. For tidligt fødte børn er derfor også i risikogruppen, når det gælder en succesfuld overgang fra børnehave til skole.
Især kan de moderat for tidligt fødte børn blive oversete i denne overgang. Mange af de såkaldte senpræmature børn har nemlig ikke haft følger i vuggestue eller børnehave, men med de krav til koncentrationsevnen, som de møder i skolen, får de pludselig problemer. Og i de tilfælde kan både lærerne og forældrene have svært ved at forholde sig til, at det skal kædes sammen med den for tidlige fødsel.
I hvert klasseværelse på landets folkeskoler sidder i gennemsnit knap to børn, der er født for tidligt. Men mange lærere har slet ikke fokus på, at for tidlig fødsel kan give ADHD, indlæringsvanskeligheder, sociale forstyrrelser og i det hele taget forsinket udvikling.
Ifølge Niels Egelund, professor på Center for Grundskoleforskning, Aarhus Universitet, viste forskning allerede for 40 år siden, at for tidligt fødte børn klarer sig dårligere i skolen end børn, der er født til tiden. Samtidig viser amerikansk forskning, at for tidligt fødte børn tre gange så ofte, har behov for specialundervisning. “Det undrer mig faktisk, hvis skolelærerne ikke har præmaturitet med i deres overvejelser, hvis et barn klarer sig dårligt fagligt og socialt. For det er meget veldokumenteret, at det har en indflydelse,” siger Niels Egelund.
