Hvad man ikke ved – kan man heller ikke ændre

Min baggrund for at skabe fokus omkring dette emne, er at jeg er privat praktiserende fysioterapeut med særinteresse for spædbørns motorik og ser ofte i min kliniske praksis konsekvenser heraf.

Indholdet bygger udelukkende på empirisk viden og der er meget lidt forskning på området. Ikke desto mindre er det altafgørende at give de bedste forudsætninger for at ”de mindste” kan færdes i den store vide verden.

Vi er "ufærdige" fra fødslen

Et barn bliver født ”ufærdigt” – modsat en giraf der rejser sig op med det samme og få timer senere kan løbe rundt på savanen.

Det gør den fordi den er tilpasset den verden den lever i, og ellers ville være et let offer for andre rovdyr.

Vi som menneske bruger derimod et helt år eller mere på at komme fra liggende til gående – og det er ikke ligegyldigt hvordan vi gør det.

Især ikke hvis man tager udgangspunkt i, at den ideelle holdning er med minimum belastning på led og muskler – dvs. at kroppen balancerer.

Barnet fødes uvidende om hvordan det skal bevæge sig, men fødes med reflekser og massebevægelser der senere bliver erstattet med mere kontrollerede bevægelser – og derved tilegner de sig en strategi for bevægelse.

De har så at sige et medfødt ”program” i hjernen de følger.

Børn født med startvanskeligheder

Men hvad nu hvis kroppen har lidt startvanskeligheder – hvad sker der så med udviklingen?

En hård fødsel f.eks. hvor barnet er taget med sugekop, tang eller født som stjernekigger, kejsersnit eller har ligget skævt i mors mave.

Det kan medføre en potentiel risiko for at barnet får et træk i sanseorganet (den øverste del af nakken) og kan derved få et andet indput at udvikle sine bevægelsesstrategier henover.

Et såkaldt ændret kropsskema.

Med sanseorganet menes her de øverste nakkehvirvler som er overgangen mellem rygmarven og hjernen, og de motoriske, sensoriske og vegetative funktioner styres af dette segment. En forstyrrelse i dette område kan føre til en ubalance i hele kroppen.

Det er vigtigt at påpege at det ikke er hjernen der er skadet her, det er nemlig noget helt andet og kaldes hjernelammelse (cerebral parese), men derimod bevægeapparatet der ikke kan finde sin korrekte midtlinje at udvikle sig efter.

Muskler og led giver jo besked til hjernen hvor de befinder sig og der bliver sendt besked tilbage fra hjernen om hvordan en pågældende opgave skal løses.

Så hvis den øverste del af nakken ligger i spænd begynder krop og ”program” jo at udvikle sig herefter.

Støttepunkter, tyngdepunkt og balance bliver forskudt og man kan se resultatet af dette i barnets motorik.

Det ses bl.a. ved

• at barnet ikke vil kigge til begge sider
• at de bevæger sig mere på en side af kroppen
• at de har diastase (en lille form for brok i en lige linje fra bryst og ned – ses tit når man laver ”trækketesten” op at sidde)
• skævt kranie
• ikke vil trille (eller kun en vej)
• ikke ligge på maven
• græder ved amning eller når man putter barnet ind til sig
• laver kliklyde ved amning
• tilter til den ene side
• svært ved at finde sit tyngepunkt, så hovedet kan løftes
• ikke aldersvarende eller ukorrekte afværgereaktioner
• ... og jeg kunne blive ved.

Sådan hjælper man barnet

Hvad gør man? Mange tager til kiropraktor som er en god løsning, og mange vil rette sig spontant herefter.

Men mange vil falde tilbage i samme mønster, så hjernen har brug få at få ”kick – startet” det rigtige bevægemønster hvor alle posturale (stabiliserende) og fasiske (bevægende) muskler kommer i spil i forhold til hinanden og de udvikler sig henover et korrekt mønster – der giver en god kvalitet og derved mindsker belastningen på bevægeapparatet og giver en bedre balance.

Fumler – tumler, dårlig holdning, scoliose, slidsomme bevægelsesstrategier der kan give smerte, kan være resultatet af u- opdaget dårlig spædbarnsmotorik.

Et tæt samarbejde med en fysioterapeut og en kiropraktor, begge med indgående kendskab til spædbarnets motorik, syntes jeg er den bedste løsning for barnet.

Undersøgelse og kortlægning af årsagen til problemet vil gøre behandleren i stand til at behandle barnet og fortælle forældrene hvad de selv kan gøre.

I min verden er det ikke nok at stimulere den dårlige side med ekstra legetøj eller anden opmærksomhed, man bliver nødt til at søge efter årsagen til at de f.eks. ikke kigger til højre eller f.eks. hælder til højre side med overkroppen – her er det heller ikke nok at støtte med en pude eller under maven hvis ikke de vil ligge på maven.

Der findes mange dygtige behandlere både kiropraktorer og fysioterapeuter. Nogle kiropraktorer har sågar en uddannelse indenfor børnekiropraktik:

DNS (Dynamisk Neuromuskulær Stabilitet), er en uddannelse der tages af kiropraktorer, fysioterapeuter, læger og andre manuelle terapeuter.

Uddannelsen giver en dybdegående indgangsvinkel til den neuro-muskulære udvikling og rehabilitering af denne.

Interesserede kan se mere på www.rehabps.com.

Uddannelsen er udviklet igennem årtier af nogle af verdens førende neurologer, kinesiologer, fysioterapeuter primært fra Prag Motol University Hospital og fagpersonale fra hele verden søger uddannelsen, mest af alt, tror jeg, fordi den tager udgangspunkt i den udvikling vi gennem tusinder af år alle har været igennem.

Af Susanne Egsgaard Christensen, DNS-certificeret fysioterapeut

Læs mere om motorisk udvikling måned for måned og stil spørgsmål på facebook siden Små skridt – din baby i balance. Her arrangeres løbende forældrekurser i spædbarnsmotorik – viden om udvikling giver indsigt og handlemuligheder. Siden er for nylig startet, så bliver opdateret hele tiden med nye kurser og billeder. Så hvis du syntes artiklen gav mening eller satte tanker i gang, så vær med fra starten.