"Find den måde der virker for dig
"
Hej Eva
Vi er en familie med to voksne og tre børn. Jeg har i perioder en del aftenmøder og både jeg og børnene går til sport.
Der skal huskes biblioteksbøger, gymnastik eller svømmetøj til skolen. Dertil kommer så fødselsdage, arrangementer osv osv.
Jeg mangler et prakisk redskab til at holde styr på vores afteler, madplaner, arbejdstider osv.
Indtil nu har vi haft en familiekalender, en lommekalender jegbruger på mit job, en ugeplan for maden og så ellers 117 opslag på køleskabet med forældremøder o.lign.
Har du fundet noget der fungerer til at holde overblik over det hele?
Venlig hilsen Fru Hansen
Evas svar
Kære fru. Hansen,
Mange tak for dit spørgsmål, som jeg må indrømme fik mig til at tænke så det knagede...og smile en smule. For personligt er jeg lidt på den samme galej med de 117 huskesedler.
Som du måske har læst i min bog, har jeg i min undersøgelse spurgt mange mødre med store familier netop om dette: "Hvordan holder I styr på det praktiske?". Fordi det er en udfordring at holde styr på det praktiske - både som mor til 1, 2, 3 og 9
Og det var vidt forskelligt hvad der fungerede for den enkelte familie.
Sagen er at vi er forskellige som typer - og derfor vil det være forskelligt hvad der virker bedst for os. Der er 3 arketyper: Den intuitive, organisatoren og linedanseren. Dem kan du læse mere om i det næstsidste kapitel i DrømmemorEffekten.
Kort og godt vil jeg råde dig til at finde ud af hvilken type du egentlig er, og ud fra det afprøve de muligheder der er. Er du intuitiv som type, vil det stresse dig mere at køre efter systemer. Men er du organisator som type, vil du måske have stor glæde af at finde et elektronisk memosystem.
Jeg véd at nogle har glæde af google-kalenderen, som er gratis, hvor du kan samkøre din og din partners aftaler - og måske dine store børns. Nogle bruger apps på Ipad eller mobilen, der minder dem om aftaler osv. Men noget mere konkret system kan jeg ikke erfaring med.
Held og lykke med det 
Kærlig hilsen
Eva
P.S. Måske kan nogle af jer der har erfaringer med apps osv. dele dem med fru. Hansen på min facebookside her: https://www.facebook.com/DrommemorEffekten
Eva er forfatter til DrømmemorEffekten, som Jesper Juul har skrevet forord til (oktober 2011). Hun holder inspirerende foredrag og workshops for forældre, og har udviklet online programmet Family Enrichment for alle typer forældre.
Se www.drømmemoreffekten.dk/enrichment
Anmeld