Mænd tisser frem, kvinder tisser ned

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.649 visninger
0 svar
0 synes godt om
3. oktober 2012

Baby.dk



Alligevel har knap en halv million inkontinente danskere i mange år måttet tisse i samme type ble. Derfor lancerer TENA nu i Danmark den første inkontinenstrusse specielt til kvinder.

Mænd tisser frem, kvinder tisser ned

Mere end 10 års forskning og udvikling ligger bag trussen, så kvinder med inkontinensproblemer nu også kan føle sig feminine og samtidig være beskyttet mod våde pletter og lugt. Dermed er den nye trusse endnu et skridt på vejen til at normalisere hverdagen for de mange, der lever med inkontinens.

Vi taler helst ikke om det, hvis vi kommer til at tisse i bukserne. Men det er faktisk noget knap en halv million danskere gør, og som op imod hver fjerde kvinde oplever på et eller andet tidspunkt i livet*. Inkontinens har store konsekvenser for livskvaliteten. Eksempelvis mener tre ud af fem kvinder, at det går lidt eller meget ud over deres sexliv**. Derfor lancerer TENA nu en særlig trusse til kvinder – TENA Lady Plus, en absorberende trusse, der føles og er lige så diskret som normalt undertøj, og som tager hensyn til de anatomiske forskelle på mænd og kvinder.

En absorberende underbuks til mænd, TENA Men Level 4, er allerede en kæmpe succes. Level 4 er konstrueret så den suger mest fortil, da mændene jo tisser fremad. Samtidig er den designet, så den ligner et par herreunderbukser med grå og hvide striber. Flere mænd udtaler, at de føler sig mere mandige, selvom de har et inkontinensprodukt på. Samme tankegang ligger bag den nye TENA Lady Plus trusse, der er designet til at ligne feminint undertøj samtidig med, at den suger mest, der hvor kvinderne tisser, nemlig nedad. Dermed er netop design, sammen med funktionalitet, med til at normalisere hverdagen for de, som oplever inkontinens.

Inspireret af lingeri-industrien
Der ligger mere end 10 års udvikling bag de to nye TENA-produkter, og her har man blandt andet kigget meget på trends og tendenser inden for lingeri-industrien i forhold til design, form og materialer. Gennem længerevarende designprocesser, talrige tests i laboratorier og forskellige fokusgrupper kan TENA*** nu tilbyde inkontinensprodukter, der er særligt tilpasset mænd og kvinder, som føles og ser ud som almindeligt undertøj.

”Vi har arbejdet med ideen om, at vores produkter skulle nærme sig undertøj i forhold til materialer, tilpasning og udseende. Derudover har vi kigget nærmere på produktets udseende og kvalitet som helhed, og vi har især arbejdet med indpakningen og selve designet af trussen. Vi ved, at når man pakker et produkt ud, er det vigtigt, at brugeren oplever, at de har et kvalitetsprodukt i hænderne, der giver tillid i forhold til funktion. Men samtidig skal selve trussen, dens design og materiale fremkalde en følelse af at være som en helt normal trusse,” siger Katarina Eriksson, Global Technical Innovations Manager.

Yderligere tilføjer Katarina Eriksson: ”Undervejs i udviklingen har vi været i tæt dialog med inkontinente, som har deltaget i forskellige fokusgruppeundersøgelser, ligesom produkterne er testet undervejs i udviklingsprocessen flere steder i Europa. Den feedback vi har indsamlet er medvirkende til, at vi i dag kan præsentere produkter, som sikrer komfort og diskretion, og som signalerer kvalitet. I fremtiden vil vi klart blive ved med at observere tendenser inden for lingeri-industrien for hele tiden at optimere og udvikle vores produkter i overensstemmelse med vores brugeres behov.”

Fakta om inkontinens
Den mest almindelige årsag til inkontinens er, at bækkenbundsmuskulaturen, som holder urinrøret lukket, når vi ikke tisser, bliver svækket. Derved siver urinen ud og er til stor gene. De fleste vil opleve det på et eller andet tidspunkt i deres liv, og lige nu har næsten en halv million danskere symptomer på inkontinens. Det svarer til indbyggerne i Aarhus, Aalborg og Esbjerg tilsammen. Med andre ord er inkontinens mere almindeligt end man lige tror - faktisk lige så almindeligt som pollenallergi.

Læs mere om TENA produkterne  her.

Sundhedsstyrelsen: Urininkontinens hos kvinder - evaluering af udredning og behandling i almen praksis, 2010.

** Ketabi, Z et. Al. Selvrapporteret livskvalitet hos patienter med urininkontinens henvist til en gynækologisk afdeling. Ugeskr.: Læger 2007;169(11):1019-1022.

*** TENA er Europas førende mærke indenfor inkontinensprodukter. TENA produkterne produceres af SCA Hygiene Products A/S. 




Mænd tisser frem, kvinder tisser ned

Mænd tisser frem, kvinder tisser ned

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.