Lidt i tvivl, og alligevel ikke

Vil bare høre om der er nogle af jer ''skrukke'' piger der har haft det som jeg har det lige nu...

 

På den ene side har jeg helt vildt lyst til at påbegynde projekt baby med kæresten.. Vi har været sammen i 2 år, kender hinanden rigtig godt, har hus, bil, en okay god økonomi osv. Og så elsker vi hinanden, og snakker tit om hvilke forventninger vi begge har til fremtiden.. Ikke mindst har vi 2 familier som jeg VED vil gøre alt for at være der for os hvis vi får brug for en hjælpende hånd.

MEN! - Så bliver jeg alligevel i tvivl. Kan vi klare det? Kan vores forhold klare det? Åh nej kender vi nu hinanden så godt som man lige går og regner med...? Osv osv osv. Altså en masse latterlige bekymringer.

Ved egentlig ikke rigtig om jeg vil andet end at høre om der også er nogle af jer der bare kommer en lille smule i tvivl engang imellem? Altså tvivl om om man nu virkelig er så klar som man umiddelbart tror. Undskyld hvis det er rodet.

Anonym skriver:

Vil bare høre om der er nogle af jer ''skrukke'' piger der har haft det som jeg har det lige nu...

 

På den ene side har jeg helt vildt lyst til at påbegynde projekt baby med kæresten.. Vi har været sammen i 2 år, kender hinanden rigtig godt, har hus, bil, en okay god økonomi osv. Og så elsker vi hinanden, og snakker tit om hvilke forventninger vi begge har til fremtiden.. Ikke mindst har vi 2 familier som jeg VED vil gøre alt for at være der for os hvis vi får brug for en hjælpende hånd.

MEN! - Så bliver jeg alligevel i tvivl. Kan vi klare det? Kan vores forhold klare det? Åh nej kender vi nu hinanden så godt som man lige går og regner med...? Osv osv osv. Altså en masse latterlige bekymringer.

Ved egentlig ikke rigtig om jeg vil andet end at høre om der også er nogle af jer der bare kommer en lille smule i tvivl engang imellem? Altså tvivl om om man nu virkelig er så klar som man umiddelbart tror. Undskyld hvis det er rodet.

Du er slet ikke alene. Jeg får også en gang i mellem de der 10 sekunders sug i maven "Er det nu det rigtige vi gør?".

Men når de 10 sekunder er gået tænker jeg straks "Hvorfor tænkte jeg overhovedet det?"

Du er bestemt ikke alene! - Og det er dejligt at høre, at andre har det ligesom jeg :-)
Jeg har kendt kæresten i over 8 år, vi har boet sammen det meste af tiden, og begyndte for ca et års tid siden at snakke lidt om projekt baby. Han virker efterhånden ret klar, og jeg sidder lidt som stopklodsen med alle bekymringerne, er jeg nu klar, kan vi holde til et evt "besværligt" barn, er jeg villig til at give "mit eget liv" op, etc?
Jeg tror konklusionen er, at man nok aldrig bliver helt klar, men hvis fundamentet er i orden og lysten er der, så er det bare at kaste sig ud i det :-)

Anonym skriver:

Vil bare høre om der er nogle af jer ''skrukke'' piger der har haft det som jeg har det lige nu...

 

På den ene side har jeg helt vildt lyst til at påbegynde projekt baby med kæresten.. Vi har været sammen i 2 år, kender hinanden rigtig godt, har hus, bil, en okay god økonomi osv. Og så elsker vi hinanden, og snakker tit om hvilke forventninger vi begge har til fremtiden.. Ikke mindst har vi 2 familier som jeg VED vil gøre alt for at være der for os hvis vi får brug for en hjælpende hånd.

MEN! - Så bliver jeg alligevel i tvivl. Kan vi klare det? Kan vores forhold klare det? Åh nej kender vi nu hinanden så godt som man lige går og regner med...? Osv osv osv. Altså en masse latterlige bekymringer.

Ved egentlig ikke rigtig om jeg vil andet end at høre om der også er nogle af jer der bare kommer en lille smule i tvivl engang imellem? Altså tvivl om om man nu virkelig er så klar som man umiddelbart tror. Undskyld hvis det er rodet.

Sådan tror jeg at de fleste har prøvet at tænke.. Men nogle gange skal man jo bare stole på sin intuition og gøre det man tænker på.. For selvfølgelig kan I klare det. i kan altid gå i banken og få lagt budget med baby i så i kan se hvordan det afspejler fremtiden rent økonomisk..

Pøj Pøj med det - følg dit hjerte

Det minder meget om når man gennemgår graviditet, når man så endelig når til fødslen så bliver man også bange for hvordan det går og vil trække i land

Som der allerede er skrevet så følg dit hjerte. Jeg kan kun snakke om egen erfaring. Ja det er hårdt med ny baby. Og, at det sætter ens kærlighed og forhold på en prøve, men samtidig vil jeg sige, at få en ny baby lagt op på maven efter en dejlig fødsel er simpelhen bare den mest fantastiske føleleser, at jeg personligt nogen sinde har haft.

 

Anonym skriver:

Vil bare høre om der er nogle af jer ''skrukke'' piger der har haft det som jeg har det lige nu...

 

På den ene side har jeg helt vildt lyst til at påbegynde projekt baby med kæresten.. Vi har været sammen i 2 år, kender hinanden rigtig godt, har hus, bil, en okay god økonomi osv. Og så elsker vi hinanden, og snakker tit om hvilke forventninger vi begge har til fremtiden.. Ikke mindst har vi 2 familier som jeg VED vil gøre alt for at være der for os hvis vi får brug for en hjælpende hånd.

MEN! - Så bliver jeg alligevel i tvivl. Kan vi klare det? Kan vores forhold klare det? Åh nej kender vi nu hinanden så godt som man lige går og regner med...? Osv osv osv. Altså en masse latterlige bekymringer.

Ved egentlig ikke rigtig om jeg vil andet end at høre om der også er nogle af jer der bare kommer en lille smule i tvivl engang imellem? Altså tvivl om om man nu virkelig er så klar som man umiddelbart tror. Undskyld hvis det er rodet.

Jeg har det slet ikke sådan, jeg er HELT klar.. Mange jeg snakker med om det, siger at det kommer, når jeg har en bebs i maven.. Nu må vi se.

Men kan da klart godt forstå tankerne, uden tvivl...

Anonym skriver:

Vil bare høre om der er nogle af jer ''skrukke'' piger der har haft det som jeg har det lige nu...

 

På den ene side har jeg helt vildt lyst til at påbegynde projekt baby med kæresten.. Vi har været sammen i 2 år, kender hinanden rigtig godt, har hus, bil, en okay god økonomi osv. Og så elsker vi hinanden, og snakker tit om hvilke forventninger vi begge har til fremtiden.. Ikke mindst har vi 2 familier som jeg VED vil gøre alt for at være der for os hvis vi får brug for en hjælpende hånd.

MEN! - Så bliver jeg alligevel i tvivl. Kan vi klare det? Kan vores forhold klare det? Åh nej kender vi nu hinanden så godt som man lige går og regner med...? Osv osv osv. Altså en masse latterlige bekymringer.

Ved egentlig ikke rigtig om jeg vil andet end at høre om der også er nogle af jer der bare kommer en lille smule i tvivl engang imellem? Altså tvivl om om man nu virkelig er så klar som man umiddelbart tror. Undskyld hvis det er rodet.

ja det kommer også over mig enenang imellem......

men jeg er altid lidt smånervøs ved ukendte "græsgange" ....  først havde vi den der "det sker når det sker- så må vi vokse med opgaven" så glæder vi os.... så sker der intet og nu er vI tvivl om vi overhoved kan lave en bebs   ....

så alt nervøsiteten om vi er klar er ligesom blevet erstattet af den følelse. Som på en måde har fået os begge lidt mere ind i kampen og meget mere afklaret . Alle de der "kan vores forhold klare det, glider vi fra hinanden" "mister man sexlysten" "hvad med job" "hvad med vovsen, kan den med baby" "hvad med økonomien" "hvad med mig? er jeg så bare mor... er det så det eneste man kan bruges til?"  "bliver jeg god nok som mor?" "tænk hvis barnet ender i kriminalitet" "hvad med min krop!!"  og 100 andre mere eller mindre fjollet ting.........de er ligesom gledet i baggrunden.... for man vil jo heller have udfordringerne end at være helt snydt for et familieliv........

 

Selv har jeg i en periode været SÅ skruk, at jeg ikke var i tvivl om, at jeg VILLE have børn. MEN der var liiige det der uddannelse og ønsket om et job først, men med situationen i dag, er jeg ved at tage det med job stille og roligt. Synes ikke familieønsket skal gå i stå, selvom det ville være smartest med et fast job.

Nu er vi småt ved at overveje kraftigt PB, men savner følelsen af, at være skruk på samme måde, men giver jobsøgningen skylden mm, og tror på, at det nok skal komme hvis vi en dag får en positiv test. For alt andet kører godt, og selv synes jeg, at et liv uden børn vil være trist og måske vil det blive lidt forudsigeligt, selvom kæresten godt kunne se os rejse, og nyde livet i stedet for. Han er så også indstillet på PB, så håber på det bedste og tager det positivt. For ingen stress med, om testen er negativ eller positiv, og bedre ro på, og tager det som det kommer