Fra berlingske.dkMor passer det syge barn i højere grad end far, viser ny undersøgelse. Det har konsekvenser for kvindernes karrierer, mener flere interesseorganisationer.
Hoster barnet og er sløjt mere end en enkelt dag, vælger 41 procent af danskerne at tage en sygedag fra jobbet. Og det er oftest kvinderne, som bliver derhjemme og passer barnet i forlængelse af barnets første sygedag. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Interresearch har lavet for Dansk Erhverv. I undersøgelsen svarer 25 procent, at moderen tog en sygedag sidste gang, barnet var syg mere end en dag, mens det kun var 16 procent af fædrene, der tog en sygedag.
Det kan have store konsekvenser for kvindernes karrierer, at de bruger deres egne sygedage på barnet, mener professor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet Anette Borchorst. »
I det store billede betyder det en del for karrieremulighederne og for at blive leder, når det hver gang er kvinderne, som bliver hjemme, når barnet er sygt, tager den lange barselsorlov og går tidligt hjem. Især i en tid hvor der er høj arbejdsløshed, påvirker det deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ofte passer syge børn,« siger Anette Borchorst, som er specialiseret i arbejdsmarkedets kønsopdeling og ligestilling.
Klik her for at læse resten »