ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det..

Det er svært at svare på dine spørgsmål søde, men vil virkelig anbefale dig, at gøre alt for at nyde ugen med din mand, inden han skal afsted, måske er det derfor han vrisser, fordi han inderst inde jo også gerne vil give dig det du ønsker så hjertelig højt, men han kan bare heller ikk trylle.

Vil sende dig en masse kram
og den bedste måde at komme lidt op igen, er nok at få snakker ud om det. Der bliver ikk bedre hvis man lukker det inde.

ønskebarn74 skriver:

jeg svinger fra at være ok, til glad fordi jeg håber at være øko gravid efter SA i sidste måned.. til nu helt nede i kælderen..

og min mand fatter det ikke.. siger hold nu op.. bliver sur når jeg græder og vrisser af mig.. og jeg bliver bare mere og mere ulykkelig..

jeg kan slet ikke have han tager afsted til Afganistan om ikke engang en uge..  og at der går SÅ lang tid til vi kan forsøge på klinikken igen..

jeg savner vores lille Blob SÅ meget.. og er så vred på min dumme krop, der bare ikke vil avle et barn.. jeg hader livet og kan bare slet ikke se nogen pointe i det lige nu..

hvorfor er det hele tiden os det skal gå ud over.. os der skal gå og være kede af det..

hvornår bliver det endelig vores tur?? bliver det nogensinde vores tur?? går manden fra mig fordi han SÅ gerne vil være far og min lorte krop bare ikke vil.. hvad fanden er der så værd at leve for..

Jeg havde lidt de samme tanker da jeg oplevede at få en abort.. :/ Min kæreste, tror jeg heller ikke der forstod mig, men han prøvede at være der for mig og trøste mig når jeg græd - gang på gang.. græd hver dag næsten i over en måned!

Jeg tror det eneste der hjælper, er at forsøge at få hverdagen tilbage.. forsøge at se "frygten" i øjnene og tage et skridt af gangen.. prøv at forklar din mand hvad han kan gøre for at hjælpe dig.. måske vil du føle det kan hjælpe hvis han spontan krammer dig et par gange om dagen - eller at det kan hjælpe hvis han vil bruge bare én time på at snakke situationen igennem?? Min kæreste er ikke så vild med de der dybe pigesnakke, men sagde til ham, at jeg havde brug for at snakke ud og så kunne jeg måske ligge det lidt væk bagefter.. så tog han sig tid til det!

 

(og hvis din mand går fra dig, fordi du ikke lige bliver gravid - er han alligevel ikke det værd!! men self gør han heller ikke det )

ønskebarn74 skriver:

jeg svinger fra at være ok, til glad fordi jeg håber at være øko gravid efter SA i sidste måned.. til nu helt nede i kælderen..

og min mand fatter det ikke.. siger hold nu op.. bliver sur når jeg græder og vrisser af mig.. og jeg bliver bare mere og mere ulykkelig..

jeg kan slet ikke have han tager afsted til Afganistan om ikke engang en uge..  og at der går SÅ lang tid til vi kan forsøge på klinikken igen..

jeg savner vores lille Blob SÅ meget.. og er så vred på min dumme krop, der bare ikke vil avle et barn.. jeg hader livet og kan bare slet ikke se nogen pointe i det lige nu..

hvorfor er det hele tiden os det skal gå ud over.. os der skal gå og være kede af det..

hvornår bliver det endelig vores tur?? bliver det nogensinde vores tur?? går manden fra mig fordi han SÅ gerne vil være far og min lorte krop bare ikke vil.. hvad fanden er der så værd at leve for..

Åhh... søde da. Kæmpe

Gid der var noget jeg kunne gøre for dig.

 

 

herhjemme forstår manden bare heller intet

 

Ord er så ubeskriveligt fattige i nogle sammenhænge og det er umuligt at forstå den sorg I gennemlever, når man ikke selv har prøvet det på egen krop. Alligevel er det ikke svært at forstå det du beskriver og beundrer virkelig, at du har kunnet holde modet oppe igennem den kamp du og din mand kæmper for at blive forældre. Hvor er det uretfærdigt og hårdt og hvor jeg dog håber for Jer at det må lykkes.

Har selv en barnløs bror, fordi han og hans kæreste af forskellige årsager ikke kan og de kæmper også og har også set et andet familiemedlem, som så endte med et få et adoptivbarn, fordi det var helt umuligt for hende at blive gravid. Men at se den smerte det er og bare prøve at sætte sig en brøkdel ind i den, er meget svær at rumme. Kan kun alt for godt forstå hvorfor livet må se håbløst ud og synes det er imponerende, hvis du kan holde kampgejsten oppe fremadrettet.

Håber sådan det må lykkes for Jer på en eller anden måde. Det fortjener I

   

 

 

 

Skjul alle signaturer

Åhh søde hvor er det meget du skal tumle med det er bare så uretfærdigt!

Jeg kan godt forstå, at det hele ser håbløst ud lige nu, og jeg ville ønske, at jeg kunne komme med nogle trøstende ord, men det kan jeg desværre ikke!

Jeg kan vist ikke andet end sende en masse i din retning!

Pas på dig selv søde!

Jeg har desværre ingen trøstende ond, jeg kan kun sende dig en masse tanker og

Dig som altid er så sød ved andre herinde, du fortjener sgu idt medvind!! Derfor krammer herfra!

Og fordi jeg godt kender til følelsen!!!