Tsk..

Føler mig godt nok som den onde stedmor lige for tiden...

Skal sige alt 400 tusinde gange før min bonus datter høre efter... Og har været nød til at hæve stemmen imens vi var på camping hvis hendes far ikke var i nærheden fordi det kan ikke passe at ting skal gå i stykker fordi man ikke høre efter... Og selv når hendes far var der så var han også nød til at tale højt for at få hende til at lytte..

Men ih altså bliver så irriteret over det.... Men det har bare været utroligt hvor mange gange man skulle sige ting til hende inden hun hørte efter siden vi fik hende på ferie i torsdags... Og hvis det ikke passer hende skriger hun op og kalder en dum og jeg ved snart ikke hvad... Og 5 minutter efter siger hun at hun elsker en.. Kan ikke finde ud af om det er krokodille tåre eller om hun bare er yderst pjevset for tiden.. Hun er pyller over ingen ting for tiden

Forstår det slet ikke hun er glad og alt muligt men det er bare som om hun giere sig selv op og når vi så stopper hende bliver hun rigtig sur og irratabel...

Ved ikke hvad jeg skal gøre... Får det skidt med mig selv hver gang jeg skal skælde eller rette på hende.. Men når man er ude eller får gæster, så vil jeg altså heller ikke ses på som en af dem der ikke kan styre det barn der er der..

 

Er det bare helt normalt når man er 4½ eller hvad er det lige der sker? Syntes det er ærgerligt at kæresten og jeg skal gå og være irriterede og vrisse af hinanden fordi vi er trætte af at hun ikke høre efter...

Det er altså heller ikke let at være 4 år det siger min datter- og måske er det endnu sværere når man er delebarn. Men det er normalt at have brug for ekstra omsorg og grænser i perioder- jeg synes ikke din kæreste og dig skal gå og vrisse af hinanden og vise det er svært for jer at hun er sådan. Hun har jo netop brug for at se at i kan rumme hende, og alle de følelser som hun tydeligvis ikke selv ved hvordan hun skal rumme. Husk at sætte grænser er en del af det at være gode kærlige forældre, men i må ikke være opgivende foran barnet, kærlighed skal kunne mærkes selv når de er allermest på tværds. Hun har brug for jer- både når hun er glad, men også når hun er sur og træls!
Jeg er sikker på i gør jeres bedste alle 3 og der nok skal komme en god periode bagefter

Det er altså heller ikke let at være 4 år det siger min datter- og måske er det endnu sværere når man er delebarn. Men det er normalt at have brug for ekstra omsorg og grænser i perioder- jeg synes ikke din kæreste og dig skal gå og vrisse af hinanden og vise det er svært for jer at hun er sådan. Hun har jo netop brug for at se at i kan rumme hende, og alle de følelser som hun tydeligvis ikke selv ved hvordan hun skal rumme. Husk at sætte grænser er en del af det at være gode kærlige forældre, men i må ikke være opgivende foran barnet, kærlighed skal kunne mærkes selv når de er allermest på tværds. Hun har brug for jer- både når hun er glad, men også når hun er sur og træls!
Jeg er sikker på i gør jeres bedste alle 3 og der nok skal komme en god periode bagefter

Nej selvfølgelig skal vi ikke vrisse af hinanden foran hende og ej heller virke opgivende men det er også mest når hun er lagt i seng så går der lige en halv time nogle gange (selvfølgelig ikke hver dag) men det er bare der skal ikke meget til at vi vrisser af hinanden når hun er lagt i seng.. Heldigvis er det aldrig voldsomt men det er da træls at der skal gå cirka en halv time før vi kan slappe helt af og måske sætte os og hygge om en film.

Men hun er generelt en meget glad nogle gange overglad pige men hvis hun er igang med noget hun syntes er en leg og hun syntes er sjovt så forstår hun ikke et nej eller hvis man ikke syntes det er sjovt og så bliver man nød til at hæve stemmen før hun overhovedet reagere.. Og fx jeg har ikke lyst til at få briller ødelagt fordi hun syntes det er sjovt at presse sine hænder op i ansigtet på en..

Vi prøver rigtig meget på at have nogle faste grænser og regler herhjemme men moren og os er ikke helt enige om regl sættet så hjemme hos mor er det meget frit og herhjemme er det nok lidt mere bestemte regler.. Fx hjemme hos hendes mor må hun godt bare gå i fryseren og tage is.. Herhjemme skal man spørge og respektere svaret, dog kommer vi aldrig igennem et nej uden hun begynder og græde og går ind og smækker med døren.. Også selvom vi siger det meget pænt til hende.

 

Men tak, vi gør vores bedste for at det hele skal fungere og at hun har det godt  men ja jeg har jo ikke kendt hende hele hendes liv, kun lidt over 6 måneder. så hun vil heller ikke helt have at jeg skal bestemme over hende..

Det er vist meget normalt når man er 4 år. Hold fast i, atsådan er reglerne hos jer - så tror jeg hun lærer det. Min eks og jeg har nok haft det som jer - bare med omvendt fortegn, og vores søn fandt hurtigt ud af hvordan grænserne var hhv her og der.

Men de fleste på den alder kan altså være en udfordring - det følger vist bare med. 

FruK skriver:

Det er vist meget normalt når man er 4 år. Hold fast i, atsådan er reglerne hos jer - så tror jeg hun lærer det. Min eks og jeg har nok haft det som jer - bare med omvendt fortegn, og vores søn fandt hurtigt ud af hvordan grænserne var hhv her og der.

Men de fleste på den alder kan altså være en udfordring - det følger vist bare med. 

Godt så det er rart at høre det kun er en periode Vi holder fast og slækker ikke på reglerne så må vi bare håbe det kommer til at gå i orden snart..

Der er da godt nok nogen gange hvor jeg er bange for at naboerne skulle tro vi slog hende fordi hun skriger op som en stukken gris når hun bliver hys, og så så mange gange om dagen hvis der er flere ting som hun er utilfreds med eller vi ikke vil have hun gør. :s

Men når hun er i godt humør og ikke er træt så er hun simpelthen den kærligste og dejligste, gladeste, stor smilende og grinende pige jeg har mødt Så hun skal vel bare vænne sig til at tingene altså ikke er på samme måde her som de er hjemme ved mor.