Hvor længe har du været single?

Hej piger.

Kunne godt tænke mig at hører hvor længe i har været selv?

Jeg har virkelig de største kvaler over at være single. Jeg savner SÅ meget en kæreste - savner det virkelig meget! Jeg tuder stort set over det hver aften

Jeg har været selv siden marts sidste år, men har haft min eks sådan lidt on and of. Jeg savner ham forfærdelig meget, men han ved det godt. Jeg er bare der, hvor jeg tager alt jeg kan få fra ham. Ønsker ham så meget, eller.....gør jeg!?

Jeg er virkelig meget i tvivl. Måske savner jeg bare kærlighed, et forhold, opmærksomhed, begær, skænderierne og hvad der ellers hører til et forhold.

Iih. Hvor synes jeg bare det er svært. Jeg leder og leder, men finder ingen! Jeg ved godt, at så længe jeg stadig ser min eks, så er chancerne små, fordi jeg har følelser for ham, men seriødt, jeg leder VIRKELIG!

Fuuuuuck! Mon jeg nogensinde finder den rigtige.. Tvivler sgu fandeme.. - Undskyld galden, men synes det er så pisse hamrende svært!

Jeg har været single i lidt over tre år...havde en kort fling sidste sommer, men ellers ikke noget

Jeg nyder at være alene og har slet ikke lyst til at dele mit liv med en mand på far-mor-børn måden
Jeg tror jeg er klar til at date igen om et års tid når min datter er tre år, men jeg skal ikke have flere børn så jeg ser ingen grund til at finde en at bo sammen med og stifte familie med.

dorthemus skriver:

Jeg har været single i lidt over tre år...havde en kort fling sidste sommer, men ellers ikke noget

Jeg nyder at være alene og har slet ikke lyst til at dele mit liv med en mand på far-mor-børn måden
Jeg tror jeg er klar til at date igen om et års tid når min datter er tre år, men jeg skal ikke have flere børn så jeg ser ingen grund til at finde en at bo sammen med og stifte familie med.

Ja okay, det er jo så lidt længere end mig. Vidste godt du fandt en sidste år, men anede ikke at forholdet braste..?

Jeg nyder det virkelig ikke, jo nogen gange, men ville give alt jeg havde for, at min drømmeprins kom..

Jeg er 21 år gammel, og mit barns far var jeg sammen med siden jeg var 13. Har aldrig været sammen med andre. Så måske skræmmer det mig af den grund. Men synes det hele er så skide hamrende svært!

Jeg har været single i 4 år.
Leder og leder, og alligevel ikke. Nyder seriøst bare at være Astrid og mig, ingen at skal dele opdragelse med, eller skal skændes med over hvor tit der skal være en bytur, eller at der aldrig er fri weekend pga ferie arbejde.
Men, når det er sagt, ja så længes jeg så meget efter manden der sender søde og frække sms'er igennem dagen, ham der lige giver lidt opmærksomhed, ja det der nu hører til i et forhold.
Astrid's far er gift, men har set ham en del gange siden ... Dog har jeg dog undgået ham siden maj, pga en masse rod. Også der holde jeg med at se gifte mænd, da det jo ikk er sex jeg er ude efter ...

Men jeg kan dog alligevel godt sidde og fælde et par tåre en gang i mellem, pga savnet og nerværet til en mand, eller i hvert fald en tæt person der ikke kun er ven!

Du får lige et par single krammere

6 mdr var jeg single hvor jeg stadig så min eks som en ven, jeg ledte ikk og pludselig da jeg mindst ventede det stod min kæreste foran mig, og slog benene væk fuldstændig under mig

Anonym skriver:

Ja okay, det er jo så lidt længere end mig. Vidste godt du fandt en sidste år, men anede ikke at forholdet braste..?

Jeg nyder det virkelig ikke, jo nogen gange, men ville give alt jeg havde for, at min drømmeprins kom..

Jeg er 21 år gammel, og mit barns far var jeg sammen med siden jeg var 13. Har aldrig været sammen med andre. Så måske skræmmer det mig af den grund. Men synes det hele er så skide hamrende svært!

Hvem mon du er?

Så er det nu, at jeg som 41 årig skal sige til dig; herregud, der er masser af tid til den slags, så bare tage det helt roligt

Ej jeg forstår godt at det er svært, især når du fandt sammen med din ex så tidligt.

Jeg synes der er mange fordele ved at være alene og er nok blevet mere forsigtig med alderen...har så til gengæld også gået nogle gevaldige rap over fingrene, så jeg har ikke den store lyst til en mand søn tingene er nu

Kører på 5.år + nu..

 

leder ikke som sådan efter en... har gjort, men tror lidt jeg har givet op.. hehe... 

LouiseVous skriver:

Jeg har været single i 4 år.
Leder og leder, og alligevel ikke. Nyder seriøst bare at være Astrid og mig, ingen at skal dele opdragelse med, eller skal skændes med over hvor tit der skal være en bytur, eller at der aldrig er fri weekend pga ferie arbejde.
Men, når det er sagt, ja så længes jeg så meget efter manden der sender søde og frække sms'er igennem dagen, ham der lige giver lidt opmærksomhed, ja det der nu hører til i et forhold.
Astrid's far er gift, men har set ham en del gange siden ... Dog har jeg dog undgået ham siden maj, pga en masse rod. Også der holde jeg med at se gifte mænd, da det jo ikk er sex jeg er ude efter ...

Men jeg kan dog alligevel godt sidde og fælde et par tåre en gang i mellem, pga savnet og nerværet til en mand, eller i hvert fald en tæt person der ikke kun er ven!

Du får lige et par single krammere

Gosh, hvor er jeg glad for, at der er nogen der føler lidt med mig.

Jeg kan sagtens synes, at det er dejligt, når jeg kun skal tage hensyn til mig selv og mit barn, men jeg ville langt hellere slås om de daglige ting med en mand, end at være selv..

Puha..

Anonym skriver:

Gosh, hvor er jeg glad for, at der er nogen der føler lidt med mig.

Jeg kan sagtens synes, at det er dejligt, når jeg kun skal tage hensyn til mig selv og mit barn, men jeg ville langt hellere slås om de daglige ting med en mand, end at være selv..

Puha..

Jeg savner egentlig kun en mand om aftenen, når Astrid er puttet. Og så til familie-fester og fx familie udflugter, så som en tur i Djurs.

Lone H. skriver:

6 mdr var jeg single hvor jeg stadig så min eks som en ven, jeg ledte ikk og pludselig da jeg mindst ventede det stod min kæreste foran mig, og slog benene væk fuldstændig under mig

Altså en ny fyr slog benene væk under dig?

Det her med kærligheden, er måske i bund og grund det samme som dem der ikke kan få børn. Nå man ikke fokusere på det, sker det uventede.. Hmm.

Jeg kan bare ikke glemme tanken. Jeg føler mig ENORMT ensom, selv om jeg har et par veninder og en masse familie. Det er bare ikke det samme!