er du okay???

Kender i det når folk spørger om man er okay og man bare svare ja...

Jeg er gået fra kæresten og er ikke i tvivl om at det er det rigtige. Han har virkelig såret mig på det groveste.

Men hold da op jeg synes det er hårdt. Vores datter er kun 3 mdr. Og ville ønske jeg havde fundet ud af det hele før min graviditet så det ikke gik ud over en lille uskyldig.

Men går og er rigtig ked af det. Prøver bare at komme igennem dagene, og håber på det nok skal blive nemmere.
Og efter 7 år sammen er jeg bare ikke særlig god til at være alene. Er stærk for min datters skyld.

Føler bare alt er væk.. elsker ham virkelig højt. Troede vi skulle giftes og have flere børn. Græder ofte og kan ikke sove om natten.. er så bange for at det skal gå ud over amningen. Røg før jeg blev gravid, og trangen er stærkere ens nogensinde før. Men kan heldigvis ikke få mig selv til at udsætte min datter for det, så holder ved.

Han har bare løjet så meget overfor mig at alt tillid er væk. Men nøj hvor jeg savner ham. Jeg savner min bedste ven. Jeg kan slet ikke forstå han kan gøre alt det mod mig når han påstår han elsker mig. Og synes det er så synd for min datter. Hun skal leve uden sin far, hver dag. Æv altså. Det fortjener hun bare slet ikke. Hun fortjener en kernefamilie, hvor mor og far er der hver dag. en tryg base, som jeg nu må se om jeg kan skabe for hende alene... For helvede, hvor hun fortjener bedre forældre end os.

Har bare ingen fremtidsudsigter, jeg er enlig mor, som kommer til at sidde med stram økonomi og pt ingen job. Alt det jeg have svoret jeg aldrig skulle være.... men må vel se hvad livet bringer.
vorfor skal det bare være så hårdt.

Vil lige tildøje at jeg kraftigt overvejer psykolog, men økonomisk er jeg ikke sikker på at det er en mulighed, da jeg spare meget. Vi har et hus hus sammen som ikke er det værd som vi købte det for. Jeg kommer derfor ud med en stor gæld. Jeg har en advokat o.s.v. på der vil arbejde på at få nedsat min gæld sådan at jeg er gældsfri om 5 år. Derfor gør jeg alt for at bevise at jeg virkelig prøver og ikke bare bruger penge.på alt muligt.

Så jeg kan ikke selv betale. Er bange for at spørge det offentlige, for er nok lidt bange for at "komme ind i systemet" og blive stemplet som dårlig mor.

Du får altså lige et kram

Jeg er sikker på alle følger sig så magtesløs i starten, indtil man får en hverdag. Jeg håber snart du får det bedre, og vær ikke bange for at snakke med andre om din sorg, så du ikke skal holde det inde for dig selv

Det er helt normalt det du går igennem!!! Det tager sin tid men du kommer igennem det!!! Giv dig selv lov til at være ked, så er sorg processen hurtigere og lettere;-) Mange kram til dig fra mig;-)

Sujan skriver:

Vil lige tildøje at jeg kraftigt overvejer psykolog, men økonomisk er jeg ikke sikker på at det er en mulighed, da jeg spare meget. Vi har et hus hus sammen som ikke er det værd som vi købte det for. Jeg kommer derfor ud med en stor gæld. Jeg har en advokat o.s.v. på der vil arbejde på at få nedsat min gæld sådan at jeg er gældsfri om 5 år. Derfor gør jeg alt for at bevise at jeg virkelig prøver og ikke bare bruger penge.på alt muligt.

Så jeg kan ikke selv betale. Er bange for at spørge det offentlige, for er nok lidt bange for at "komme ind i systemet" og blive stemplet som dårlig mor.

Du er ikke en dårlig mor fordi du søger hjælp! Du er klodens sejeste mor fordi du træffer valg der måske gør ondt nu, men som i det lange løb vil befri dig og din datter. Et liv uden en man kan stole på, kan ligeså godt være et liv alene. Min mor var alenemor, mine bedste barndomsminder har jeg fra den periode hvor det bare var os piger, uden mænd.

DU er SEJ at du gør det.

Ved du godt at din læge kan have mange samtaler med dig? Jeg ved selvfølgeligt ikke hvordan dit forhold til din læge er, men de kan sommetider rumme meget mere. Min læge har jeg brugt rigtigt mange gange, hun giver mig et nyt perspektiv og nye tanker.

Øv en møj situation du er havnet i

Hvis der ingen mulighed er for psykolog, så tag fat i din læge! Ham/hende kan man også snakke med, ellers kan man faktisk også tit bruge sin præst... Jeg ved godt, at det virker lidt mærkeligt, men hvis du har en god præst, så kan man godt snakke med ham/hende! Jeg har en svigerinde der er præst og hun er på ingen måde indermissionsk eller overdrevet kristen, men ganske almindelig som du og jeg. Som præst skal man også kunne tale med borgere om sjælesorg,og det er det, du gennemgår nu! Ved godt det er en stor overvindelse hvis man ikke er den store kirkegænger, men jeg tænker, at hvis du ikke har mulighed for en psykolog kunne det være en mulighed!

Jeg håber for dig, at du får lidt ro i maven snart både for din egen og for din datters skyld,

Stort

Når du er mor, kan du få gratis hjælp hos mødrerådgivningen. Ring der til og forhør dig om mulighederne i den afdeling, der ligger nærmest din bopæl. De fleste afdelinger tilbyder samtale terapi, og gruppe terapi. Min veninde fik hjælp til, at komme igennem sin svære skilsmisse hos dem. De kan også hjælpe med, at få det økonomiske og praktiske til at hænge sammen. Du skal ikke holde dig tilbage med, at kontakte dem. De er noget af det sødeste og mest hjælpsomme. 

Held og lykke

Du får en KÆMPE krammer herfra ♥

kimfrit skriver:

Du får altså lige et kram

Jeg er sikker på alle følger sig så magtesløs i starten, indtil man får en hverdag. Jeg håber snart du får det bedre, og vær ikke bange for at snakke med andre om din sorg, så du ikke skal holde det inde for dig selv

Tal skal du have... Er bare ikke særlig god til at bryde sammen overfor andre, så de får gerne facaden

babymus77 skriver:

Det er helt normalt det du går igennem!!! Det tager sin tid men du kommer igennem det!!! Giv dig selv lov til at være ked, så er sorg processen hurtigere og lettere;-) Mange kram til dig fra mig;-)

Tak for svar.. virkelig rart at høre at der er lys forude.