PROBLEM med familiemedlem der ikke selv kan få børn ??? :/

Hej piger.. 

Jeg er garvid med nr. 2 ønske barn, YaY.. det er både manden og jeg rigtig lykkelige over, og vi glæder os helt vildt til at vores datter skal få sin lillebror, nu er det jo ved at være tid til at vi skal sige det til familien, og jeg glæder mig til at sige det til min familie, for jeg ved at de bliver vildt glade på vores vegne.. 

MEN jeg frygter at skulle sige det til min mands familie,

sagen er den, at jeg ved et uheld blev gravid her for lidt over et år siden... men vi elsker vores lille guldklump selvom hun ikke var planlagt  .. det tog hårdt på min mands bror, og ikke mindst hans kone da de har prøvet i MANGE år ! men efter de lige havde sundet sig lidt var alt så iorden igen... 

Nu er jeg gravid igen, og jeg er simpelthen SÅ bange for at skulle fortælle det, er så bange for at hun begynder at græde igen  

er bange for de bebrejdende øjne, og de MANGE stikkende bemærkninger om at livet er unfair når folk i tide og utide kan blive garvide, men de som har prøvet kan ikke.. 

Jeg er så træt af at de ikke bare kan være glade på vores vegne, det var det samme da min mands søster blev gravid... HVORFOR skal hun have så ondt i røven over at der er nogen af os der kan få børn, det er ikke en meneskeret, og de lever fint uden.. hvorfor alle de der onde bemærkninger, hun vil ikke deltage hvis man møder op med stor mave og taler om baby ting --- 

det skal lige siges at hun er besat af at blive gravid, så besat at de allerede harbørneværelse, legetøj bleer, baby mad derhjemme børnesikret hele huset osv. 

er så bange for at jeg ikke kan lade være med at sige noget ondt til hende hvis hun begynder på noget når vi fortæller det  

nogen ideer til en måde man får det sagt så det sårer en kvinde der ikke kan få børn så lidt som overhoved muligt ??

Anonym skriver:

Hej piger.. 

Jeg er garvid med nr. 2 ønske barn, YaY.. det er både manden og jeg rigtig lykkelige over, og vi glæder os helt vildt til at vores datter skal få sin lillebror, nu er det jo ved at være tid til at vi skal sige det til familien, og jeg glæder mig til at sige det til min familie, for jeg ved at de bliver vildt glade på vores vegne.. 

MEN jeg frygter at skulle sige det til min mands familie,

sagen er den, at jeg ved et uheld blev gravid her for lidt over et år siden... men vi elsker vores lille guldklump selvom hun ikke var planlagt  .. det tog hårdt på min mands bror, og ikke mindst hans kone da de har prøvet i MANGE år ! men efter de lige havde sundet sig lidt var alt så iorden igen... 

Nu er jeg gravid igen, og jeg er simpelthen SÅ bange for at skulle fortælle det, er så bange for at hun begynder at græde igen  

er bange for de bebrejdende øjne, og de MANGE stikkende bemærkninger om at livet er unfair når folk i tide og utide kan blive garvide, men de som har prøvet kan ikke.. 

Jeg er så træt af at de ikke bare kan være glade på vores vegne, det var det samme da min mands søster blev gravid... HVORFOR skal hun have så ondt i røven over at der er nogen af os der kan få børn, det er ikke en meneskeret, og de lever fint uden.. hvorfor alle de der onde bemærkninger, hun vil ikke deltage hvis man møder op med stor mave og taler om baby ting --- 

det skal lige siges at hun er besat af at blive gravid, så besat at de allerede harbørneværelse, legetøj bleer, baby mad derhjemme børnesikret hele huset osv. 

er så bange for at jeg ikke kan lade være med at sige noget ondt til hende hvis hun begynder på noget når vi fortæller det  

nogen ideer til en måde man får det sagt så det sårer en kvinde der ikke kan få børn så lidt som overhoved muligt ??

tror det er en meget normal reaktion når man selv har svært ved at få børn.

Jeg havde prøvet lææænge og pludselig fortæller min søster hun skal have barn.

Hendes barn er nu over et år og jeg er stadig ikke gravid.

jeg er rigtig glad på hende vejne, men det gør ondt i .

Anonym skriver:

Hej piger.. 

Jeg er garvid med nr. 2 ønske barn, YaY.. det er både manden og jeg rigtig lykkelige over, og vi glæder os helt vildt til at vores datter skal få sin lillebror, nu er det jo ved at være tid til at vi skal sige det til familien, og jeg glæder mig til at sige det til min familie, for jeg ved at de bliver vildt glade på vores vegne.. 

MEN jeg frygter at skulle sige det til min mands familie,

sagen er den, at jeg ved et uheld blev gravid her for lidt over et år siden... men vi elsker vores lille guldklump selvom hun ikke var planlagt  .. det tog hårdt på min mands bror, og ikke mindst hans kone da de har prøvet i MANGE år ! men efter de lige havde sundet sig lidt var alt så iorden igen... 

Nu er jeg gravid igen, og jeg er simpelthen SÅ bange for at skulle fortælle det, er så bange for at hun begynder at græde igen  

er bange for de bebrejdende øjne, og de MANGE stikkende bemærkninger om at livet er unfair når folk i tide og utide kan blive garvide, men de som har prøvet kan ikke.. 

Jeg er så træt af at de ikke bare kan være glade på vores vegne, det var det samme da min mands søster blev gravid... HVORFOR skal hun have så ondt i røven over at der er nogen af os der kan få børn, det er ikke en meneskeret, og de lever fint uden.. hvorfor alle de der onde bemærkninger, hun vil ikke deltage hvis man møder op med stor mave og taler om baby ting --- 

det skal lige siges at hun er besat af at blive gravid, så besat at de allerede harbørneværelse, legetøj bleer, baby mad derhjemme børnesikret hele huset osv. 

er så bange for at jeg ikke kan lade være med at sige noget ondt til hende hvis hun begynder på noget når vi fortæller det  

nogen ideer til en måde man får det sagt så det sårer en kvinde der ikke kan få børn så lidt som overhoved muligt ??

Tror du skal prøve at se det fra hendes side også.. Hvis de har prøvet på at blive gravide i LÆNGE så er det meget svært at være glad på andres vegne..

Har selv stået i det dilemme, første gang jeg blev gravid endte det med en spontan abort og derefter tog det 2 år inden jeg stod med en positiv test igen..

Så tror da bare i skal fortælle det, lade hende komme med de små bemærkninger, samtidig med at i glæder jer til jeres lille mirakel.. Og som månederne går skal hun nok vænne sig til tanken..

Så ja hun skal opføre sig ordentligt, men i sådan en situation som i står i, ville jeg også mene i skal tage lidt hensyn til hende..

Hmm tja måske du sku tage at have lidt empati...må indrømme at jeg stejler lidt over dit ordvalg og mangel på medfølelse. De lever jo tydeligvis ikke fint uden børn siden de reagerer med tårer og gråd og har indrettet værelse m.m.

Ja det kan være svært at høre på og ja livet er rasende uretfærdigt til tider, derfor må vi der ingen problemer har med at få børn, udvise rummelighed over for dem der er knap så heldige.

Nej det er ikke en menneskeret at få børn, men det ligger dybt i mennesket at vi er sat på jorden for at reproducere os og hvis man ikke har stået i en situation som deres så ved man ikke hvad det vil sige at blive konfronteret med andres lykke "i tide og utide".

Slug et par kameler eller tre og glæde dig så over dit lille liv i maven

dorthemus skriver:

Hmm tja måske du sku tage at have lidt empati...må indrømme at jeg stejler lidt over dit ordvalg og mangel på medfølelse. De lever jo tydeligvis ikke fint uden børn siden de reagerer med tårer og gråd og har indrettet værelse m.m.

Ja det kan være svært at høre på og ja livet er rasende uretfærdigt til tider, derfor må vi der ingen problemer har med at få børn, udvise rummelighed over for dem der er knap så heldige.

Nej det er ikke en menneskeret at få børn, men det ligger dybt i mennesket at vi er sat på jorden for at reproducere os og hvis man ikke har stået i en situation som deres så ved man ikke hvad det vil sige at blive konfronteret med andres lykke "i tide og utide".

Slug et par kameler eller tre og glæde dig så over dit lille liv i maven

Anonym skriver:

Hej piger.. 

Jeg er garvid med nr. 2 ønske barn, YaY.. det er både manden og jeg rigtig lykkelige over, og vi glæder os helt vildt til at vores datter skal få sin lillebror, nu er det jo ved at være tid til at vi skal sige det til familien, og jeg glæder mig til at sige det til min familie, for jeg ved at de bliver vildt glade på vores vegne.. 

MEN jeg frygter at skulle sige det til min mands familie,

sagen er den, at jeg ved et uheld blev gravid her for lidt over et år siden... men vi elsker vores lille guldklump selvom hun ikke var planlagt  .. det tog hårdt på min mands bror, og ikke mindst hans kone da de har prøvet i MANGE år ! men efter de lige havde sundet sig lidt var alt så iorden igen... 

Nu er jeg gravid igen, og jeg er simpelthen SÅ bange for at skulle fortælle det, er så bange for at hun begynder at græde igen  

er bange for de bebrejdende øjne, og de MANGE stikkende bemærkninger om at livet er unfair når folk i tide og utide kan blive garvide, men de som har prøvet kan ikke.. 

Jeg er så træt af at de ikke bare kan være glade på vores vegne, det var det samme da min mands søster blev gravid... HVORFOR skal hun have så ondt i røven over at der er nogen af os der kan få børn, det er ikke en meneskeret, og de lever fint uden.. hvorfor alle de der onde bemærkninger, hun vil ikke deltage hvis man møder op med stor mave og taler om baby ting --- 

det skal lige siges at hun er besat af at blive gravid, så besat at de allerede harbørneværelse, legetøj bleer, baby mad derhjemme børnesikret hele huset osv. 

er så bange for at jeg ikke kan lade være med at sige noget ondt til hende hvis hun begynder på noget når vi fortæller det  

nogen ideer til en måde man får det sagt så det sårer en kvinde der ikke kan få børn så lidt som overhoved muligt ??

Jeg forstår virkelig godt hvad du mener

MEN synes måske du mangler lidt forståelse for hvad hun gennemgår hver gang en tæt på hende får det hun ønsker sig aller mest

Og dermed mener jeg bestemt ikke at du skal skjule din glæde, overhoved ikke. Men tænke på at hun måske ALDRIG kommer til at opleve den glæde det er at blive forældre ti en lille guldklump, og derfor være overbårende

Håber det går rigtig godt med at fortælle det, og STORT TILLYKKE

Sæt dig i hendes sted; hende og hendes mand har prøvet Læææænge at få deres lille bebz, men det lykkes bare ikke - De føler måske at det er dem selv den er helt galt med, måske er et af deres største ønsker at blive forældre - så kan jeg da godt lidt forstå dem i at de bliver pisse kede af det, når i kommer og smider om jer med lykke og babyer

Snak med dem - de har det nok pænt svært i forvejen . Nej det er ikke en menneskeret at få børn, men hvis man virkelig brænder for det, og det ikke lykkes, bliver man sku også skuffet

Anonym skriver:

Hej piger.. 

Jeg er garvid med nr. 2 ønske barn, YaY.. det er både manden og jeg rigtig lykkelige over, og vi glæder os helt vildt til at vores datter skal få sin lillebror, nu er det jo ved at være tid til at vi skal sige det til familien, og jeg glæder mig til at sige det til min familie, for jeg ved at de bliver vildt glade på vores vegne.. 

MEN jeg frygter at skulle sige det til min mands familie,

sagen er den, at jeg ved et uheld blev gravid her for lidt over et år siden... men vi elsker vores lille guldklump selvom hun ikke var planlagt  .. det tog hårdt på min mands bror, og ikke mindst hans kone da de har prøvet i MANGE år ! men efter de lige havde sundet sig lidt var alt så iorden igen... 

Nu er jeg gravid igen, og jeg er simpelthen SÅ bange for at skulle fortælle det, er så bange for at hun begynder at græde igen  

er bange for de bebrejdende øjne, og de MANGE stikkende bemærkninger om at livet er unfair når folk i tide og utide kan blive garvide, men de som har prøvet kan ikke.. 

Jeg er så træt af at de ikke bare kan være glade på vores vegne, det var det samme da min mands søster blev gravid... HVORFOR skal hun have så ondt i røven over at der er nogen af os der kan få børn, det er ikke en meneskeret, og de lever fint uden.. hvorfor alle de der onde bemærkninger, hun vil ikke deltage hvis man møder op med stor mave og taler om baby ting --- 

det skal lige siges at hun er besat af at blive gravid, så besat at de allerede harbørneværelse, legetøj bleer, baby mad derhjemme børnesikret hele huset osv. 

er så bange for at jeg ikke kan lade være med at sige noget ondt til hende hvis hun begynder på noget når vi fortæller det  

nogen ideer til en måde man får det sagt så det sårer en kvinde der ikke kan få børn så lidt som overhoved muligt ??

Jeg tror desværre ikke der er en "mild" måde at sige det på, jeg tror hun bliver ked af det og fornærmet uanset hvad.

Men du må bare væbne dig med tålmodighed og forståelse og så være den "voksne". Fortæl hende at du er gravid men medmindre hun spørger, så lad være med at snakke om det ellers. Selvfølgelig er det synd at hun ikke kan få børn, men det skal ikke gå ud over dig.

Anonym skriver:

Hej piger.. 

Jeg er garvid med nr. 2 ønske barn, YaY.. det er både manden og jeg rigtig lykkelige over, og vi glæder os helt vildt til at vores datter skal få sin lillebror, nu er det jo ved at være tid til at vi skal sige det til familien, og jeg glæder mig til at sige det til min familie, for jeg ved at de bliver vildt glade på vores vegne.. 

MEN jeg frygter at skulle sige det til min mands familie,

sagen er den, at jeg ved et uheld blev gravid her for lidt over et år siden... men vi elsker vores lille guldklump selvom hun ikke var planlagt  .. det tog hårdt på min mands bror, og ikke mindst hans kone da de har prøvet i MANGE år ! men efter de lige havde sundet sig lidt var alt så iorden igen... 

Nu er jeg gravid igen, og jeg er simpelthen SÅ bange for at skulle fortælle det, er så bange for at hun begynder at græde igen  

er bange for de bebrejdende øjne, og de MANGE stikkende bemærkninger om at livet er unfair når folk i tide og utide kan blive garvide, men de som har prøvet kan ikke.. 

Jeg er så træt af at de ikke bare kan være glade på vores vegne, det var det samme da min mands søster blev gravid... HVORFOR skal hun have så ondt i røven over at der er nogen af os der kan få børn, det er ikke en meneskeret, og de lever fint uden.. hvorfor alle de der onde bemærkninger, hun vil ikke deltage hvis man møder op med stor mave og taler om baby ting --- 

det skal lige siges at hun er besat af at blive gravid, så besat at de allerede harbørneværelse, legetøj bleer, baby mad derhjemme børnesikret hele huset osv. 

er så bange for at jeg ikke kan lade være med at sige noget ondt til hende hvis hun begynder på noget når vi fortæller det  

nogen ideer til en måde man får det sagt så det sårer en kvinde der ikke kan få børn så lidt som overhoved muligt ??

som en anden også skriver, og som jeg også studsede over er at du konkluderer på et andet menneskes vegne at vedkommende har det fint med at være uden børn, når vedkommende blive ked af det, og skuffet over sig selv. hvor pokker har du den ret fra?

der er meget meget få kvinder som ikke på et eller andet tidspunkt i deres liv hsr drømt om at få børn, og drømt om manden, huset og vovsen. og personligt ville jeg godt nok blive stikhamrende tosset hvis du fortalte mig at dét var jeg ikke i min ret til, for det er jo ikke alle der har ret til børn, NEJ men det betyder så sandelig ikke at ønsket og drømmen ikke er der!.

du er nødtil at få den empati med dem som du selv ønsker De skal vise dig.

come2 skriver:

tror det er en meget normal reaktion når man selv har svært ved at få børn.

Jeg havde prøvet lææænge og pludselig fortæller min søster hun skal have barn.

Hendes barn er nu over et år og jeg er stadig ikke gravid.

jeg er rigtig glad på hende vejne, men det gør ondt i .

Jeg kan sagtens forstå at det må være svært, hendes chancer er heller ikke ligefrem blevet bedre efter hun har fået fjernet begge æggeledere efter et tvillingepar som sad i hver deres æggestok.. men det er bare HVER GANG ........... og jeg har virkelig hørt på hende, snakket med hende og været forstående, men sidste gang gik hun for vidt, og tør da slet ikke tænke på hvordan hun tager det denne gang, hun kaldte hendes mands søster for uforstående, afskyelig, forfærdelig selvfed(fordi de gjorde lidt ud af at fortælle det til os), hun smed sin tallerken og stormede ud, det er bare ikke OK opførsel, og den jalousi må have en grænse ... jeg havde så ondt af hende da hun fik a vide det var hende den var gal med, MEN hvorfor skulle vi ynke hende når hun ikke er glad når der sker noget godt for os.. 

undskyld mit sure opstød, men det nok bedre det kommer herinde end sammen med hende .. :/