Opret gratis profil  

1 år siden, tiden går for hurtig nu

Visninger: 1.879   Svar: 45

12345 »

 
Profilbillede for Kofoed.
0 lodder
Anastasia min tosse. Isabella min stjerne.

Nu er der allerede en tråde omkring dagen, men ville lige lave min egen.

Jeg er langt om længe nået dertil, hvor jeg vil/kan skrive et brev til hende, men er bare ikke kommet så langt endnu.

For et år siden skrev jeg denne tråd, puha, det gør stadig ondt og lungerne følels som cement. Øv øv øv. Men det er blevet lettere og kan efterhånden godt forstå, at hun aldrig kommer, selvom det er svært at indfinde sig med. I dag mangler jeg stadig svar på, hvad der gik galt, kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må få hende, hun var jo sund og rask, havde 10 fingre og træer, næseryg, fin tykkelse nakkefold, smukt rygrad, alt var som det skulle, selv hjertet, selvom det slog lidt for hurtigt. Vi for det aldrig afvide, øv, men håber inderligt, at det aldrig sker for mig igen ! Det fortjener jeg virkelig ikke.

Hele efter forløbet var hårdt, adskellige syghusbesøg, ture på fødegangen og en kort indlæggelse.

Begravelsen skete 15 dage efter fødselen, hvor Anastasia første gang blev passet.

Vreden kom voldsomt, da der var gået et halv år, tiden går bare for hurtigt, minderne blejner (staves?) og folk glemmer, hvad der egentlig var sket for os. Bedste eksemble, mine sted/bonus bedsteforældre, efter fødselen, som var nået af en omgang, havde jeg intet overskud til at skrive til nogen, så peter sendte en besked til de vigtigste (mine forældre, søster, hans mor og de piger der fulgte mit fødsels forløb og opdaterende jer herinde hehe), næste morgen blev en MMS sendt rundt, men da olderne ikke kunne modtage dem, samt den ene fadder, skulle der sendes særskilt til dem. Men når 30-50 MMS'er er sendt afsted, så kommer der ligeså mange lykønskninger retur og bom, SMS'erne var glemt, først om aften blev vi mindet om det og valgte så at ringe, fremfor at SMSe, efter min farmor og mormor var jeg så smadret, at det lige måtte vente til efter lidt søvn. Derefter havde jeg fuldstædig glemt alt om dem, de vidste jeg havde født (min stedmor fatter ikke hemmeligheder, så det stod self på hendes fb sekundet efter Peter havde skrevet det til dem), men ingen kontakt, ingen "må vi se hende" osv, først da barnedåbs invitationerne var sendt ud, fik vi afvide, at de vidst var glemt i svinget og undskyldte med det samme og skrev jeg var ked af/skuffet over, at de ikke ville møde deres oldebarn, bare fordi forældrene har dummet sig kæmpe stort (det var samtidig med begravelses planlægningen). De så først Anastasia da hun var 6 måneder og ikke siden. Håber de snart indser vi aldrig gjorde det med vilje og vi er kede af det, men det altså såre os, at de så "nemt" valgte hende fra, når vi i forvejen havde en tuborlant tid.

Et år, er både lang tid, men desværre også kun kort tid. Vi har mange flere årsdage at "fejre", dette var bare det hårdste år og kæft hvor var det hårdt, øv.

Lige lidt billeder fra kirkegården i dag.

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)






Til salg:
Lykke:)
 
Kofoed. skriver:

Nu er der allerede en tråde omkring dagen, men ville lige lave min egen.

Jeg er langt om længe nået dertil, hvor jeg vil/kan skrive et brev til hende, men er bare ikke kommet så langt endnu.

For et år siden skrev jeg denne tråd, puha, det gør stadig ondt og lungerne følels som cement. Øv øv øv. Men det er blevet lettere og kan efterhånden godt forstå, at hun aldrig kommer, selvom det er svært at indfinde sig med. I dag mangler jeg stadig svar på, hvad der gik galt, kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må få hende, hun var jo sund og rask, havde 10 fingre og træer, næseryg, fin tykkelse nakkefold, smukt rygrad, alt var som det skulle, selv hjertet, selvom det slog lidt for hurtigt. Vi for det aldrig afvide, øv, men håber inderligt, at det aldrig sker for mig igen ! Det fortjener jeg virkelig ikke.

Hele efter forløbet var hårdt, adskellige syghusbesøg, ture på fødegangen og en kort indlæggelse.

Begravelsen skete 15 dage efter fødselen, hvor Anastasia første gang blev passet.

Vreden kom voldsomt, da der var gået et halv år, tiden går bare for hurtigt, minderne blejner (staves?) og folk glemmer, hvad der egentlig var sket for os. Bedste eksemble, mine sted/bonus bedsteforældre, efter fødselen, som var nået af en omgang, havde jeg intet overskud til at skrive til nogen, så peter sendte en besked til de vigtigste (mine forældre, søster, hans mor og de piger der fulgte mit fødsels forløb og opdaterende jer herinde hehe), næste morgen blev en MMS sendt rundt, men da olderne ikke kunne modtage dem, samt den ene fadder, skulle der sendes særskilt til dem. Men når 30-50 MMS'er er sendt afsted, så kommer der ligeså mange lykønskninger retur og bom, SMS'erne var glemt, først om aften blev vi mindet om det og valgte så at ringe, fremfor at SMSe, efter min farmor og mormor var jeg så smadret, at det lige måtte vente til efter lidt søvn. Derefter havde jeg fuldstædig glemt alt om dem, de vidste jeg havde født (min stedmor fatter ikke hemmeligheder, så det stod self på hendes fb sekundet efter Peter havde skrevet det til dem), men ingen kontakt, ingen "må vi se hende" osv, først da barnedåbs invitationerne var sendt ud, fik vi afvide, at de vidst var glemt i svinget og undskyldte med det samme og skrev jeg var ked af/skuffet over, at de ikke ville møde deres oldebarn, bare fordi forældrene har dummet sig kæmpe stort (det var samtidig med begravelses planlægningen). De så først Anastasia da hun var 6 måneder og ikke siden. Håber de snart indser vi aldrig gjorde det med vilje og vi er kede af det, men det altså såre os, at de så "nemt" valgte hende fra, når vi i forvejen havde en tuborlant tid.

Et år, er både lang tid, men desværre også kun kort tid. Vi har mange flere årsdage at "fejre", dette var bare det hårdste år og kæft hvor var det hårdt, øv.

Lige lidt billeder fra kirkegården i dag.



Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i din forfærdelige situation, udover at jeg mistede mine fire venner for præcis 3 måneder siden i dag. Men at miste et barn må være forfærdelig og at familien "glemmer" en så forfærdelig begivenhed i jeres liv, kan jeg slet ikke forstå. Jeg har ikke så meget at sige, ud over at du er meget velkommen til at skrive mig hvis du får lyst til det 

 
Profilbillede for Aisha
55 lodder
Mors Superman (snart 4år)

 
Profilbillede for Kofoed.
0 lodder
Anastasia min tosse. Isabella min stjerne.
BigBabyDream skriver:



Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i din forfærdelige situation, udover at jeg mistede mine fire venner for præcis 3 måneder siden i dag. Men at miste et barn må være forfærdelig og at familien "glemmer" en så forfærdelig begivenhed i jeres liv, kan jeg slet ikke forstå. Jeg har ikke så meget at sige, ud over at du er meget velkommen til at skrive mig hvis du får lyst til det 



Mange tak.

Hvad skete der da med dine veninder, hvis jeg må spørge?

Igen, tak.
Til salg:
 
Profilbillede for Kofoed.
0 lodder
Anastasia min tosse. Isabella min stjerne.
Aisha skriver:



Tak
Til salg:

Jeg har ingen ord der kan hjælpe dig. Jeg ved knap nok hvad jeg skal sige. Jeg føler meget med dig. Og har fældet mange tåre for jer. I er tit i mine tanker og jeg ville ønske jeg kunne hjælpe jer.

 
Profilbillede for Kofoed.
0 lodder
Anastasia min tosse. Isabella min stjerne.
Nettemor skriver:

Jeg har ingen ord der kan hjælpe dig. Jeg ved knap nok hvad jeg skal sige. Jeg føler meget med dig. Og har fældet mange tåre for jer. I er tit i mine tanker og jeg ville ønske jeg kunne hjælpe jer.



Tak. Ja, kender godt det med manglede ord, kan også kun gentage mig selv hele tiden. Tusinde tak.
Til salg:
Profilbillede for Frk-Lotusblomst
3 lodder
Sofia Lilje 1,5 år og nu med lillebrøster i maven ??
Det piner mig at i stadig mangler svar.. og det vil i jo desværre altid gøre. ØV!

Jeg har tit tænkt på jer og jeres historie. Det er bare så hårdt for jer søde!

Det lyder til i er kommer langt.. Jeg synes det er flot at du er kommet dertil hvor du er klar til at skrive brevet. Der må være meget at sige...

Mange tusind kram til jer..
Profilbillede for Troldemommi
95 lodder
Elsker at være mine ungers mor :-)

Jeg kan ikke forestille mig hvordan det må være at miste sit barn så derfor har jeg ingen kloge ord, men jeg føler med jer og sender dig et stort knus.

og

Hvor er det en dejlig datter i har

 

 
Profilbillede for Kofoed.
0 lodder
Anastasia min tosse. Isabella min stjerne.
Frk-Lotusblomst skriver:

Det piner mig at i stadig mangler svar.. og det vil i jo desværre altid gøre. ØV!

Jeg har tit tænkt på jer og jeres historie. Det er bare så hårdt for jer søde!

Det lyder til i er kommer langt.. Jeg synes det er flot at du er kommet dertil hvor du er klar til at skrive brevet. Der må være meget at sige...

Mange tusind kram til jer..



Tak. Det er rent ud sagt pisse træls.

Man aner ikke hvordan man skal forholde sig i forhold til en fremtidig graviditet, er bare glad for, at min jordemoder ikke er så gammel, så er ret sikker på at få hende næste gang og det samme med min læge. Skal helt sikkert tilknyttes dem. Er heldigvis ret sikker på flere scanninger, specielt hvis det er tvillinger igen, men hvad skal det gøre til eller fra, når der ikke var nogen fejl at finde?

Ved virkelig heller ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Må jeg tage løbende.
Til salg:
12345 »
Gå til kategorien "Mistet et barn"
Til forsiden



© 2014 Baby ApS
Brovej 20 A
8800 Viborg
CVR: 31753333