"2 år og 9 måneder"
Hej.
jeg har virkelig brug for din hjælp med hensyn til mit barn A. Det starter langt tilbage. A var en nysgerrig, kvik, glad og hoppe på alt og alle der kom hjem til os, også uden for vores hjem. Hun blev storesøster som 1 ½ årig, og hun har ALTID elsket baby/dukker og var så sød og kærlig og hun var med til mange ting og alt gik godt. Da lillesøster S var 3 uger blev mig og hende indlagt på sygehuset i 11 dage med RS-virus og hun var meget syg. A kom derned 2 gange på besøg og det var uliglig hårdt at være væk fra hende. Det kunne mærkes, da vi kom hjem igen...vi måtte ikke gå nogle steder og hun var meget utryg. 6-7 uger efter blev hun sig selv igen 
Men 3 mdr efter blev hun så vildt bange for mænd (tænkte det var nok en periode) men hun har siden da pakket sig mere og mere ind, nu er hun meget genert og hun skal lige være hos en den første ½ -1 time inden hun bevæger sig ud.
I vs (en integreret lille sted) hvor hun kender alle 8 voksne på stedet, vil hun tit ikke ting, og er meget forsigtig inden hun kaster sig ud i noget. men er omsorgfuld og en glad kærlig pige når hun er tryg. Pædagoerne siger hun er en drillepind og meget fræk, men holder sig strakt tilbage hvis der er noget nyt. hun er rigtig god med de andre børn, har flot sprog og en motorisk med både fin og grov.
Men herhjemme er hun en hel anden. Da lillesøster som 6 mdr begyndte at kravle begyndte A, at ligge på hende eller stå på hende og vi måtte ikke vende ryggen til dem..det er blevet værre og værre Nu er S 1 år og 3 mdr. Nu slår, sparker, skubber, river i ansigtet osv A, S utrolig mange gange om dagen...bare hun går forbi hende blevet hun pludselig skubbet ind i væggen. S er meget hængene og pyldret og vi tror det er fordi hun ikke kan være i fred for A og hun er utryg. Vi har de sidste 4-5 mdr sendt hende på stolen hver gang, men S griner bare helt vildt, og siger det sjovt, det sjovt. Vil være ærlig og sige at jeg engang imellem bliver utrolig sur på A og råber lidt for højt af hende og tager ved hendes arm fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg ved godt det gør det hele værre og prøver virkelig at beherske mig...men efter 10 gange og hun bare synes det hele er sjovt koger jeg desværre over, og engang imellem bliver A ked af det så, men slet ikke hver gang 
Men jeg bliver tilgengæld meget ked og græder tit over hun er blevet sådan en pige, tror der ligger lidt jalouxi...men krammer og kysser begge mine børn, og jo den store får mere skæld ud, men kun begrundt at hun ikke er sød ved søster. Vil sige hun elsker også sin søster, og hun får også kram og kys hver dag af A, og hun skal altid fortælle hende nogle skære ting.
Hvad kan jeg gøre? jeg er bange for jeg ødelægger min store pige for elsker hende utrolig højt, og hun skal vide at både mor og far elsker dem lige højt, men det er ikke iorden at være ond. Hun er den sidste 14 dage begyndt at være sådan over for mig også
Håber virkelig du kan hjælpe, eller komme med nogle forslag.
på forhånd tak. Hilsen børnenes mor
Alices svar
Hej mor til to piger
Først vil jeg sige at det er helt normalt at børn i de første år gennemgår forskellige faser, og udvikler forskellige strategier under vejs.
Det jeg hæfter mig ved er at din datters pasningstilbud iagtager at hun båder er på og med og på andre tidspunkter er iagtagende. Pragtfuldt siger jeg bedre kan det ikke være.
Det vi skal tage fat på er jalousien.
Dårlig opførelse skal forsøges at ignoreres og den person der er ked af det trøstes. Det medføre at vi viser at trøst kommer før straf.
Det gør også at du og barnet får et "åndehul" som lægger dæmper på konflikten. Efter trøst af andet barn, går du til den anden, sætter dig på hug foran hende og siger f.eks" kunne du se at .... blev ked af det? (vente lidt og se om der kommer respons) ofte vil barnet svare noget med " hun græder" så kan du forsætte derfra med at sige ja det gør ondt når du ... så græder hun.
Lad endelig være med spørgsmål som hvorfor, det ved din datter ikke noget om, hun handler ud fra følelser hun ikke kan forstå.
Forslå istedet for. at hun går over og trøster sin lillesøster. Og det roser du hende så for bagefter med f.eks "det er vil nok godt du kan passe på din søster.
Din datter forstår slet ikke årsag og sammenhæng endnu, kun at hun har følelser hun ikke kan finde ud af.
Dette kan ikke løses med ord, men med handlinger.
prøv og se
mange hilsner
Alice søderberg
Se Alice Søderberg webside om pædagogisk forældre rådgivning og vejledning:
Pædagogiskforældrerådgivning.dk
