"amning efter sygdom"
Kære Cathrine
Jeg har et spørgmål om amning efter en omgang rs virus.
Jeg synes at jeg oplever at mit barn ikke har så stor appetit mere som førhen. Det er en måned siden sygdommen brød ud, og han har det meget bedre i dag, men jeg synes ikke at amningen køre lige så godt som inden han blev syg.
Han spiser mindre og i kortere tid. Han kan sove i flere timer uden at virke sulten når han vågner.
Håber du kan hjælpe mig, og tak for en god brevkasse
Catrines svar
Hejsa.
Først tak for dine rosende ord! :-)
RS-virus kan selvfølgelig godt slå maven så meget ud af kurs, at man i en lille periode derefter har nedsat appetit, så det kan jo også gælde din søn. MEN, jeg synes nu alligevel at det burde være slut efter 1 mdr.
Jeg tror mere på, at din søn, fordi han er blevet ældre, nu er kortere tid om at blive ammet. Han har flere kræfter end da han var helt spæd, og kan få mere mælk ud på kortere tid.
Kik på din søn. Er han glad og frisk som han var inden han blev syg? Sover han godt flere gange dagligt? Udvikler han sig og trives?
Hvis du kan svare ja til disse ting, er der sikkert ingen problemer.
Du kan måske få ham vejet for en sikkerheds skyld, så du kan se om han tager nok på.
En baby på 3 mdr vil typisk die ca 6-10 gange i døgnet. Nogle bruger stadig et stykke tid ved amningen, andre dier færdigt efter 5-10 min.
Mange hilsner Catrine
Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.
Forældre og Fødsel: fogf.dk
Anmeld