Rystende forhold i danske vuggestuer

Jeg er langt fra enig med ph.d afhandlingen og det kan diskuteres hvorvidt der er belæg for, om det empiriske materiale er fyldstgørende nok til, at lave en generalisering af de danske vuggestue-pædagogers kompetencer i henhold til At imødekomme børns emotionelle sprog samt anerkende det enkelte barn heri...

Faktum er, synes jeg, at debatten forhåbentlig kan ruske op i nogle af de steder, hvor ledelse, organisation og pædagogik halter.

Jeg er selv pædagog, har arbejdet i flere vuggestuer - har set både godt og skidt. Min datter er i vuggestue og jeg er grundlæggende tilfreds med hendes institution. Og det der gang på gang springer mig i øjnene , er de pædagoger der virker 'udbrændte' og mangler gejst i deres arbejde... Om det omhandler arbejdsmiljø eller, at pædagogen måske skulle ændre hverv, ved jeg ikke. 

Om ikke andet, enig eller uenig, håber jeg, at den omtalte afhandling, kan bevirke til at sætte fokus på fagligheden i faget?...

132319 skriver:

Så børn skal bare have lov til at skabe sig til de får deres vilje fordi det er deres måde at kommunikere på? De skal have lov til at skrige og få deres vilje fordi de voksne skal føje sig efter de signaler de sender med sådan en opførsel? For det gør børn, deres "våben" indtil de får sprog (og for nogen et langt stykke tid efter) er at skrige og den slags må af og til ignoreres for at skabe et selvstændigt individ der forstår at hele verden ikke drejer sig om ham/hende. ¨

Det handler ikke om at folk ikke kan læse deres signaler, men om at børn i den alder har brug for opdragelse og grænser. Hvis der ikke bliver det, så vil der godt nok vokse mange børn op der får svært ved at klare sig på egen hånd.

 

Nu har jeg imidlertid set klippet og kan godt se at det ikke virker som om, min første indskydelse er korrekt. Barnet gemmer sig og søger kontakt men pædagogen har tydeligvis gang i noget andet.

Barnet får taget bussen fra sig og den slags sker. At barnet så er et der ikke straks begynder at græde over det, vælger han at tolke som at barnet ikke tør at vise følelser. Der er jeg ikke enig. Børn har vidt forskellige måder at håndtere konflikter på. Nogle børn ville græde og forsøge at få bussen igen, men det er ikke tilfældet hos det her barn. Måske er han lillebror og netop vant til at få taget legetøj ud af hænderne? Måske har han ikke det samme temperament som et barn der ville græde over at få taget det fra sig? Måske havde han mistet interessen for bussen og alligevel hellere ville lege med noget andet?

Jeg synes ikke ovenstående siger noget om pædagogens vilje til at hjælpe barnet, hvis han var begyndt at græde og der var opstået en konflikt i mellem de to børn, ved vi jo ikke om pædagogen havde skredet ind.

Først så synes jeg du lægger nogen meget voksne følelser i et nærmest ubeskrevet sind.

For det andet, så bruger børn ikke våben, de lærer det de lever og lever de under at blive ignoreret, ja, så ville jeg også protestere højlydt, med alle midler. Det er en lad holdning at have, at barnet bare automatisk er "den besværlige".

Man skaber selvstændige individer ved at acceptere hele følelsesregistret og lærer dem at få formidlet de følelser på en acceptabel måde. Man undgår egocentrerede børn, ved at vise dem de bliver hørt og forstået, vise dem de helt klare grænser - ligenu laver jeg noget andet, men om 2 minutter er jeg færdig og så kommer jeg ind til dig.

Desuden er opdragelse forældrenes ansvar, ikke pædagogens. Vælger pædagoger at opdrage igennem at ignorere børnenes henvenden, så får man altså krævende unger.

Til sidst, opdragelse og det at fuldstændigt ignorere et menneske, klinger bare så hult "Jeg forventer en bestemt opførsel fra din side af, men jeg må godt være modbydelig i min fremtoning"

Det barn i det klip har lukket ned. Alle børn der havde lidt liv i dem, ville reagere på sådan en situation. Den siger alt om pædagogens vilje til at hjælpe - hun magtede på ingen måde opgaven at holde øje med de 4 børn der var i det klip.

Jonatansmor skriver:

Først så synes jeg du lægger nogen meget voksne følelser i et nærmest ubeskrevet sind.

For det andet, så bruger børn ikke våben, de lærer det de lever og lever de under at blive ignoreret, ja, så ville jeg også protestere højlydt, med alle midler. Det er en lad holdning at have, at barnet bare automatisk er "den besværlige".

Man skaber selvstændige individer ved at acceptere hele følelsesregistret og lærer dem at få formidlet de følelser på en acceptabel måde. Man undgår egocentrerede børn, ved at vise dem de bliver hørt og forstået, vise dem de helt klare grænser - ligenu laver jeg noget andet, men om 2 minutter er jeg færdig og så kommer jeg ind til dig.

Desuden er opdragelse forældrenes ansvar, ikke pædagogens. Vælger pædagoger at opdrage igennem at ignorere børnenes henvenden, så får man altså krævende unger.

Til sidst, opdragelse og det at fuldstændigt ignorere et menneske, klinger bare så hult "Jeg forventer en bestemt opførsel fra din side af, men jeg må godt være modbydelig i min fremtoning"

Det barn i det klip har lukket ned. Alle børn der havde lidt liv i dem, ville reagere på sådan en situation. Den siger alt om pædagogens vilje til at hjælpe - hun magtede på ingen måde opgaven at holde øje med de 4 børn der var i det klip.

Endnu en gang så sker der ikke noget ved at et barn bliver ignoreret af og til, hvis man som pædagog eller forældre ikke kan stille andet op.

Du vil tydeligvis gerne lyde meget belærende i dine skrevne ord men du glemmer at ingen børn er ens og ingen situationer tackles ens. Selvfølgelig skal børn som hovedregel ikke have den kolde skulder men nogle børn har et så iltert temperament at de af og til kan have brug for at gasse af alene.

Mht våben og det du kalder en lad holdning, så lad være at ligge så meget i de skrevne ord. Men jo gu fanden kan børn være besværlige -også selvom man efter bedst pædagoiske evner prøver at tale med barnet og finde en løsning.

Jeg synes at du maler et meget rosenrødt billede af at børn kun reagerer negativt hvis de voksne ikke ser dem og det er jo langt fra sandt. Børn kan få alt hvad de pejer på, få al opmærksomhed i verden og så netop vokse op og blive så forvente at det bliver krævende. Det handler om at finde en gylden mellemvej mellem kun at please og kun at vise barnet at hele verden ikke handler om dem.

 

Mht klippet, så ser jeg på ingen måde en pædagog der ikke magter sit job. Hun sidder med et andet barn og bliver angiveligt afbrudt af noget derfør at hun rejser sig op.

Hvem siger at drengen på klippet ikke er blevet sådan fordi han derhjemme oplever svigt? Det ved man jo intet om. -Og igen, det kunne jo være at han rent faktisk bare har mistet interessen for den bus.

Nu har jeg ikke læst alle sider igennem, men kunne de første 3, så beklager hvis der allerede er henvist til denne artikel!

MEN den afhandling Ole Henrik Hansen har lavet, er ikke engang blevet bedømt endnu, så synes da det er fuldstændig useriøst og til grin at medierne bruger den til at generelisere forholdene i alle danske vuggestuer! Og igen - den er lavet på baggrund af 9 (!!!) vuggestuer!  

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/29/171736.htm

132319 skriver:

Endnu en gang så sker der ikke noget ved at et barn bliver ignoreret af og til, hvis man som pædagog eller forældre ikke kan stille andet op.

Jeg er bare ikke enig med dig, ingen burde blive ignoreret når de står der og græder. Vi som voksne burde vide bedre.

Du vil tydeligvis gerne lyde meget belærende i dine skrevne ord men du glemmer at ingen børn er ens og ingen situationer tackles ens. Selvfølgelig skal børn som hovedregel ikke have den kolde skulder men nogle børn har et så iltert temperament at de af og til kan have brug for at gasse af alene.

Igen, du ved intet om min baggrund, hvad jeg har lavet eller hvilke jeg har arbejdet med. Iltert temperament bliver styret igennem at vise barnet at der er andre udveje end at flyve i flint omgående. Den indstilling hører til i 50'ernes støvede skoler, ikke i en moderne institution.
Nej, ingen børn er ens, men der er principper at gå efter. Ingen her forventer en fuldstændig strømlinet indflydelse på vores unger, men ideen i at "lade dem gasse af alene" skaber kun frustrede børn der ingen ventil har for de følelser der er mere end legitime (Vi kan alle have en dårlig dag)

Mht våben og det du kalder en lad holdning, så lad være at ligge så meget i de skrevne ord. Men jo gu fanden kan børn være besværlige -også selvom man efter bedst pædagoiske evner prøver at tale med barnet og finde en løsning.

Her snakkede vi om at børn bruger det iltre temperament til at få deres vilje. Våben bruger børn ikke, våben i en krig er et meget voksent fønomen. Er barnet skubbet så langt ud at det ikke har andre muligheder end at stille sig på tværs, er det ikke en medfødt brist, det er noget vi lærer mens vi lever (Får jeg ikke kontakt af at være sød, får jeg det ved at være vred)

Jeg synes at du maler et meget rosenrødt billede af at børn kun reagerer negativt hvis de voksne ikke ser dem og det er jo langt fra sandt. Børn kan få alt hvad de pejer på, få al opmærksomhed i verden og så netop vokse op og blive så forvente at det bliver krævende. Det handler om at finde en gylden mellemvej mellem kun at please og kun at vise barnet at hele verden ikke handler om dem.

Det ved du simpelthen intet om. Børnepædagogik har rykket sig mile bare på de 30 år jeg har været her. De sande konsekvenser af den måde at opdrage vbores børn på, ser vi først om 20 års tid - når de er voksne.
En gylden mellemvej for hvem? Pædagogen så hun kunne gå tilbage til at snakke med sine kolleger? Burde den gyldne mellemvej ikke være på barnets vilkår? Igen er vi tilbage til at vise og guide børn ind i det besværlige at være social og indordne sig under flokken. Men det får du ikke ved den indstilling "Alt handler bare om ham"

Mht klippet, så ser jeg på ingen måde en pædagog der ikke magter sit job. Hun sidder med et andet barn og bliver angiveligt afbrudt af noget derfør at hun rejser sig op.

Hun burde have været afbrudt af Frode der prøvede at vise hende bussen. Det var en direkte henvendelse til hende og hun overså ham fuldstændigt.

Hvem siger at drengen på klippet ikke er blevet sådan fordi han derhjemme oplever svigt? Det ved man jo intet om. -Og igen, det kunne jo være at han rent faktisk bare har mistet interessen for den bus.

Stadig pædagogens ansvar. Jeg ved sådan set ikke hvilken en af dem er værst: Enten lærer hun 14-måneder gamle Frode at her i livet kan alt blive taget fra dig af en der er større og stærkere. Eller også overser hun svigt i familien? Igen: Ikke Frodes skyld.

Har svaret dig i citatet.

Jonatansmor skriver:

Har svaret dig i citatet.

Jeg er på arbejde så jeg har ikke tid til at give dig en masse modsvar, omend jeg gerne ville.

Jeg kan blot konkludere at vi ikke er enige i fortolkningen af børns adfærd og hvordan man i visse tilfælde tackler den. Der er ingen der siger at din tolkning er mere korrekt end min eller omvendt.

Der er ingen i det nævnte klip der hverken græder eller rækker armene ud efter pædagogen. Han stiller sig foran hende et kort sekund og kigger på hende. Et 14 måneder gammelt barn skulle nok kunne råbe højt hvis han ville have opmærksomhed. Igen ved ingen om grunden til han ikke gør det, er fordi han hellere vil finde på noget andet eller om det er fordi han føler sig overset.

132319 skriver:

Jeg arbejder ikke i en børnehave mere.

Jeg synes i og for sig at den slags forskning er fin nok, hvis man gad at forske lidt mere bredspektret frem for at forske i Københavns kommune som er presset til bristepunktet.

De har jo netop fået bevilliget flere penge og at forskeren siger at de ingen forskel vil gøre, er simpelthen så forkert. Det er jo ikke sådan at vuggestuepædagoger har valgt erhvervet fordi de er onde mennesker der ikke vil børn det bedste, vel? Han kommer ydermere med et eksempel på en lille dreng der bliver ignorereret uden at forklare grunden hertil. Kan han have teet sig helt vildt? Kan han være et krævende barn der tager for meget tid fra de andre? Det er der ingen der ved, da klippet er taget ud af en sammenhæng.

 

Jeg er ikke ligeglad med hvordan det foregår andre steder men jeg prøver blot at understrege at det IKKE er sådan, de steder jeg kender til. 

Syntes rigtig godt om alt hva du har skrevet her i tråden. Jeg tænker os der hvor jeg syntes den mister lidt troværdighed ved mig er at det er en mands værk som jeg ser det og derved kun bliver belyst fra en vinkel

Rsa skriver:

Jeg er langt fra enig med ph.d afhandlingen og det kan diskuteres hvorvidt der er belæg for, om det empiriske materiale er fyldstgørende nok til, at lave en generalisering af de danske vuggestue-pædagogers kompetencer i henhold til At imødekomme børns emotionelle sprog samt anerkende det enkelte barn heri...

Faktum er, synes jeg, at debatten forhåbentlig kan ruske op i nogle af de steder, hvor ledelse, organisation og pædagogik halter.

Jeg er selv pædagog, har arbejdet i flere vuggestuer - har set både godt og skidt. Min datter er i vuggestue og jeg er grundlæggende tilfreds med hendes institution. Og det der gang på gang springer mig i øjnene , er de pædagoger der virker 'udbrændte' og mangler gejst i deres arbejde... Om det omhandler arbejdsmiljø eller, at pædagogen måske skulle ændre hverv, ved jeg ikke. 

Om ikke andet, enig eller uenig, håber jeg, at den omtalte afhandling, kan bevirke til at sætte fokus på fagligheden i faget?...

MoarViborg skriver:

Nu har jeg ikke læst alle sider igennem, men kunne de første 3, så beklager hvis der allerede er henvist til denne artikel!

MEN den afhandling Ole Henrik Hansen har lavet, er ikke engang blevet bedømt endnu, så synes da det er fuldstændig useriøst og til grin at medierne bruger den til at generelisere forholdene i alle danske vuggestuer! Og igen - den er lavet på baggrund af 9 (!!!) vuggestuer!  

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/04/29/171736.htm

Enig enig... Ja jeg siger det gerne igen.. var på kursus med ham sidste år, hvor han fremlagde en "videnskabelig" undersøgelse KUN baseret på sit eget barnebarn. godt så...

Og allerede dengang var han fremme med denne undersøgelse, som iøvrigt kun er baseret ud fra 26(!! og ja det er 26 for mange, men alligevel) børn i de 9 vuggestuer i kbh.

Ihh hvor jeg synes folk er hurtige til at dømme ALLE pædagoger og vuggestuer på baggrund af dette. Husk lige at vi er nogen der VIL og BRÆNDER for vores arbejde med de små - mange glemmer sgu ofte at værdsætte os, men fokuserer kun på det negative. Øv!

SandieRa skriver:

Jeg gider ikke engang læse det for i alle de instituationer jeg kender ikl. den jeg selv er i, arbejder der kun mennesker fordi de elsker børn og deres udvikling og deres kærlighed til alt og alle.

Jeg ELSKER at arbejde i en vuggestue, og der er ik noget bedre end at møde på arbejde til en masse krammer og møsser

Har som pædagog selv været til foredrag med denne omtalte forsker og synes nu kritikken er noget mere skrapt sat op end han rent faktisk mener det. Selvfølgelig er der indimellem run på med den dårlige normering vi har!! men jeg har intet sted oplevet manglen på kram eller opmærksomhed! Vi har en super vuggestue til vores datter, der i den grad har medudviklet hende til en sangglad, kærlig og social engageret ung lille dame 

Jeg selv som pæd, godt nok i en børnehave, kan ikke få nok af kram! Arbejder meget i midre grupper og har i det hele taget MEGET fokus på børnene!!