Eksperthjælp: baby 9 måneder ingen udvikling i sproglydene, men motorisk stor øgning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.460 visninger
0 svar
0 synes godt om
1. april 2012

Lisbeth Jess

"baby 9 måneder ingen udvikling i sproglydene, men motorisk stor øgning"

Kære Lisbeth

Tak for dit svar i sidste måned angående min bekymring hos min dejlige datters sproglige udvikling. Jeg lyttede til dine ord og prøvede at tage den med ro, udfra den overbevisning, at børn jo er forskellige. Men knap halvanden måned er gået, og der er stadig ingen fremskridt i min datters sprog. Hun bruger stadig kun den ene a-lyd og en smule buuuu.  Hun prøver heller ikke at imitere os når vi ' øver' med hende. 

Sidst nævnte jeg, at hun er i fuld gang med at lære at kravle, som hun mestrer nu. I mellemtiden er hun også begyndt at rejse sig op af alting. Hvilket hun øver MEGET. Komme op i siddende stilling kan kun dog ikke selv endnu? 

Jeg prøver virkelig at holde hovedet koldt, men min bekymring fylder alligevel en del. Både på grund af de manglende stavelser og konsonant lyde, men også fordi der ingen udvikling er i hendes sprog. Hun griner som sagt, men øver hverken lyde eller styrke i sproget. Så ingen høje skrig eller hvin. 

Hvad tænker du? Er der noget jeg kan gøre, udover at blive ved med at tale meget med hende, og sætte ord på tingene? Håber du kan hjælpe lidt:-) 

Mange hilsner Lise



Lisbeths svar

Hej Lise!
Tak for mail, omkring din lille pige.
Hun er nu beyndt at rejse sig op af ting og kravler derudaf, så flot.
Du er bekymret for hendes sprog fordi du ikke hører fremgang og hun ikke imiterer jer, når I snakker med hende.

Nu skal du handle på din bekymring, for du er den der kender hende bedst. Du har formentlig lige haft sundhedsplejerske, som har lavet en boel test på hende?og I har forhåbentlig også snakket grundigt om din bekymring.Mon du har fået nogle råd til hvad du kan gøre.det håber jeg.

Jeg mener jeg sidst anbefalede dig at tage til en ørelæge, hvis ikke skal du gøre det, så du er sikret der ikke er væske i ørerne. Han kan checke tungebåndet, hvis det er for stramt kan det hindre tungens bevægelser til at lave lyde med.
Når du sidder overfor hende og snakker med hende, er der god øjenkontakt, og kan du fastholde den?. vender hun hovedet efter dig når du går?
Peger hun, griber hun efter ting og putter dem i munden, rækker hun ud efter dig. vender hun efter lyde
Når hun sidder eller ligger, ser hun på legetøjet der er, kravler hun målbevidst hen til noget at rejse sig op ad.

Lav en test , flyt lidt rundt på nogle ting så de står anderledes, opdager hun det?
med disse spørgsmål vil jeg sikre mig at hun også ser som hun skal.
Håber detet kan inspirere jer, skriv igen hvis du mangler uddybning. i morgen er det mandag så kan du straks bestille en tid hos ørelægen.

Hav nu en skøn søndag, nyd hende og hinanden.
varme hilsner
Lisbeth jess






Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.