På opfordring starter vi et formiddagshold for crossfit-mødre, der ikke kan sidde stille længere.
Onsdage kl. 11-12.
Jeres instruktør bliver Louise Brændstrup, der selv har 2 skønne unger.
Træningen bliver specielt tilrettelagt til denne målgruppe.
1. sæson 11. april - 27. juni. 12 gange. Pris: 500,-
Der er mikroovn og plads til at pusle.
Så er du på barsel og trænger du til at få dig rørt? Så tag poden med og kom til verdens sejeste mødregruppe.
Tilmelding skal ske på info@aarhuscrossfit.dk
Giv endelig besked til alle de seje mødre, du kender 
Mange hilsner Louise og Århus Crossfit.
Hvad er crossfit og hvem kan dyrke det?
Crossfit er til dig, der vil have en træning, som er intensiv, alsidig og naturlig.
En træning, hvor vi er 100% tilstede, og bagefter har givet alt vi havde.
En træning, der er forskellig, hver gang vi kommer, og som træner hele kroppen.
En træning, der bygger på kroppens naturlige bevægelser og de elementer, vi har omkring os.
Crossfit er for alle uanset køn og alder.
Crossfit og funktionelle bevægelser
Funktionelle bevægelser er en del af den menneskelige natur og i al den tid mennesker har levet, har vi stået, siddet, kastet, trukket, løftet, skubbet, klatret, løbet og hoppet. Disse naturlige bevægelser er en stor del af øvelserne i Crossfit. Funktionelle bevægelser involverer generelt flere led og muskelgrupper og genererer kraft fra kernen i kroppen og ud til ekstremiteterne (de yderste led). Disse funktionelle bevægelser hjælper dig til at flytte mest vægt på kortest tid, og derved også at opnå et meget højt power output. I den alment kendte fitnessverden, er de funktionelle bevægelser røget i baggrunden og præges mere af statisk isolerede bevægelser i maskiner. Disse statiske isolerede øvelser hindrer kroppens naturlige og frie bevægelsesmønster, og hindrer derved den naturlige funktionalitet vi er født med.