Cirkeline er så lille, at hun kan ligge i en tændstikæske. Nu kommer GODNAT CIRKELINE også i et mini-format, der gør det lettere at have Cirkeline, Ingolf, Frederik og alle de andre små venner med sig overalt!
I GODNAT CIRKELINE fortæller Hanne Hastrup om, hvordan Cirkeline siger godnat og lægger sig til at sove i sin velkendte tændstikæske. Hun falder i søvn, men kort efter banker det på ruden og de to søde alfer, Viol og Anemone, tager Cirkeline med ud at flyve i sommernatten. Turen går til de svenske skove, hvor alferne sammen drikker dug og spiser blåbær. En mild og alfegod godnathistorie til de yngste.
Foruden GODNAT CIRKELINE fås også :
Cirkeline bliver til, Cirkeline tæl til ti, God jul Cirkeline og Godmorgen Cirkeline i det populære mini-format.
Desuden findes Cirkeline bliver til og Cirkeline tæl til ti som Apps til Smartphone og iPad.
Hanne Hastrup debuterede i 1969 med bogen Cirkeline. Siden dengang er Cirkeline, Frederik og Ingolf blevet en integreret del af dansk børnekultur gennem generationer. Hanne Hastrup er i dag både bedste- og oldemor og stadig aktiv som forfatter og tegner.