"økonomi"
Jeg overvejer at forlade min mand igennem mange år. Men hvad med min økonomi?
Vi har hus sammen der skal sælges og vi har bil, som vi dog ikke skylder noget på. Men hussalget kan jo trække ud....og hvad gør vi så?
Jeg får tabt arbejdsfortjenste 15 timer ugentligt og arbejder 10 timer. Kan jeg overhovedet forsørge mig selv og vores børn? Vi har 4 børn sammen.
Hvad med ny bolig? Kan du fortælle mig lidt om økonomien og hvad jeg har ret til som enlig forsørger?
Hilsen Trunte
Gittes svar
Hej Trunte.
Jeg kender ikke din indtægt og øvrige udgifter, så jeg kan derfor umuligt besvare dit spørgsmål. Jeg vil anbefale dig at opsøge din bankrådgiver, som kan lægge et fiktivt budget for dig. På den måde kan du se, hvordan det ville se ud, hvilken husleje du skal kigge efter, når/ hvis du skal lede efter en eventuel ny bolig.
Der er mange par som jer, der har købt hus, bil osv. sammen, og ingen tvivl om at det vanskeliggør en skilsmisse - og det kan blive rigtig rigtig dyrt. Mange mister mange penge på hussalg i disse tider, og især skilsmisse-par, da de er desperate efter at få solgt og sat punktum. Det kan få mange til at opgive tanken om skilsmisse og udholde smerten. Det vil jeg ikke anbefale.
MEN: Har I overvejet parterapi? Det er ikke dyrt sammenlignet med en skilsmisse. De fleste af "mine par" kommer faktisk igennem forløbet og med fornyet og stærkere kærlighed til hinanden end nogensinde før på 2-3 sessioner. Husk du altid kan kontakte en parterapeut og få en gratis uforpligtende snak, og så kan I sammen vurdere, om parterapi er en god idé.
Held og lykke til Jer.
Kærligst
Gitte
Gitte er uddannet sexolog og parterapeut , og hun tilbyder professionel og faglig parterapi, sexologisk rådgivning, seksualundervisning, polterabend events samt gratis brevkasse. Hun har haft stor succes med at hjælpe både par og singler.
Se Gittes hjemmeside på: www.gitteap.dk