"til en trist mor andgående barns afvisning"
Hej Alice.
Vi har en dejlig datter på 1 år (første barn), som til daglig er glad og aktiv. Hun er startet i dagpleje 2. januar, som hun hurtigt er blevet glad nok for. der er kun lidt gråd ved aflevering og hentning, men det er lynhurtigt ovre.
Da vores pige var ca 8-9 mdr kom hun ind i en "far" periode. det var kun ham der duede, og det gjorde mig glad. Jeg nød at se, hvor glad hun var for hendes far. Og alle sagde, at der også kommer mor perioder, og at det kan skifte sådan mange gange.
Men sagen er den, at hun stadig, her næsten 4 mdr senere stadig helst vil far.. og nu begynder det at gøre rigtig ondt.
Vi deles om stort set alt herhjemme. den eneste forskel er, at lorte bleer er for mor. (medmindre han er alene med hende) ellers hjælper vi hinanden..
jeg føler, at hun ikke kan li mig. hvis far ikke er hjemme, eller til stede kan jeg godt bruges. men ligeså snart hun ser skyggen af ham, græder hun og rækker ud efter ham.
er det normalt at den periode varer så længe? det er snart meget frustrerende.
nogle gange vil hun også hellere være hos hendes moster (min søster) eller hos mine forældre.
jeg føler slet ikke at jeg slår til som mor. siden hun ikke vil mig.
Hilsen en meget trist mor, til en ellers dejlig pige.
Alices svar
Vær ikke trist.
Nu skal du høre, helt fra gangske små af reagere børn på mimik og små signaler vi udsender. og det er her jeres lille datter har opfanget et eller andet.
På en eller anden måde er der sket det at i "far" perioden har du trukket dig lidt tilbage, fordi du ville give plads til far og igen til familien i forhold til datteren.
Det opfatter det lille barn. og tror at sådan skal det være.
Nu skal du så ind og vise dit barn at du er der og hun kan være tryg ved det og du er tryg ved det.
Hvordan gør man så det?
ved at fjerne sin egen tvivl så den ikke kommer til udtryk via små kropsignaler.
ved at tage det hele med sindsro og vide at DET ER DIN DATTER
ved at tage græde turene i stiv arm og ikke overgive hende med det samme, og faderen siger til den grædende du må lige vente lidt hos mor jeg skal lige...
ved at lade datteren blive et øjeblik længre hos dig inden du giver hende til familie medlemmer
ved at far tager lortebleer en tid
ved at du griner og pjatter hver dag med din datter
ved at du en tid putter
ved en tid hjælper fast med at spise
ved en tid bader, giver nattøj på
Det er ved disse basale ting vi knytter bånd
lav evt en turnus hvor I tager en periode hver ; du tager 3 dage og far 2 dage så 3 dage til dig osv indtil i mærker at det bare går fint.
Så slækker i på det og ser om det holder
mange ønsker om god vind
Alice Søderberg
Se Alice Søderberg webside om pædagogisk forældre rådgivning og vejledning:
Pædagogiskforældrerådgivning.dk