Fødderne er kroppens fundament og har derfor betydning for resten af vores
krops velbefindende. Sunde fødder har stor betydning for vores kropsholdning,
gang, løb og øvrige bevægelser.
Det lille barns knogler og led er bløde og eftergivelige fra fødslen. Dette gør barnets fødder bløde og meget fleksible. De er typisk lidt buttede i starten og der er en fedtpude under svangen. Fødderne udvikler sig i takt med at barnet begynder at stå, gå og kropsvægten belaster fødderne. Der stilles derved større og større krav til muskler og led i fødderne.
Denne pjece indeholder forskellige lege til fødderne, der kan blive en del af hverdagens øvrige aktiviteter. De kan være med til at udvikle sunde fødder og forebygge platfodethed, idet de træner føddernes muskler. Hvis der er udviklet platfodethed, henvises til afsnittet om dette.
Pjecen kan købes hos Fysicon.dk