Tauf skriver:
Ja det er rigtig og det bliver heller ikke hårdt på samme måde fordi jeg har jo ham. hvor første gang der troede jeg jo at.det aldrig ville lykkedes .
Det er rigtigt, at når man mister, og har et barn i forvejen, så bliver det nok lidt "lettere" (for let er det jo aldrig). Man er jo mor i forvejen og ikke efterladt alene uden noget at stå op til sådan som man godt kan føle lige når man har mistet ellers. Jeg oplevede da vi mistede at det pludselig stod mig endnu mere klart hvor dyrebar Amanda er for mig. Hvor stort og ufatteligt heldigt det var at vi fik hende og ikke mistede hende. Det satte det hele i relief når man har set hvor nemt det kan gå galt.
Samtidig er det også hårdt at miste når man har en i forvejen, for så ved man hvad man mister på en anden måde. Man kan se på den man har i forvejen og vide at det er sådan en man har mistet.
Vi har tænkt os at starte pb når Amanda er omkring halvanden og jeg har tænkt meget over det, for jeg har også stor frygt for at miste igen, men nu siger jeg sådan her til mig selv: man kan altid risikere at miste sit barn. Når som helst, for så uberegneligt er livet nemlig. Derfor handler det om hvad enten man er gravid eller har født sit barn at nyde hver dag man har sammen med det og ikke lade frygten for at miste det tage over, for så kan man frygte det resten af sit liv...men det er svært somme tider det ved jeg godt 