"Skal jeg vælge ÅBEN eller ANONYM sæddonor?"
Kære Lene Eriksen
Jeg er en enlig kvinde på 36 år, der besluttet at få et barn vha. insemination, og står nu overfor valget om det skal være anonym donor eller åben donor.
Men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad konsekvensen er for barnet i forhold til den ene eller den anden donortype.
Altså er det bedre for barnet, hvis det ikke har mulighed for at få oplysninger om donor som 18-årige, eller er det bedre for barnet, hvis det har den mulighed? Er der noget forskning på det område?
Vh Stella
Lenes svar
Kære Stella,
Først vil jeg ønske dig tillykke med din beslutning. Jeg ved, det er et svært valg, så en beslutning (uanset hvilken) er et stort skridt!
Dernæst vil jeg sige dig TAK for spørgsmålet, for det er et spørgsmål som mange singlekvinder tumler med.
Jeg vil også sige til dig, at det, at du allerede tænker på barnets tarv, betyder at du allerede nu, tænker som en mor.
Og så til dit spørgsmål.
Jeg er ikke bekendt med forskning, og slet ikke dansk forskning, der klarlægger konsekvensen for barnet af donorvalget, men det er jo også et ret nyt fænomen, så mon ikke det kommer? Men hvor skøn forskning er, fortæller det ikke noget om enkelttilfældet – kun noget om, hvad vi kan forvente på det generelle plan.
Til gengæld ved jeg, at flere interviews med donorbørn har været offentliggjort – men det siger jo kun noget om det enkelte donorbarn, og børn er og reagerer som bekendt forskelligt på forskellige forhold.
Lad mig starte med at opsummere fakta. En anonym donor betyder at barnet (og moderen) aldrig kan få flere informationer om manden end dem, de har fra starten – typisk er det højde, øjenfarve og hårfarve. Barnet kan altså ikke kontakte ham senere hen. Denne type donor er (med den nuværende lovgivning) den eneste, der er mulig, hvis kvinden skal bruge IVF metoden (reagensglas) for at blive gravid. Men du bruger jo insemination, så du har muligheden for begge donortyper. Det er kun, hvis du senere går videre med IVF, du kan opleve begrænsningen.
En åben donor betyder at barnet, når det bliver 18 år, kan få én kontakt med donoren. Denne type donor er kun mulig, hvis barnet bliver lavet med insemination på en jordemoderklinik – eller hjemme.
Den 3. mulighed er den udvidede profil – både for åbne og anonyme donorer. En udvidet profil betyder at moderen kan købe sig til langt flere oplysninger om donoren, se f.eks. www.europeanspermbank.
Dette er fakta. Men hvad betyder de fakta så for barnet?
Det, vi ved med sikkerhed, er, at hemmeligheder er skadelige, så hvad end du vælger, er det vigtigt, at du er åben omkring det og kan forklare barnet baggrunden for det. Selvfølgelig skal forklaringer tilpasses barnets alder og udviklingstrin. DIN håndtering (som mor) af situationen er efter min mening (langt hen af vejen) endnu mere afgørende end hvad situationen egentligt er.
Så betydningen for barnet afhænger dels af barnet og dels af moderen. Lad mig starte med moderen.
Du kommer ikke udenom at dine følelser og din holdning som mor vil have betydning for, hvordan barnet vil opleve det. Du skal med andre ord vælge det, som du kan stå inde for – eller bearbejde dig selv, så du kan stå inde for det.
Det, der også er vigtigt, at understrege, at en donor ikke er og aldrig bliver en far. Barnet får altså ikke en far i 18 års fødselsdagsgave – selvom det bliver skabt med en åben donor. Ingen kan vide hvilken slags mand der venter barnet derude i fremtiden – eller hvilken situation han er i. Hans liv kan have forandret sig meget på 18 år – ja, han kan i princippet også være død.
Nogle af de singlekvinder, der vælger åben donor, gør det fordi de vil give barnet valgfriheden til SELV at afgøre om det vil opsøge donoren. Andre gør det, fordi de mener, at den ene kontakt med donoren (som, hvis begge ønsker det, selvfølgeligt kan blive til mere) kan bidrage til barnets identitetsoplevelse. Jeg ved ikke hvor meget en kontakt med den biologiske far betyder for barnets identitetsudvikling – måske er der andre veje til udvikling af en stærk identitet?
De singelkvinder, der vælger anonym donor gør det fordi, de enten ikke har andet valg fx ved brug af IVF metoden, eller fordi de synes, det er for stort et ansvar at lægge på barnets skuldre, selv at skulle beslutte om det skal opsøge donoren. Amerikansk forskning viser, at kun et fåtal af børnene faktisk vælger at opsøge den åbne donor, men, man kan ikke afvise, at det at have muligheden i sig selv giver barnet en afslappet holdning til det.
En anden grund som får singlekvinder til at vælge anonym donor er, at de ikke ønsker at barnet skal gå rundt og fantasere om en fantastisk far en hel barndom, og eventuelt skabe et billede af en mand, der er så perfekt, at virkeligheden kun kan skuffe.
Mit bud er at det afhænger af barnets personlighed og af moderens håndtering af situationen.
Det, ikke at kende donorens identitet, betyder selvfølgelig at barnet ikke ville kunne få hjælp fra ham, hverken i tilfælde af behov for organdonation eller på anden måde, men der er jo ingen garanti for at en åben donor vil give barnet andet end den ene ’tvungne’ kontakt.
Et offentligt kendt donorbarn er Ina Roslyng, der (for 1 års tid siden) fortalte om sin opvækst med en enlig mor, og det at være skabt med hjælp fra en anonym donor. Ina var meget oprørt over ikke at kunne få donorens identitet af vide. Hun fortalte, at hun følte en tomhed, som hun mente skyldtes, at hun ikke kendte sin biologiske fars identitet. Jeg mener ikke, vi kan udelukke, at hun også ville have haft tomhedsfølelsen, selvom hun havde kendt hans identitet – mange mennesker går jo rundt med tomhedsfølelse selvom de er vokset op med begge biologiske forældre.
Alt i alt, ingen kan vide hvordan det enkelte menneske præcis reagerer på forskellige opvækstvilkår og hvor stor betydning det får. Ej heller hvornår i livet det får betydning eller hvor stor betydning i forhold til andre ting, der kan ske på en livsbane. På samme måde som ikke alle adoptivbørn føler behov for at opsøge deres biologiske forældre, selvom de har muligheden. Det er meget individuelt og afhænger i sidste ende af hvad du som mor har mulighed for, kan stå inde for og hvordan du håndterer det.
Når du har overvejet disse ting og nået en beslutning, vil jeg anbefale dig, at skrive dine begrundelser for dit valg ned, så du kan dele dem med barnet senere hen.
Jeg synes også, du skal vurdere donorvalget i et større perspektiv. I forhold til de andre begivenheder, som kan finde sted i løbet af en barndom, i forhold til hvor meget du ønsker dig et barn og i forhold til, at du giver det barn livet. Måske vil dette spørgsmål, der lige nu fylder rigtigt meget i dig, senere vise sig at være en detalje - i forhold til andre ting.
I sidste ende, er det enhver mors lod at træffe valg på sit barns vegne, og hun gør det så godt, som hun kan og med den viden, hun aktuelt har til rådighed. Det gør alle mødre hver eneste dag. Det er også ethvert barns lod at leve på fundamentet af bl.a. moderens valg. Det gør alle børn. Tænk på, at hvad end du vælger, så giver du et barn livet - hvilket, hvordan vi end vender og drejer det, må siges at være det største.
Jeg håber, at du kan bruge mit bidrag til dine overvejelser og ønsker dig held og lykke med det.
Kærlig hilsen
Lene
Lene tilbyder individuelle samtaler og skræddersyede forløb for kvinder, der har svært ved at få indfriet deres ønske om et barn, og for kvinder, der har valgt eller er i gang med at få et barn alene.
Se Lenes hjemmeside: Ønskebarn.nu
