Fra babystryg.dkLæs om hvad babymassage kan gøre for dig og din baby.
At vente barn og være nybagt mor er en tid der aldrig kommer igen, så trods plukveer og dårlig nattesøvn skal tiden nydes.
Jeg blev selv mor for første gang som 19 årig og har efterfølgende fået 3 skønne livlige poder.
Dem kunne jeg skrive en hel roman om, men jeg vil i stedet fortælle om mine oplevelser med babymassage som jeg fik under min sidste barsel for snart 5 år siden.
Markus Marius kom til verden den 8. August og som mor til nu 4 børn mente jeg at have helt styr på spædbørn og hvad der hører sig til, men andet skulle vise sig.
Min lille søn var meget urolig, og til tider svær at trøste. Han var et rigtigt ørebarn, han havde helt klart fordøjelsesbesvær og sov meget dårligt. Med 3 andre børn var der rigeligt at se til og jeg syntes tiden var knap.
I min mødregruppe, som jeg elskede at komme til ( frirum hjemmefra ) begyndte vi at gå til barselgymnastik og kort tid efter også babymassage og det skulle vise sig at ændre på så meget hjemme hos os.
Jeg gik på et kursus hvor jeg lærte en masse om berøring. Jeg lærte gradvist at give min egen søn en spædbarnsmassage. Han nød det meget og jeg besluttede mig for give ham det ofte, faktisk ret ofte, 3 til 4 gange om ugen. Han kunne genkende de stryg jeg lærte, han blev tryg ved dem og kort tid efter fik jeg en roligere dreng, en dreng der lige pludselig kunne sove og som bonus oplevede jeg at være sammen med min lille søn på en helt anden måde. Det blev en hyggestund for os begge.
Jeg blev så meget grebet af babymassage at jeg besluttede mig for at tage en uddannelse som spædbarnsmassør. I 2008 kunne jeg endelig selv dele ud af min viden og mine erfaringer.
Markus blev et rigtigt massage barn og før han fik sprog kunne han faktisk give udtryk for at han ønskede massage. De store søskende fik også glæde af massagen. J
Jeg begyndte selv at tage ud til mødregrupper og efterhånden er www.babystryg.dk kommet til verden.
Jeg ville ønske alle mødre fik et kursus i babymassage inden de forlod fødegangen.
Babymassage gør godt for så meget, men vigtigst af alt er den nærhed og kærlighed der opstår når mor og barn er sammen på denne måde.
Babymassage er kærtegn for livet
KH. Mette Eg
Læs mere her »