"svære ting når børn reagere anderledes end andre"
Hej Alice
Jeg har så mange spørgsmål og ved slet ikke hvor jeg skal starte er bange for at glemme noget.
Sagen er den at jeg har 2 drenge på 4 og 6 år. Min store dreng har store problemer og har altid haft det. Vil starte med lige at give lidt baggrundshistorie om ham.
Han er født 3 uger over termin og var en stor dreng på 4539g. grundet en svær fødsel og han er født med en puls på 16 var han indlagt på neo i nogle dage. Men ellers gik alt godt.
Som baby var han meget urolig, sov ikke ret meget og var svær at gøre tilpas.
Jo ældre han blev, blev vi hurtigt klar over hans temperament og han vilje om at ville frem. Han har altid været meget fremmelig han gik tidligt (10mdr) og lavede puslespil inden han var 1år. I vuggestuen havde de svært ved at aktivere ham og udfordre ham nok så han blev til sendt over i børnehaven hvor de nemmere kunne beskæftige ham og udfordre ham. Han har siden han var 3 siddet og lavet LEGO selv og bygget efter tegningerne osv.
Dog har han altid været MEGET standhaftig som vi har synes var godt a han vidste hvad han ville osv. Men da han var omk 2-3 år begyndte det at blive et problem.
Han har svært ved at sætte sig ind i andres følelser. Han føler sig ofte snydt og føler sig forfordelt.
Hans største problem består dog PT i at han har svært ved at fungere socialt. Kan ikke lade være med at tænke om jeg har gjort noget forkert. Børnehaven og nu skolen har ytret bekymring for hans opføsel som består i ikke at kunne føle empati og medfølelse overfor andre. I skolen er de andre børn begyndt at holde ham udenfor.
Han bliver ofte grim i sit sprog og aggresiv. Bagefter kan han slet ikke forstå hvorfor de ikke vil lege med ham for han har jo intet gjort.
Her hjemme har han f.eks. også problemer med at hvis lillebror driller at han ikke må slå ham, han kan ikke forstå han skal komme til mig for hjælp. Og når jeg så "skælder ud" kan han ikke forstå hvorfor for han har jo intet gjort og lillebror gjorde også sådan og sådan. Desuden har han HELE tiden travlt med hvad lillebror gør og ikke gør, får lov til og ikke får lov til osv.
Vi har før søgt hjælpe da vi ikke ved hvordan vi skal håndtere hans adfærd. I børnehaven fik vi at vide at fordi han er så standhaftig skulle han have 1 advarsel også en koncekvens, sådan har vi kørt de sidste 3-4 år men det virker stadig ikke. Han er ligeglad. Han gør de samme ting om og om igen. Det tog børnehaven over 6 mdr at få ham til at sidde ordentlig at spise sin frokost.
Det har herhjemme taget os 4-5 mdr med intens træning at lærer ham at nu skal han altså trække op efter sig når han har været på toilet og huske at vaske hænder. Det kan være de mindste ting men hvor lillebror måske lærer og forstår det efter et rimelig antal gange bliver han ved og ved og ved, der skal ikke være tvivl om at vi elsker vores søn men det er SÅ hårdt at se. Det gør ondt at han ikke kan skabe sig nogen venner pga sin adfærd. Frygter for hans fremtid.
Er løbet tør for ideer, vi har prøvet alt. Vi har prøvet at forklare ham tingene, prøvet at belønne ham når han gør noget rigtigt, prøvet med time out, ja tror alt er prøvet men intet har virket.
Da han var mindre kunne han få et anfald hvis ikke han fik sin vilje det tog som regel ml. 30-45 min hvor hans far måtte holde ham for han ikke skadede sig selv eller andre. Dette er dog blevet meget bedre nu han er blevet ældre. Men vi er fortabte og ved ikke hvad vi skal gøre for at hjælpe ham.
Da han skiftede fra børnehave til skole, havde skolen, BH og os en samtale i pædagogisk forum med kommunen hvor vi havde håbet at få nogle redskaber til ham, men intet fik vi de sagde alle han var en pædagogisk udfordring og de aldrig havde mødt et barn med en vilje som hans. Men at vi gjorde det rigtige så det skulle nok komme med tiden, men kan bare ikke blive ved med at vente, det er jo min lille dreng det går ud over.
Det største problem er dog hans manglende evne til at forstå koncekvenserne af det han gør. Han forstår efter noget tids forklaring godt det han f.eks. gør er forkert, men det kan han ikke sætte sammen med at de andre børn ikke vil lege med ham, eller at det giver koncekvenser!
Hjælp er meget bekymret for min søn og hans fremtid er fustreret og ked af det.
Alices svar
hej stakkels mor
der er intet nemt svar på dit spørgsmål, og jeg vil opfordre dig til at kontakte mig direkte på tlf 56 16 99 45. eller via mail alice@secret.dk
Men jeg vil lave en overordnet besvarelse.
Vi ser igennem de sidste 30 år en stigning i børn som er anderledes end vi forventer, I starten mente man det var forurening da der kom hele epidemier med børn som havde Down syndrom, da børn så også blev autistiske og fik ADHD så mente man det var fødevarene.Gener osv
Vi må nok erkende at "årsager" ikke er fundet endnu.
Som praktiserende socialpædagog fra 1972 så har jeg fulgt udviklingen og set -mærket stigninger af børn der er anderledes end vi forventer. Og har nydt at arbejde med disse børn.
Vi kan godt hjælpe og rumme disse børn, det kræver ideer ,ændringer af normer og struktur at finde det rette hjælpe system til hvert enkelt barn.
Vi må indstille os på at de mange år uden struktur for børn både i vuggestuer, børnehaver og bh.klasser giver bagslag.
Empati er for de fleste mennesker en selvfølgehed men undertiden fødes der børn der mangler den lille brik i deres puslespil og tænk! de savner den ikke! fordi de selvfølgelig ikke aner hvad vi snakker om.
Derfor skal opdragelsen mere foregå ved teknikker til at gøre det "rigtige" ikke ved ord og skæld ud eller irettesættelser bagefter.
Der er dygtige mennesker rundt omkring som finder disse udfordringer spændene, find dem og skab nye vejer for disse børn, lad være med at TRO, HÅBE på at de bliver "HELT NORMALE" lad dem være som de er skabt og find deres potentialer måske er de de nye Einsteiner, de nye inspirations kilder? hvem ved?
Alice Søderberg
Se Alice Søderberg webside om pædagogisk forældre rådgivning og vejledning:
Pædagogiskforældrerådgivning.dk
