"lillemor og hvordanlære man sit barn at forsvare sig"
Kære Alice.
Jeg skriver fordi jeg har nogle spørgsmål til dig angående min store pige på 3år 
Vi har en dejlig og meget glad pige, der er meget social og ikke er bange for at kontakte andre børn. Hun har temperement, men er opdraget med at hun ikke må lade det gå ud over andre børn, og har lært at sige fra overfor andre, hvis hun føler hendes grænser bliver overtrådt.
Problemet bunder i en længere historie:
Min datter startede hos en dagplejemor, som vi har haft nogle kommunikations problemer med, og det har kun været os voksne imellem, vores datter har udadtil været glad for at være der og leget meget med de andre børn.
en dag vi henter hende, er hun fuldstændig skamferet i den ene side af hovedet.
vi erlidt rystede, for vores pige tyr normalt ikke til at slå eller kradse. dagplejemoderen kan fortælle at et af de andre piger, har været meget efter hende i en længere periode. vores datter har ikke selv opsøgt den lille pige (vi kan kalde hende a) men a har opsøgt vores datter og har villet slås.
dagplejemoderen fortæller at hun havde sagt det til a's far og spurgt om ikke de gjorde noget ved det derhjemme.
A's far havde blot rystet på hovedet og sagt at det jo nok var noget hun havde hjemmefra.
vi hører ikke mere til det, selvom vi spørger vores dagplejemor til det. og vi regner så med at det kun var den ene gang det skete.
Vores datter startede så i børnehave for en måneds tid siden. Hun skulle heldigvis ikkegå på samme stue som A og vores datter er belevet meget glad for at gå i børnehave. Hun trives og er blomstret meget op. Hun fortæller dagligt om hvem hun leger med og hvad de har lavet i løbet af dagen.
I går kommer min mand hjem med vores lille pige, der har en 5 cm stor flænge på siden af kinden og kradse mærker ved det ene øje.
A har igen været efter vores datter, trods det at de ikke går på samme stue, og at hun ikke har fortalt os at hun legede med A.
Jeg var rystet og min mand kunne fortælle at vores pige og A havde leget lige så stille, hvorefter A pludselig havde fået nok og ud af det blå havde hun angrebet vores datter. den pædagog som min mand snakkede med, var ikke tilknyttet vores datters stue, og kunne kun fortælle at de havde sagt det videre til A's mor.
det stillede jo mig og min mand med en masse ubesvarede spørgsmål, vi gik lidt og drøftede det. Vi snakkede med vores datter, der hele tiden blev ved med at gentage at det ikke er okay at slå og man må ikke kradse eller bide.
Set i bakspejlet, så har vores datter haft en del hysteriske anfald, da hun gik nede ved dagplejemoderen. Hun havde ikke lyst til at komme dernede de sidste måneder inden hun skulle i børnehave, og vores datter havde også flere blå mærker som dagplejemoderen ikke helt ville forklare når vi spurgte ind til dem.
vi begynder at ligge to og to sammen, kan konstatere at vores dagplejemor ikke har villet fortælle os om at A har været grov overfor vores datter mere end en gang.
Vi synes at det her er gået langt nok og er meget rystet over A's adfærd, og at det fortsætter.
Min mand fik en god snak med en af pædagogerne her til morgen og hun kunne fortælle at, de gør noget for at det ikke skal ske igen. en af pædagogerne havde lagt mærke til at A havde overfaldet vores datter ude på legepladsen uden større grund.
Nu håber vi så at der bliver taget ordentlig hånd om det denne her gang.
mit spørgsmål er hvordan kan vi hjælpe vores datter bedst muligt? hun har været ude for en grim oplevelse og jeg vil gerne kunne møde hende med forståelse, hvis hun skulle komme dertil hvor hun har brug for at afreagere.
HVor står vi som forældre, hvis den her adfærd fortsætter?
og hvordan kan vi hjælpe vores barn bedst muligt?
Mange hilsner lillemor
Alices svar
Det er et meget spændene spørgsmål du kommer med, for vi kender det godt, os forældre ;hvordan lære man sit barn respekt for andre og undgår at blive trådt på selv.
Først må vi sande at børn som passivt tager mod hug fra andre børn uden at forsvare sig er ilde stedt, for det for de andre børn til at føle sig store og stærke og som alfahun/han. Det er et levn fra vores dyriske fortid den stærke overlever, og for at sætte en rangorden i gruppen.Vi ser disse tendnser over alt i samfundet at volden undertiden er første reaktion.
. Derfor må vi lære vores børn at vise grænser med noget der respekteres af andre børn ,uden at bruge vold.
F.eks Vrede råb, vrede udtryk, vrede kropsholdning, Lær jeres datter nogle sætninger der passer med hendes alder :du er dum gå væk med dig, jeg gider ikke lege mere med dig!! og lær hende at hæve stemmen vredt og evt stampe i gulvet med foden. og hænderne i siden. Giv ok tegn til hende at det er ok at SKUBBE en angriber væk fra sig, for at redde sig selv. Disse redskaber kan senere bruges op i alderen med ændrede sætninger.
Lær hende at det er ok at "skælde" ud når det er nødvendigt, akkurat som det er ok at en voksen hæver stemmen og "skælder" ud når et barn er i fare for sig selv. Jeg ved godt at vores samfund siger vi ikke må skælde ud, men undertiden glemmer vi og de kære forsker at vi kun er et skridt fra at være et dyr med alle de instinkter der følger med det. så længe vi ikke har fuld kontrol over vores lavere instinkter bliver vi nødt til at tilpasse vores adfærd til livet spil.
mange hilsner Alice Søderberg
Se Alice Søderberg webside om pædagogisk forældre rådgivning og vejledning:
Pædagogiskforældrerådgivning.dk
