"Gravid efter 1 år, men spontan abort"
Hej Tine (:
Jeg tænkte på, om du måske kan hjælpe mig lidt på vej..
Min kæreste og jeg har nu forsøgt at blive gravid i ca. halvandet år - det er lykkes os en gang efter lidt over 1 år, men det endte desværre med en spontan abort i uge 8.
Jeg har prøvet akupunktur tre gange, men synes hurtigt at det bliver en smule dyrt i længden.
Jeg er tidligere blevet undersøgt af min læge, og der var ikke noget galt med mig.
Jeg er normalvægtig og det samme er min kæreste -Vi lever et sundt liv og husker at motionere dagligt. Vi har forresten stort set sex hver dag (:
Har du måske et godt råd til os? - Da vi synes det er langtid at skulle vente over 1år igen.. Og ved du evt. om man skal meget igennem, hvis man skal have en henvisning til en klinik, hvor man kan få foretaget insemination? - Da vi ser det som en mulighed..
- Glæder mig til at høre din mening.
Med venlig hilsen Monica
Tines svar
Kære Monica.
Jeg synes I er nogle meget tålmodige mennesker :-) Hatten af for det.
Har din mand fået undersøgt som sædkvalitet? Ellers synes jeg at han skal forbi lægen og få det på plads. Hvis det viser sig at den er nedsat, kan akupunktur hjælpe men det tager 2-3 mdr.
Selvom lægen vurderer en kvinde som sund og rask, kan der stadig godt - Kinesisk set - være forhindringer. Det er derfor akupunktur hjælper, der kan der bliver arbejdet med det som man ikke lige kan se eller måle.
Du skriver i dyrker motion hver dag, det er ikke ubetinget sundt. Nu ved jeg jo ikke hvilken form for motion du dyrker, men opfatter kroppen det som stress er det svært at blive gravid. At der ikke er træningsfrie dage, betyder at der ingen restitution er, og det er også stress.
Spis grønt og fornugtigt, ingen alkohol, ingen røg, ingen stress. Det er det bedste I kan gøre.
Jeg håber det snart vil lykkes for jer.
Mvh Tine
Akupunktur bruges verden over når et par gerne vil have børn. Men også i graviditeten til fx at dæmpe kvalme, i forbindelse med bækkenløsning, til at fremme veer eller til at vende et foster. Akupunktur er særdeles effektivt til børn med eksem, kolik osv. Tine arbejder også med andre patienter end kommende forældre i hendes klinik der ligger i Nordsjælland.
Se Tines hjemmeside: Klinik-lyspunkt.dk