Eksperthjælp: til Pia andg. dagpleje.

Alice Søderberg

"til Pia andg. dagpleje."

Hej Alice!

Min datter begyndte i dagpleje d. 1. oktober, og hun er slet ikke glad for at være der, og nu kører vi på 3. uge. Hun er meget morsyg og har altid været det, og jeg kan egentlig godt forstå, at hun er det, for min mand arbejder rigtig meget, og vi har ikke familie i nærheden, så det er jo altid mig, hun har været vant til. Hun har dog to ældre søskende på 7 år og 10 år, så hun er jo vant til andre børn omkring sig, og jeg tror heller ikke, det er det, der er problemet.

Hun var allerede bevidst om fremmede omkring 4-5 mdr.s-alderen så altså et par måneder, før det normalt kommer. Mht. hendes udvikling har hun altid været 1-2 mdr. foran på alle punkter (hun kravler og rejser sig op selvom hun kun lige er blevet 8 mdr.). Hendes dagplejemor nævnte, at hun jo nok er inde i den fase, der normalt først kommer ved 9-10 mdr.s alderen, hvor de kan være utrygge. Kan det være det?

Indtil videre har hun kun været der 1 time af gangen, fordi hun græder det meste af tiden, hun er der. Det kan vi jo desværre ikke blive ved med, for jeg starter på arbejde d. 1. november, og så skal hun altså være der fra kl. 9 til 16.30. Det bliver jo frygteligt for både dagplejemoderen, mig og ikke mindst hende, hvis hun skal græde i 7-8 timer! Samtidig frygter jeg, at hun ikke vil spise, mens hun er der, fordi hun bare græder. Indtil videre har hun ikke kunne få hende til at spise noget, mens hun er der.

Når jeg afleverer hende, siger jeg farvel og går - også selvom hun græder. Min egen mor er også dagplejemor, så jeg har jo fået mange formaninger (!) om, hvad jeg skal gøre og ikke gøre! Dvs. jeg går ikke tilbage og begynder at ae hende osv., så hun bliver forvirret og tror jeg ikke går alligevel.

I sidste uge prøvede hun at sætte hende i hendes egen barnevogn, mens de andre børn legede i sandkassen. Det hjalp, og hun græd næsten ikke den time, hun var der, for så var hun i "kendte" omgivelser, men hun kan jo ikke sidde ude i sin barnevogn hele dagen!

Hun har sin sut og sutteklud, men hun er kun vant til at have de ting, når hun skal sove. Dagplejemoderen forsøger at trøste hende med dem, men hun gider ikke rigtig have dem, så det er også lidt svært for hende at bruge dem. Hun har dog lidt mere held med suttekluden end med sutten.

Det skal siges, at jeg er rigtig tryg ved dagplejemoderen, og alle siger, vi er heldige med, at vi har fået hende. Jeg kendte hende også lidt i forvejen, så jeg ved, at hun gør alt, hvad hun kan for at gøre det så godt som muligt.

Jeg håber, du kan hjælpe og komme med nogle gode ideer til, hvad vi kan gøre for at hun bliver tryg ved at være der, for jeg har jo ondt at min lille pige og er virkelig på bar bund!

Venlig hilsen

Pia

Alices svar

kære Pia

Ja du har nok ret i at din datter er fremlig, derfor skal du også forholde dig til det. Det betyder at hun læser dig og ved hvordan hun opnår at få opfyldt sine behov.ubevist selvfølgelig.

Derfor må du være lidt mere bestemt og bruge denne lille øvelse (mindfulness) for at sende et andet signal til din datter, dette signal skal være ; NEJ HVOR ER DU HELDIG AT DU KAN KOMME OVER OG LEGE MED DE ANDRE BØRN OG HYGGE DIG DER MEDES MOR ER PÅ SIT KEDELIGE JOB.

Så sæt dig luk dine øjne og tag 5 dybe åndedræt gennem munden, mærk at din mave hæver sig for hvert åndedræt. Forstil dig så at din datter glad går i dagpleje og nyder det, fremkald så tydelige billeder inden i dig så du kan mærke at det føles godt.

Når du næste dag skal over med hende skal hun blive 3 timer, for hun kan slet ikke nå at finde sin fred og forlige sig med forandringen på 1 time, (det er at gøre det ondt være med 1 time for så oplever hun kun sorgen og fraværet fra dig)

Når hun så er afleveret har du lavet en aftale med en veninde eller lign så i går på cafe eller lign og du er optaget af andre tanker og følelser. .Vi kan som mødre nogen gange have så tætte bånd til vores børn at vi mærker hinanden på afstand og din datter må ikke mærke dit sagn og bekymring.

Hav ikke ondt af din datter, glæd dig over at der kommer nye mennesker ind i hendes liv og nye oplevelser ,prøv at lægge denne tanke ind istedet for

mange hilsner Alice Søderberg