Eksperthjælp: knapt 2 år, Når hun græder og bliver vred ved nej,. er det ægte eller andet?hvad gør vi?

Lisbeth Jess

"knapt 2 år, Når hun græder og bliver vred ved nej,. er det ægte eller andet?hvad gør vi? "

Hej Lisbeth,

Nu giver jeg fortabt og skriver til dig:-) Jeg har ellers søgt nettet tyndt for at få konkrete svar på mine spørgsmål. De var ikke til at finde så nu skriver jeg til dig i håb om at du kan give lidt eksempler...

Vi har en datter på lige knap 2 år og der er absolut ingen tvivl om at hun har sine fødder solidt plantet i selvstændighedsfasen (!) Jeg har læst mig til mange gode råd men er blevet lidt forvirret. Jeg har læst at der kan være 2 typer frustration hos den lille pode. Det kan være et anfald af fortvivlelse hvor hendes verden "bryder" sammen og så er kan der være det der hedder kontrolleret anfald "kontrollere, manipulerer" for at få sin vilje...Ok så langt så godt. Jeg er selv af den overbevisning at man ikke skal sætte et barn i et hjørne til såkaldt time out men i stedet blive ved dem og trøste og anerkende at de er kede af det. Og det er også det jeg læser mig til når det handler om fortvivlelse. Men hvor går grænsen? Og hvordan skal vi reagerer ved "kontrolleret " anfald? Og hvilke er hvad? Det skal siges at vi kun en gang har oplevet at der IKKE er tårer! Når filmen knækker for hende, enten ved at vi siger nej eller tager noget fra hende som hun ikke må lege med eller at hun ikke må se fjernsyn eller skal i seng osv. så bryder hun ud i et kæmpe vandfald! Hun er møg ulykkelig og slet ikke til at trøste. Vi må ikke røre hende og der går langt tid før vi får lov at trøste. 

Skal vi reagerer på samme måde hver gang eller skal man reagerer efter hvilke type anfald det er? 

Og kan du give et eksempel eller 2 på hvilke der er hvad? Er det f.eks fortvivlelse at hun bryder fuldstændig sammen når hun er færdig med at spise og vil ned fra stolen og lege (hvilke vi giver lov til da vi ikke synes at man kan kræve af et barn at sidde stille så længe)  Men hun vil have os med. Vi siger at vi er ikke færdig med at spise endnu men vil gerne lege når vi er færdige...Hun kokser helt ud og skriger og græder og tårene står omkring hende...Eller er det manipulation?

Hun har indtil nu været et ret nemt barn...temperamentsfuld men nem! Hun er kærlig og kan rigtig godt lide at nusse stadigvæk og det gør vi meget. Min mand kan slet ikke tackle det og tonser rundt som en forvirret gøgler for at få hende til at stoppe med at græde. Han giver efter lige med det samme og han tilbyder hende alverdens ting: tegnefilm, spil, sutter, prøver at få hende til at grine...alt imens barnet skriger endnu højere.. Jeg har sagt at vi er nødt til at være enige om hvad vi gør og at jeg ikke synes at hun skal stimuleres/føjes hele tiden for så tror jeg vi ender med en lille snu basse der ikke er til at være sammen med...

Det var lidt af en smøre jeg fik skrevet til dig men jeg kan simpelthen ikke regne denne her ud selv. Jeg håber at du vil og kan bruge tid på lidt råd til en forvirret mor som virkelig gerne vil opdrage men samtidig bare være der for sin lille pige og sidst men ikke mindst hjælpe far til at hans hjerte ikke går i 177 stykker når hun græder (stakkels mand altså) ;-)

Kæmpe hilsen 

Den fortvivlede

Lisbeths svar

Kære mor og far!

Tak for dit indlæg og hvor er jeg glad for du skriver for at få råd, når du oplever dig selv som magtesløs når hun bryder sammen.

Som forældre er det sorgfuldt, svært og nogen gange dybt frustrende når ens lille kæreste eje, bryder sammen og intet hjælper, tværtimod bliver gråden større når I forsøger at trøste.

Et lille knapt 2 årigt barn, som endnu ikke mestrer sproget så meget at hun kan sige hvad det handler om.

Når hendes behov for et eller ANDET, Mad, leg knus søvn, leg udenfor, ikke bliverr opfyldt her og nu, opleves verden som om den bryder sammen. Hun kan ikke skubbe behovene, for når de ikke bliver opfyldt så er det som om det aldrig sker. Lige om lidt er der ingen små børn der forstår.

Hun bliver ulykkelig og græder uanset hvad, deter hendes måde at kommunikere på når hun  virkelig oplever det som  om, derer ingen hjæ,lp.

Jeger så lettet over du ikke giver time out, for det kan godt være hun holde rop når hun har grædt længe nok, alligveler dte ikke min måde at løse tingene på.

Du og din mand skal lære at hendes gråd skal rummes. Hun må gerne græde. det er en helt naturlig og vigtig følelse hun får ud. Din mand skal lade hende græde,hvis han forsøger at stoppe hendes gråd med afledning, så græder hun endnu mere, for deter utrygt at forældre ikke kan rumme ked af det heden.

Når alt dette er sagt så siger jeg, at selvfølgelig skal I sætte jeres grænser, det skal hun jo lære, og når i gerne vil spise færdig så siger I. Du vil gerne lege og deter ok,du kan få en bog, eller andet andet og vi spiser færdig.Græder hun der, så bevar roen, træk vejret dybt ned i maven og sig. Nu blir du ked af det, for du vil gerne lege. jaa skriger hun, og sådan skal det være.Igen sir du det samme, med kærlig stemme, og slutter. med. ja du vil så gerne lege og alligvel så skal du sidde her.eller hos mor(afhængig af om du synes deter o.k)

Når hun græder skal hun have empati, d.v.s erkend og rum hendes følelser og behov, og uden at handle på det.

Når hun mærker at I kan rumme hendes fortvivlelse så bliver hun sålettet at hun på sigt græder mindre. Hun oplever  hun bliver forstået.

Når i sætter grænser, skal det være små korte sætninger. jeg vil have du bruger skeen. jeg vil have du lægger bogen her.

Ikke en lang snak om alt det hun ikke må.Kun hvad hun må og du/Igerne vil have hende til.

Jeg håber du har set nogel artikler på min hjemmeside. www.dit-barn.dk, derer nogle i kan bruge til små børn.

Ingen børn er hysteriske manipulerende eller andet i mine øjne. deter os voksne der putter etiketter på børn når vi oplever os magtesløse.

At være i sine følelser som et lille barn er en helt naturlig ting som er så vigtig at forældre kan rumme.

held og lykke med empatien. Skriv gerne igen om det hjælper for jer, og hvis du vil have flere eksempler.

Varme hilsner

Lisbeth Jess