"17 måneder vil helst spise det samme mad."
Hej Lisbeth,
Jeg har en søn på 17 mdr.
Han er knap 6 uger for tidligt født, men hans "eneste" problem er, at der til tider sker lidt for meget - og når det sker, skærmer vi ham naturligvis.
Han er blevet ammet til han var knap 1 år og hen mod slutningen var det blot aftenamning.
Vi introducerede grød sent på opfordring af vores tidligere SP, da han slet ikke var klar.
Nu står vi i den situation, at vores søn primært spiser med øjnene.
Hvis det i hans øjne ser forkert ud, så vil han ikke spise det.
Sekundært spiser han med mundens følesans. Hvis det føles underligt, ryger det ud. (Og det er måske mere naturligt.)
Men dette betyder, at vi stort set ikke kan få noget aftensmad i ham, med mindre, at det er det velkendte.
Morgenmaden består af en stor portion havregrød med allergi-MME (han er mælkeallergiker), en knust vitaminpille, en moset banan, en klat fedtstof og evt. æblegrød.
Frokosten er rugbrødshapsere i dagplejen. Som regel med leverpostej, LIDT smøreost og hvis dagplejemor har held med det: torskerogn el. makrel i tomat. (Vi kan dog ikke selv få andet i ham end leverpostej).
Han elsker alle former for brød. Men får stort set ikke noget hvidt brød. Brødet skal (i mine øjne) være så groft som muligt.
Aftensmaden er den rigtigt svære.
Min søn vil gerne spise pasta med kødsauce, som jeg skjuler en masse grøntsager i.
Og han vil også gerne spise rugbrød med leverpostej.
Men så stopper det ligesom også dér.
Vi har prøvet at servere det samme som os. Men han bliver enten vred el. virker ligeglad - og så bliver tallerkenen enten skubbet væk eller maden ryger på gulvet.
Vi kan hverken få reelle kødstykker i ham, få ham til at sidde med et kyllingelår osv.
Frugt og grønt er totalt umuligt og jeg er ved at have nået til ende i min frustration.
Ved måltidet er der ikke så mange restriktioner. Han må gerne føle på maden med fingrene.
Når han skal til at smide maden på gulvet, siger vi: "Maden skal i munden eller på tallerkenen". Og langt størstedelen af tiden er stemningen meget positiv, da min kæreste og jeg mener, at det er vigtigt.
For knap en måned siden begyndte vores søn at gå og vores dagplejemor mente, at han så ville blive mere sulten og få en større madlyst.
Men den er endnu ikke kommet og nu er dp-mor også blevet frustreret.
Jeg tænker, at det måske nok skal komme, men jeg er ret bekymret over, at hans kost er så ensidig og at han ikke får nok frugt og grønt.
Har du nogle gyldne råd?
(Vi har i øvrigt ikke haft sundhedsplejerske, siden min søn var knap 9 mdr.)
Vh, Ranarupta
Lisbeths svar
Hej Ranarupta.
Jeger lidt længe undervejs alligvel får du nu dit svar.
Klaret du/I bliver frustrede når I har brugt tid på at lave sund dejlig mad og han kun vil spise det velkendte.
I gør det rigtige, bevarer den gode stemning. Ingen børn spiser når der er spændt atmosfære.
HVis han er normal vægtig, glad og iøvrigt trives, tror jeg du/I skal tage det helt roligt. Nogen børn er længe om at lære at spise varieret mad, de fleste lærer det.
I kan hjælpe ham tror jeg ved at inddrage ham i køkkenet. Sæt ham og lad ham skære agurk tomat avocados, banan og melon.måske endda gulerod.friske ærter kan bælges , hvis det skal gå lidt vildt til.
Han kan slå æg ud på en pande, eller i en fars, røre dejg med ske og fingre, trille dem og evt putte noget inden i, af protein og grønt.
Hæld mad og grøntsager i små farverige skåle, så han selv kan tage. Lad ham sidde og røre ved det, måske putter han det i munden, måske ryger det.. ud igen. hav tålmodighed, ros når det går godt, ikke overdrevent, men naturligt
.Snak med ham om hvor mad kommer fra, evt live eller via bøger, så han genkender i køkkenet.
du kan altid ringe og anmode om et sun dhedsplejerske besøg, hvis du har brug for det. og det vil give dig fred og tryghed omkring maden.
Håber dette kan inspirere til et dejligt madprojekt.Held og Lykke. fremover
Varme hilsne r
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk