Debatten på Baby » Børn i udlandet » Hvordan kommer jeg til en beslutning

Vi er en familie på 4 som bor i Danmark, men min mand vil meget gerne til udlandet og arbejde. Jeg er nok den som holder lidt fast, af ukendte årsager.
Kan nogle af jer komme med nogle guldkorn om hvordan, man evt. kommer til en beslutning med sig selv?
Den ene dag er jeg klar til at rejse, den næste dag kan jeg slet slet ikke tænke tanken til ende...

Nogle søde kvinder der kan hjælpe lidt

kan ikke lige sige hvad du skal gøre for at overbevise dig selv, men havde det været mig var jeg sprunget i med begge ben!
det er med at gøre det mens børnene er små og ikke har fået så mange relationer til andre børn etc.

jeg ville så gerne ned og bo hos min far nogle år (italien), men min mand er selvstændig så det er ikke bare sådan lige til desværre...

hvor vil i gerne hen?

//Natascia

Hmm måske er det også n oget andet, når man har en forældre dernede.
Her ville vi skulle rejse fra mormor, som bor tæt på os.
Min mand vil gerne til Australien, nærmere Brisbane.
Vores børn er 5 og 3 år, og vi taler om at hvis vi skal afsted, så skal det være inden skolestart.

Jeg er lige vendt hjem fra et år i London og har da et par tips til ting I kan overveje.. Det svære for os var finanskrise samtidig med at det bare er dyrt i London, så pengene var noget mindre end det vi var blevet stillet i udsigt... Så få ALT på skrift også bonusser, som bliver brugt meget mere i ihvertfald England. En anden ting i forhold til børn, så prøv at få fat i andre danskere som bor i området og hør, hvad de siger om det at have børn der. For os, var overraskelsen at systemet nærmest gjorde det umuligt at have barn i fuldtidspasning og for mig at have job = at gå derhjemme, som mange mange engelske mødre... det var jeg ikke indstillet på og puha synes det var udmargende kedeligt. Prøv at overveje meget konkret, hvordan I vil få kontakt til andre mennesker, hvordan I vil få nye venner, hvordan hverdagen vil være for jer hver især inkl. børnene. Er de klar til at lære et nyt sprog? Klar til at stort skift og er I klar til at bakke dem op? For os var det bestemt ikke en fordel set i bakspejlet.. men men men alligevel vil jeg ikke udelukke at rejse ud igen på et senere tidspunkt... Hihi er jo noget eventyrlysten... men hvis der bliver en næste gang, vil vi overveje situationen nøje og kun tage afsted, hvis alle i familien er indstillet på det og får noget godt ud af rejsen.. Se evt. på DR's hjemmeside - ved de har nogle udsendelser liggende omkring at være udstationeret

Kh Lena

Det med at blive hjemmegående er også noget jeg ved, at jeg vil have svært ved. Så på et tidspunkt skal jeg igang med noget, og der skal ikke gå flere måneder inden.
Min mand har været i Brisbane før og arbejde i ca. 1 år, så han kender lidt til de lokale forhold. Men det er jo afgjort noget andet, at komme som en hel familie, som skal falde til. Jeg har førhen flyttede fra Kbh til Fyn, og bare den lille flytning på 160 km var en stor omvæltning for mig.
Det var dengang vi mødte hinanden, og vi blev enig om det var mig der skulle flytte. Men tilgangen til fynboerne blev svær, og det var hårdt at komme ind på livet af nogle uden arbejde. Jeg er ellers selv en meget åben person.
Jeg kan rigtig godt bruge dine input, for min mand er typen som bare kunne finde på, at arbejde sig ihjel og glemme alt om sin lille familie hjemme.
Så nogle beskrevet aftaler om hvordan vi er sociale sammen, og hvordan vi kommer til at trives er gode kort at have i baghovedet.

Taaak *S* Håber i er faldet til i DK *S*

Fines mor skriver:

Hmm måske er det også n oget andet, når man har en forældre dernede.
Her ville vi skulle rejse fra mormor, som bor tæt på os.
Min mand vil gerne til Australien, nærmere Brisbane.
Vores børn er 5 og 3 år, og vi taler om at hvis vi skal afsted, så skal det være inden skolestart.

IHHH JAAA! Jeg var taget til australien - det er da vildt lakkert!!