"brystbetændelse"
Hej Catrine.
Mandag i sidste uge, vågnede jeg med brystbetændelse... Avav!! Kom på pencilin og tog den sidste pille i tirsdags (denne her uge) Fik sår på venstre bryst, derefter betændelse..
Men nu er min mælk begyndt at løbe meget til igen, så har store og meget spændte bryster.. Det gør rigtig nas.. Han var ellers lige begyndt at kunne tømme et bryst ved hvert måltid, men det kan han ikke mere...
Skal jeg malke ud efter han er færdig?? Eller kommer der så mere mælk til..
Ved hvert måltid er begge mine bryster klar til ham, hvad gør man så?? Skal jeg bare skifte mellem hvert bryst??
Er bare så nervøs for at få betændelse igen... 
Venlig Hilsen
Stine.
Catrines svar
Hej Stine.
Det bedste du kan gøre for at forhindre brystbetændelse er at amme hyppigt! Både dag og nat. Ud over det, skal du sørge for at din bh ikke strammer, hold brysterne varme og få hvilet/sovet nok. Det kan også hjælpe at amme i forskellige stillinger, så brystet tømmes mere. Dér hvor din søn ligger med hagen/underlæben tømmes brystet bedst.
Hvis din søn ikke kan tømme brystet, altså hvis det stadig er hårdt efter amning, så synes jeg at du skal malke ud indtil brystet er blødt ígen. Det bedste er dog at tilbyde brystet hyppigt. Nu ved jeg ikke hvor gammel din søn er, men i de første 2 mdr vil hyppig amning være omkring 10-12 gange i døgnet.
Hvis det ikke lykkes at få reguleret din mælkemængde ved at amme hyppigt, altså hvis du fortsat får store og spændte bryster, så kunne det tyde på at du producere rigtig meget mælk - måske for meget i forhold til din søns behov. I så fald kan du prøve en metode kaldet blok-amning.
Skriv tilbage hvis har brug for mere info om blokamning.
Mange hilsner fra Catrine
Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.
Forældre og Fødsel: fogf.dk
Anmeld